"Jeg vil gerne have indflydelse"

- Jeg vil have en uddannelse, være lærer og have indflydelse på tingene i min landsby. Jeg vil være med til at bestemme, hvordan udviklingen skal være. Jeg vil først giftes efter, jeg er fyldt 26 år. Alt for mange piger bliver gift og får børn for tidligt i deres liv, mener Sadhana.

Hun har ikke sine drømme fra fremmede. Hendes mor er vicepræsident for en lokal forening, der hedder Ottah Pakari Kallere Group. Den lærer blandt andet voksne kvinder i landsbyen at læse og skrive.

- Efter at min mor selv kom i gang med at lære at læse og skrive, begyndte hun at lægge vægt på, jeg skulle gå i skole – også selv om der var husarbejde at lave.

Det nepalesiske samfund er meget mandsdomineret. Det fører til en udpræget grad af kønsdiskriminering. Kvinderne har ofte det hårdeste arbejde og får en ringere løn for det; om nogen overhovedet. Det er skik i mange dele af landet, at kvinder og piger først får lov til at tage mad, når mændene og drengene i familien har forsynet sig.

Det ulige mønster går igen, når det gælder politisk deltagelse og indflydelse. Stort set ingen kvinder har topposter i erhvervslivet eller i den offentlige administration. Ved sidste valg blev kun 4,5 procent af pladserne i parlamentet besat af kvinder. Til sammenligning er der knap 40 procent kvinder i det danske Folketing. I det nepalesiske samfund er det stadig ofte sådan, at en kvinde kun er noget via sin far, bror eller mand. Hun er en andens ejendom.