Presse   Jobs   Dokumenter   Om MS   Kontakt
dansk english Facebook Twitter
Pressemeddelelse fra Mellemfolkeligt Samvirke

Mellemfolkeligt Samvirke trækker udviklingsarbejdere ud af Zimbabwe

Mellemfolkeligt Samvirke rækker midlertidigt 12 internationale udviklingsarbejdere ud af Zimbabwe, men støtten til civilsamfundet fortsætter.

24. juni 2008

Den danske udviklingsorganisation Mellemfolkeligt Samvirke trækker nu 12 internationale udviklingsarbejdere ud af Zimbabwe. Krisen i landet er så tilspidset, at det er umuligt for det udsendte personale at udføre udviklingsarbejdet. De internationale rådgivere vil blive overflyttet til Mellemfolkeligt Samvirkes programmer i andre lande i det sydlige Afrika.

Generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke, Frans Mikael Jansen, understreger, at udviklingsarbejderne vil vende tilbage til Zimbabwe snarest muligt - og at støtten til en række organisationer i civilsamfundet i Zimbabwe fortsætter.

"Vi håber, at den politiske vold, vi nu er vidne til, vil aftage de kommende dage. SADC med Sydafrika i spidsen må nu komme med en samlet plan, hvad der nu skal ske i Zimbabwe", siger Frans Mikael Jansen, generalsekretær Mellemfolkeligt Samvirke.

Frans Mikael Jansen er i Harare indtil onsdag formiddag den 25. juni for at gennemføre samtaler med Mellemfolkeligt Samvirkes ansatte og samarbejdsrelationer. Eventuel kontakt kan foregå via Mellemfolkeligt Samvirkes kommunikationsafdeling i København.

Vibeke Vinther, kommunikationschef tlf. 3167 0460
Henriette Winther, pressekontakt tlf. 7731 0078