En fælles landbrugspolitik
Trine Pertou Mach opfordrer EUs ministre til at holde "happy hour" og lade sparede midler fra landbrugsstøtteordningerne komme udviklingslandene til gode.
Af Trine Pertou Mach, forkvinde for Mellemfolkeligt Samvirke19. juni 2008
Fødevarekrisen tilføjer et nyt element til debatten om EUs landbrugspolitik, som i år skal gennemgå et sundhedstjek. Man kan ikke forsvare en politik, som holder dyrkbar jord fri for produktion samtidig med, at mennesker verden over råber om mad, har EUs landbrugskommissær Mariann Fischer Boel udtalt. Som landbrugspolitikken ser ud nu og med krav om effektiviseret udviklingsbistand, snyder man desuden EUs borgere ved at poste penge i både landbrugskassen og udviklingskassen – for de modarbejder hinanden.
Men der er håb forude. EUs stats- og udenrigsministre mødes i Bruxelles i dag og i morgen, og her skal de, foruden Lissabon-traktaten, også diskutere de høje fødevarepriser. De skal tage stilling til, hvilken betydning situationen har for EUs udviklingspolitik, handelspolitik, den fælles landbrugspolitik samt for energi- og klimapolitikken. Mellemfolkeligt Samvirke (MS) ser positivt på, at dette punkt er kommet på dagsorden.
Fischer Boel foreslår, at sundhedstjekket bl.a. fjerner braklægningskravet, øger mælkekvoterne og justerer prisstøtten. Alt sammen vigtige skridt i den rigtige retning.
En mere tidssvarende landbrugspolitik i EU ville byde på (lidt) mere retfærdige handelsvilkår for u-landene. Men for at de reelt kan få gavn heraf, kræver det, at deres landbrugssektorer er konkurrencedygtige. Nu er de slet ikke ligeværdige handelspartnere. I Afrika, hvor subsistenslandbrug er dominerende, er produktiviteten stagnerende, og markederne fungerer ikke. Der mangler penge til investeringer i vandingssystemer, transportinfrastruktur, såsæd og gødning.
MS opfordrer derfor landbrugskommissæren til at mødes med sin kollega, udviklingskommissæren. Der er behov for flere penge, og landbrugskommissæren råder trods alt over et stort budget, nemlig 45 mia. euro årligt. Desuden er der gode muligheder for et overskud på EUs landbrugsbudget i 2008 – takket være de høje fødevarepriser. De penge, der spares på støtteordninger, kanaliseres normalt tilbage til landmændene via budgettet for udvikling af landdistrikter. MS vil opfordre EUs ministre til at overveje muligheden for at holde "happy hour" og lade et tilsvarende beløb komme udviklingslandene til gode gennem udviklingskommissærens budget. På denne måde ville man gøre en aktiv indsats for at sikre større sammenhæng mellem EUs politikker.
Foruden medlemslandenes vilje til at øge udviklingsbistanden kræver det, at sundhedstjekket, som Fischer Boel foreslår, faktisk gennemføres. Og her det vigtigt, at reformvenlige lande som Danmark og Storbritannien ikke tillader de reformfjendske lande som Frankrig og Tyskland at stikke en kæp i hjulet. Her er der lagt op til hårde kampe, da de mener, at fødevarekrisen gør den nuværende fælles landbrugspolitik mere nødvendig end nogensinde. Hvis EU har modet, vil de foreslåede tiltag klæde Unionen som en vigtig donor og give bedre mening overfor EUs egne borgere.