Mellemamerika

Maria Ecicleude do Nascimento Almeida at the Babaçu processing plant in Vila Dia
Foto: Eduardo Martino/ActionAid

Mellemfolkeligt Samvirke arbejder for, at unge i Nicaragua og Honduras skal kunne tjene penge og forbedre levevilkårerne i deres hjemlande, i stedet for at rejse til USA og søge lykken, hvor den ikke findes for ufaglærte latinoer.

File 10462Nicaraguas unge rejser til USA for at finde et job. De, der heldige nok til at komme ind i USA, kan dog sjældent få andre jobs end som opvaskere eller rengøringsfolk. Mange ender i opsamlingslejre, hvor de bliver tilbageholdt i lang tid og til sidst vender hjem som nedbrudte og endnu fattigere mennesker. Migration er et kæmpe-problem i Mellemamerika.

Mellemfolkeligt Samvirke og vores lokale samarbejdspartnere arbejder for at skabe arbejdspladser og selvværd til Nicaraguas og Honduras’ unge – hjemme hos dem selv.

Vi arbejder i det hele taget for at styrke fattige familiers muligheder for at tjene penge og skabe vækst i deres lokalsamfund – og for at de skal blive hørt af embedsfolk og politikere. 

Selvom Nicaragua ”kun” ligger nummer 139 på FNs liste over verdens 187 landes velstand og udvikling, så lever næsten halvdelen af befolkningen under fattigdomsgrænsen. Til gengæld har landet en lille rig elite, som gør forskellen stor på rig og fattig og på, hvemder har privilegier og hvem, der ikke har. 

Nicaragua er et lille land, der kæmper med høj korruption, politisk undertrykkelse, og et civilsamfund, der har et meget lille handlerum at arbejde inden for.Folkelige organisationer er ikke specielt velkomne i den mange årige præsident Daniel Ortegas ”herredømme”

I det fattige land har det traditionelt været mænd, der dominerede samfundet. Det har sat sit præg på lovgivningen og det ses tydeligt i landsbyerne, hvor kvinderne ikke kan disponere over pengene, og hvor abort er ulovligt – også selvom det er små pigebørn, der er blevet gravide efter en voldtægt.

  • I Nicaragua arbejder Mellemfolkeligt Samvirke og vores lokale partnerefor at styrke de fattiges rettigheder. Det sker blandt andet ved at engagere især de unge og kvinderne i samfundet. De skal inddrages mere, så beslutningstagerne bliver gjort opmærksomme på de unge og kvindernes behov. 

  • Nicaraguas kvinder lever i et stærkt machosamfund, kvinderne ikke har noget at skulle have sagt. Det er dem, der tjener pengene, men de bestemmer ikke selv over de penge, de tjener. Det gør mændene. Og mændene har ofte andre prioriteter end kvinderne. 

  • For mange unge i Nicaragua er den eneste mulighed for et bedre liv at rejse til udlandet for at tjene penge der. Men drømmen om det forjættede Amerika ender ofte som en ussel tilværelse som illegal fremmedarbejder til den laveste løn.

  •  
  •  
  •  
  •