Mellemfolkeligt Samvirke på Roskilde Festival
Som en del af Mellemfolkeligt Samvirkes Fair Sommer aktiviteter har Mellemfolkeligt Samvirke igen en bod på Roskilde festivalen. Formålet med boden er at udbrede budskabet om fairtrade.
|
|
Mellemfolkeligt Samvirkes bod på Roskilde Festival - Foto Susanne S. Frederiksen
|
04. juli 2008
I boden står 16 frivillige medarbejdere klar til at sætte en sød fairtrade tatovering på dig, sælge dig fairtrade kondomer og informere dig om fairtrade. Der er t-shirts, sweatshirts, sko, fodbolde, som kan købes og derved støtte retfærdig handel.
I boden står der drømmesenge til de tømmermændsramte, hvor man kan ligge og læse om emnet, eller bare nyde udsigten til pladsen, hvor folk summer rundt i solskinnet til musikken i baggrunden.
Foruden den allerede afholdte Fair Sail og boden på Roskilde arrangerer Mellemfolkeligt Samvirke Fairfælled den 16.- 17. august, hvor blandt andet Nikolai Kirk og Mikkel Maarbjerg laver fair trade folkekøkken.



