Vi vil selv!

Hver torsdag efter skoletid samles omkring 100 elever på Jitegimee Secondary School i Dar es Salaam. De læser Fema Hip – det mest populære ungdomsblad i Tanzania, som skrives af unge, til unge og om unge. Bladet handler bl.a. om sundhed og sex, emner som mange unge har svært ved at tale åbent om i Tanzania. Landet rundt mødes unge i lokale Fema Hip-klubber og diskuterer bl.a. de emner bladet tager op, og arrangerer aktiviteter for unge der har brug for hjælp

NAVN / Cecilia Sintala • ALDER / 17 år • BY / Sinza • FAMILIE / Bor hos sin næstældste søster i Dar es Salaam. Hendes forældre arbejder i Botswana, hvor hendes far er læge og hendes mor er advokat. Har yderligere to søstre og to brødre • SKOLE / Går i 2.g på Jitegimee Secondary School • INTERESSER / Basketball, at være sammen med venner og at høre musik (mest R&B og hiphop) • IDOL / Sydafrikas tidligere præsident Nelson Mandela: “Fordi han beviste at afrikanere ikke er svage, og at alt er muligt” • FREMTIDSDRØM / At blive politiker: “Så jeg kan gøre noget ved kvinders status i samfundet.”

I fire år har Cecilia Sintala på 17 været formand for Fema Hip-klubben på Jitegimee Secondary School. Engagementet lyser ud af hende når hun forklarer klubbens vigtigste opgave: “Vi skal ændre synspunkter ved at diskutere emner der er svære for unge at tale om derhjemme. Vi skal fortælle vores klassekammerater at der findes andre måder at gøre ting på end dem vi hører om i skolen. I undervisningen præsenteres vi for en masse fakta, men der skal holdninger til for at ændre på tingene.”

Cecilia er modsat mange voksne overbevist om at man faktisk godt kan gøre tingene i Tanzania på mere end én måde. Derfor lægger hun så mange kræfter i klubben. Hun føler at arbejdet både udvikler hende selv som person og hendes venner så de bliver mere aktive i deres lokalsamfund og tager sig bedre af hinanden.

Tør ikke tale med forældrene

For Cecilia handler klubben først og fremmest om at gøre noget godt for andre, og om at gøre en forskel. Sådan har jævnaldrende Patrick Msuya det også. Han har også været aktiv i Fema Hip-klubben i fire år og giver nogle eksempler på hvorfor det i mange tanzanianske hjem er svært for børn og unge at tale åbent om deres problemer: “Mange forældre opdrager deres børn meget traditionelt, dvs. at børnene får en streng opdragelse og ikke må sige deres forældre imod. Måske får de også tæv. Nogle børn bliver måske misbrugt seksuelt, og det kan de selvfølgelig ikke tale med deres forældre om. Nogle gange heller ikke engang med lærerne.”

Cecilia supplerer: “For mange elever er det svært at tale med en lærer om disse ting. Måske stoler de ikke på læreren, og i stedet er det lettere at tale med en anden elev, en der har samme alder som en selv.”

Hun kommer med et andet eksempel som unge piger – især på landet – slås med, nemlig omskæring: “Rigtig mange piger bliver omskåret. Det er meget smertefuldt for de piger, ikke kun fysisk, men også psykisk.”

Det er i sådanne tilfælde at Fema Hip-klubben kommer ind i billedet. Klubbens bestyrelse, som er valgt blandt skolens elever, har nemlig et særligt ansvar. Hvis de opdager at andre elever har det svært, skal de forsøge at tale med dem. Elever kan også opsøge klubben og få en snak om deres problemer.

NAVN / Patrick Msuya • ALDER / 17 år • BY / Ubungu • FAMILIE / Bor sammen med sin mor som arbejder med PR og sin søster som går i skole. Hans far er officer og arbejder i Kina • SKOLE / Går i 2.g på Jitegimee Secondary School • INTERESSER / Fodbold, at se film og høre musik • IDOL / Den Sydafrikanske reggaemusiker Lucky Dube • FREMTIDSDRØM / At blive advokat.

Fema Hip vil ændre på tingene

Hver torsdag eftermiddag er der møde i klubben på Jitegimee Secondary School, hvor også tidligere elever kan deltage selvom de ikke længere går på skolen. Nogle gange diskuterer eleverne forskellige emner, andre gange organiserer de forskellige aktiviteter. Klubben har en besøgstjeneste som de selv har skaffet penge til. Eleverne besøger bl.a. hiv-positive der ligger på hospitalet og som ikke har familie.

Cecilia forklarer at hendes motivation er at arbejdet i klubben gør hende klogere og giver hende nye muligheder som pige: “Mange mennesker i Afrika tror at man skal blive ved med at gøre tingene som man altid har gjort. De synes fx at piger skal blive hjemme og gifte sig tidligt, og at hvis de får en uddannelse, så ændrer det for meget i forholdet mellem kvinder og mænd,” forklarer hun.

Patrick er enig og tilføjer: “Vores problem her i Afrika er at vi giver op alt for let. Vi siger: ‘Det kan jeg ikke!’. Vi vil ændre det så folk begynder at sige: ‘Jeg vil forsøge!’. Der er mange der vil prøve at tage modet fra dig – det er dem der aldrig selv fik mulighederne!”

Både Cecilia og Patrick mener at uddannelse er den eneste vej frem for unge tanzanianere, først og fremmest fordi det giver mulighed for bedre job så man kan forsørge sin familie. Men uddannelse betyder også at man lærer nye måder at løse problemer på så man ikke bare følger traditionerne. “Uddannelse er vigtigt for os så vi tanzanianere også kan løse vores interne problemer som fx korruption, fattigdom og fordeling af værdier,” afslutter Cecilia.