Images of Asia 2003, Udstillingen "Hopes and Dreams"

"Jeg håber, at mine forældre finder en god mand til mig"

16-årige Pahrati Tamata bor sammen med sine forældre i landsbyen Kati Gaun. Hun går dagligt i skoven for at skære græs til familiens dyr og hente brænde til madlavningen. Hun vil gerne giftes snart, allerhelst om et år.

- Jeg glæder mig til at blive gift, fordi jeg vil få en masse smykker til mit bryllup, og fordi folk i landsbyen generelt behandler gifte kvinder bedre. Jeg er sikker på, mine forældre vil finde en mand fra en nabolandsby, som de synes passer til mig. Det betyder ikke så meget for mig, hvem han er, eller hvordan han ser ud, siger Pahrati.

Hun vil helst have, at ægteskabet er arrangeret. Dermed er der større chance for, at manden føler sig forpligtet over for ægteskabet og bliver en god ægtemand, mener Pahrati.

Arrangerede ægteskaber

I forhold til Danmark er giftealderen meget lav i Nepal. De færreste gifter sig af kærlighed. Det anslås, at 95 procent af alle indgåede ægteskaber er arrangerede. Mens det på landet stadig er familien, der enerådigt bestemmer, hvem sønnen eller datteren skal giftes med, er der en tendens til, at de unge i byerne er med til at udvælge deres tilkommende. For eksempel på baggrund af en række fotos.

Børneægteskaber er stadig udbredte, selv om de formelt er forbudt. Piger helt ned til 12-årsalderen bliver giftet bort, hvis det passer familien. Selv om ægteskab ikke handler om at elske hinanden, men om at binde familier og slægter sammen og sikre familiens velfærd, håber alle, at kærligheden vil komme hen ad vejen.