Hvordan siger man ’korruption’ på swahili?

Tanzanianere har været nødt til at udvide deres ordforråd på swahili for at få det til at passe med omfanget af de korruptionsskandaler der ryddede avisforsider i begyndelsen af februar 2008.

Af Pernille Bærendtsen, informationsmedarbejder for MS Tanzania

16. juli 2008

‘Kitu kidogo’ – ‘en lille ting’ – er kendt af de fleste der har opholdt sig selv kort tid i Tanzania. Det er et af de mest anvendte udtryk for ‘en kontant anerkendelse’. Det er eksempelvis hyppigt anvendt af de tanzanianske trafikbetjente, når de tilbyder at ignorere trafikforseelser til gengæld for en ’lille ting’.

Udtrykket ‘usitoe hongo’ – ‘sig nej til bestikkelse’ - har været den gængse parole i mange anti-korruptionskampagner. Og så er der ’rushwa’, der også bruges om korruption generelt. Sat sammen med udsagnsordet ‘at spise’ (kula) får man en ‘mlaruswa' ('walarusha', pl.) - ‘en person som spiser/ernærer sig ved korruption’. Begrebet er ganske givet affødt af en almen forståelse på det afrikanske kontinent om, at en tyk mave er lig med velfærd. I princippet en ret så håndgribelig forklaring, når man lever i et land hvor det anslås at omkring 1/3 af befolkningen hver aften går i seng på tom mave.

Politisk turbulens

I februar 2008 satte korruptionen imidlertid et nyt niveau i Tanzania. I oktober 2007 introducerede de fire største oppositionspartier en såkaldt ’skam-jer liste’, der indeholdt navne på politikere, som angiveligt havde langet til sig i forbindelse med indgåelse af aftaler med udenlandske firmaer. Der blev også rettet fokus mod regnskaberne i nationalbanken Bank of Tanzania, som til sidst blev gennemgået af et revisionsfirma. Og i januar 2007 fyrede præsident Kikwete bankdirektoeren, Daudi Ballali.

Det imidlertid først da den daværende, korruptionsanklagede premierminister Edward Lowassa ønskede en særlig tillægslovgivning på energiområdet i februar 2008, at parlamentsmedlemmerne trak i nødbremsen. Lowassa trådte af, mens Kikwete opløste regeringen og dannede en ny. Medierne diskuterede om en ny regering ville forholde sig markant anderledes til et endeligt opgør med korruptionen. Det er endnu for tidligt at sige, men sikkert er det imidlertid, at korruption nu er noget der rent faktisk bliver talt om i Tanzania.

Ufisadi – den slemme korruption

Medierne har i denne periode fået ros for at afdække skandalerne og bide de tanzanianske politikere i haserne. Og det i en udstrækning, at de vante udtryk ikke længere forslår. Medierne og befolkningen har således taget endnu et udtryk i brug, som er lånt til lejligheden fra Kenya der, som tanzanianerne plejer at sige, ‘er foran med alt’. Nu optræder det nye låneord 'ufisadi' flere gange om ugen på forsiderne af de tanzanianske aviser for at beskrive ‘den store og slemme korruption’. Det handler om de sager hvor magtens mænd og kvinder har medvirket til svindel for beløb som det er helt umuligt at forestille sig omfanget af, hvis man ikke engang tjener penge nok til at spise mere end én gang om dagen.

En 'fisad' er en person der handler korrupt. Det er en person, som ikke ejer skam i livet. En person som ikke har nogen samvittighed eller moral, men som mener at han/hun i kraft af sin position er berettiget til at bruge løs af fx. offentlige resurser. Det er i øjeblikket en af de mest nedsættende betegnelser man kan bruge om en korrupt person.

Hvad er korruption egentligt?

Medierne har arbejdet på højtryk med at afdække de spegede korruptionsskandaler, og det er interessante ting der bliver beskrevet. De udsagn der præger debatten er i den grad med til at fortælle noget om tanzanianernes opfattelse af korruption. Debatten viser også tydeligt, at der mangler svar på hvad korruption egentligt er og hvor tanzanianernes grænse rent faktisk går.

Må man fx låne penge af en korrupt mand? Og er det værre hvis man er præst? Helliger ens kirkelige embede ligefrem at man låner korrupte penge, hvis man efterfølgende bruger sin kirkelige status til at tale mod korruption? Den 15. juli skrev avisen ‘The Citizen’ om en kendt præst, Mtikila, der lånte penge af en politiker, selvom præsten forinden selv havde anklaget politikeren for korruption samt taget afstand herfra! Præsten har efterfølgende søgt at forklare sin handling med, ’at han ikke kan se problemet i at låne korrupte penge - han skal jo nok gøre opmærksom på at korruption er et problem!’

Forvirret?! Det kan godt være lidt svært at følge logikken, og ovennævnte tilfælde karakteriserer da også fint det svingende forhold tanzanianerne har til korruption.

Hvordan gør man op med korruption?

Oppositionspolitikere har udtrykt deres tydelige foragt for Mtikila, præsten, som de mener har handlet i modstrid med sit mandat og egne udtalelser. Men også fordi præsten er en rollemodel hvis ugennemskuelige handlinger gør det svært af bekæmpe korruption. Andre stiller sig tvilende overfor at visse politikere mener, at de kan rense deres navne hvis de giver penge til kirken og optræder angrende. Kort tid efter at den fyrede Edward Lowassa trådte af som Tanzanias premierminister havde han pludselig fået rigtigt meget tid til at gå i kirke og bekende synder.

Tanzanianerne har for år tilbage brugt udtrykket ‘mkono wabirika’ som meget direkte oversat betyder at ‘hælde med en keddel’, men som i overført forstand skal fortolkes med at ‘man er ubestikkelig’. Men nu er udtrykket ganske enkelt gået af mode.

Det er fristende at antage, at skellet mellem ’en lille ting’ til ’svindel i millionklassen er med til at skabe en lidt for belejlig distance til korruption i det hele taget. Er det fx mindre forkert at være korrupt i en lille målestok end i en stor? En ting er sikkert, og det er at korruptionsscenen i Tanzania er præget af ganske mange store og små aktører, der rangerer fra ’kitu kidogo’ på gadeniveau til den såkaldt samvittighedsløse ’ufisadi’ på de bonede gulve.

MS Tanzania og anti-korruptionsarbejdet

MS Tanzania reviderede i juni 2007 sin landestrategi, og har i lyset af den stigende opmærksomhed på korruption, valgt at give korruption et mere fremtrædende fokus således, at det er en integreret del af arbejdet med at styrke tanzanianernes deltagelse i udviklingen af det lokale demokrati.

Andrew Mhina, programmedarbejder for MS Tanzania, forklarer; ’Tanzania står stadig overfor en stor udfordring. Trafikpolitiet synes jo stadig at det er helt i orden at indkræve deres ’kitu kidogo’, og de ser ikke forbindelsen til de store korruptionsskandaler selvom det jo også er korruption.’ Men han er heller ikke i tvivl om, at de store korruptionsskandaler har medvirket til at gøre folk mere opmærksomme på hvordan offentligt ansatte forvalter deres embede, og at den interesse vil tiltage i forbindelse med valget til lokalregering i 2009 samt parlamentsvalget i 2010;

’De store skandaler kan sagtens tjene som eksempler til skræk og advarsel, men arbejdet med anti-korruption skal hives ned på et praktisk hverdagsniveau så almindelige mennesker har en chance for at forstå hvad korruption handler om, og selv kan være med til at vurdere hvor meget eller hvor lidt, der er rigtigt og forkert. MS Tanzania arbejder dels med at styrke tanzanianernes viden herom, dels er vi gennem vores partnere med til at give tanzanianerne de redskaber, de har brug for når de skal stille spoergsmaal til deres lokalregeringer.’