Images of Asia 2003, Udstillingen "Hopes and Dreams"

"Jeg håber på fred i mit land"

20-årige Dharan Bist ønsker sig mest af alt fred i Nepal. I de sidste syv år har en borgerkrig – mellem maoistiske oprørere på den ene side og konge og militær på den anden – sat landets økonomiske og sociale udvikling i stå og gjort livet svært for landets indbyggere.

- Folk i landsbyen er blevet bange for at udtale sig og sige deres mening. De lever i daglig frygt for at komme på tværs af snart maoister, snart militær. Og måske blive udsat for tortur eller andre overgreb. Mange tænker på at rejse væk til et mere sikkert sted. Jeg har også overvejet at flytte væk, men det er fordi, jeg gerne vil i lære som tømrer, siger han.

Dharan tager hver morgen fra sin landsby ind til den nærmeste større by, Silgadhi, for at sælge yoghurt. Yoghurt han har lavet af mælken fra familiens eneste okse. Men han håber, at flere og andre muligheder i livet byder sig – når og hvis freden kommer.

Borgerkrig

I 1996 indledte maoisterne "Folkets krig" mod det demokratisk valgte, men dybt korrupte styre i Kathmandu. Demokrati blev indført i 1990. I begyndelsen stod oprørsbevægelsen svagt, men langsomt fik den større tilslutning i befolkningen. I et fattigt land som Nepal vinder den afdøde kinesiske leder Mao Zedongs tanker om lige adgang til samfundets goder udbredt gehør. Mange nepalesere nærede store forhåbninger til den nye situation, men størstedelen af de politiske ledere viste sig hurtigt at tænke mere på sig selv end på det nepalesiske folk. De hastigt skiftende regeringer formåede ikke at nedbringe fattigdommen. Den almindelige opfattelse blandt folk blev, at politikerne slet ikke arbejder for samfundet og vælgerne, men for sig selv.

Det skønnes, at krigen mellem regeringen og maoisterne indtil nu har kostet cirka 7000 mennesker livet, og at flere tusinde børn og unge er flygtet fra deres landsbyer. I mange landsbyer har maoister tvangsrekrutteret unge ved at bortføre dem. Skoler er blevet brugt enten som barakker til hæren eller som træningscentre for maoisterne. Og i de hårdest ramte områder har voldtægt, tortur og andre overgreb været del af hverdagen.