dansk english Facebook Twitter

Fair Lounge

Fra en velbesøgt debat i loungeteltet sidste år, foto: Peter Bischoff.
Fra en velbesøgt debat i loungeteltet sidste år, foto: Peter Bischoff.

Også i år rummer Fair Fælled et lounge-telt med debat, storytelling, rap, DJs, almindelig chillout - og en fair bar.

Årets FAIR Lounge åbner for ægte chillout-stemning i et internationalt klima med plads til god musik, hygge og afslapning på globalt plan. Flad ud i det indiske hjørne, kig forbi u-landsbaren eller oplev en række kulturtilbud som livemusik, freestyle-rap eller fortællinger fra hele verden.

Loungen bliver fyldt med tjekkede genbrugsmøbler, udsmykning og flotte billeder fra fjerne hjørner.

Disse vil løbende blive aktioneret bort til fair priser. Køb løbende eller kom forbi søndag kl.16, hvor vi afholder aktion på de sidste varer. Alt er til salg, og alt skal væk. Så kig forbi, så sørger vi for en fair handel.

En DJ i loungeteltet sidste år - til højre "Mr. Fair Fælled" Jeppe, foto: Peter Bischoff.
En DJ i loungeteltet sidste år - til højre "Mr. Fair Fælled" Jeppe, foto: Peter Bischoff.

Vi får besøg af Ole O, Tempobang, Leon MC, Pladevennerne, DJ Jux, DJ Mescal plus venner og mange flere. Så check programmet og kig forbi, hvad enten du er til pudekamp, musik, kunst eller inspirerende debatoplæg.

Der bliver stillet en u-landsbar op, der hele festivalen igennem vil servicere med fairtradeprodukter. Vi byder bl.a. på hjemmebagt fairtrade-chokoladekage og fairtrade-smoothies.

Baren bestyres af tidligere rejsende med MS' rejseprogram Global Contact. Baren vil derfor være fyldt med god mellemfolkelig energi, historier og rejseoplevelser.

Uden for Loungen har vi en stor mur, der forhindrer fair handel. Fairtrade-barrieren må bære eller briste.

Du finder Loungen ved at følge vores to meter store Unfair Kondisko, der vil være at se rundt om på pladsen. Den unfair sko skal minde folk om de dårlige vilkår, mange produkter bliver skabt under. Så træd forsigtigt, når du handler, så du ikke vader på andres rettigheder!

Nogle workcamp-aktivister flader ud i lounge-sofaerne tidligt søndag formiddag efter lørdag aftens anstrengelser under sidste års Fair Festival 2007, foto: Peter Bischoff.
Nogle workcamp-aktivister flader ud i lounge-sofaerne tidligt søndag formiddag efter lørdag aftens anstrengelser under sidste års Fair Festival 2007, foto: Peter Bischoff.
Send til en ven   Print siden  
Musik i FAIR Lounge

Ole O
Leon MC
Tempo Bang
Rasmus Hoff
Mads Egetoft

Pladevennerne
Patrick Alexander
DJ Mescal og venner

Vind billet til Roskilde'09
Besøg Roskilde Festivals bod på Fair Fælled og deltag i konkurrence om billet til Roskilde'09

Download vores fairtrade avis
Download fairtradeavis