Tidligere guerillaleder til magten
I dag får det lille eks-kongedømme Nepal langt om længe ny premierminister. Topkandidat til landets mest magtfulde post er tidligere guerillaleder.
Af Anne Mette Nordfalk, informationsmedarbejder, Mellemfolkeligt Samvirke i Nepal15. august 2008
Nepal. Torsdag opstillede Nepals maoistiske parti sin leder, Pushpa Kamal Dahal alias Prachanda, til den magtfulde post som premierminister, mens den nuværende premierminister Girija Koiralas Kongresparti opstillede Sher Bahadur Deuba, som allerede ad to omgange har været premierminister i Nepal.
Prachandas kandidatur blev i sidste øjeblik bakket op af det moderate kommunistparti UML, der er landets tredje største parti, og af lavlandspartiet MJF, som er landets fjerde største. Med de to partier i ryggen er Prachanda så godt som sikker på at vinde og kan således se frem til at danne den overgangsregering, der de næste to år skal skrive Nepals nye forfatning, på et komfortabelt flertal.
"Den nye regerings hovedprioriteter bliver socio-økonomisk vækst og varig fred," sagde Prachanda sejrssikkert i aftes.
Ørkesløst magtspil
Mange har siden valget til den grundlovsgivende forsamling i april opfattet Prachanda som den naturlige leder af den kommende overgangsregering, fordi hans maoistparti fik i alt 335 pladser i den 601 mand store grundlovsgivende forsamling. Når kongrespartiet stiller med en modkandidat, er det på mange måder et billede af det ørkesløse magtspil, som har præget nepalesisk politik siden valget i april, og som har sat alle realpolitiske beslutninger på hold.
Uenighed om ministerpost
Det, som indtil sidste øjeblik spærrede vejen for en regeringsdannelse, var – i hvert fald på overfladen – en strid om, hvilket parti, der skal varetage forsvarsministeriet. Kongrespartiet ville ikke overlade ministeriet til maoisterne, som på den anden side nægtede at lade Kongrespartiet eller andre få netop denne post.
"Vi ønsker at gøre fredsprocessen til en succes ved at integrere vores hær i den statslige, og det gør vi bedst ved at overtage forsvarsministeriet," forklarer Shila Darlami, en af de 23 kvindelige maoister, der blev valgt ind i den grundlovsgivende forsamling via personlige stemmer ved valget i april.
"Striden om forsvarsministeriet er bare et symptom på et større problem: Hvordan kan et politisk parti, der har sin egen hær, lede en regering?" spørger Nilamber Achar, politisk analytiker og medlem af den grundlovsgivende forsamling for Kongrespartiet.
Begge refererer til maoisternes tidligere guerillahær på 22.000 mand, som lige nu sidder interneret i FN-overvågede lejre og venter på at blive integreret i den nationale hær og i samfundet generelt, og som stadig står under premierministerkandidat Prachandas kommando.
Hverken hæren eller de øvrige partier ønsker de maoistiske soldaters integration, fordi "det vil give maoisterne for meget magt", forklarer Sujita Shakya fra Nepals tredje største parti, det moderate kommunistparti UML.
De maoistiske ledere har på den anden side lovet deres tropper, at de vil blive en del af den nationale hær; et løfte, der kan føre til intern splittelse, hvis det brydes.
Voldelige ungmaoister
Et andet problem er maoisternes ungdomsorganisation, Young Communist League (YCL), der siden freden i april 2006 gang på gang er blevet anklaget for vold mod maoisternes politiske modstandere.
De øvrige partier har gentagne gange forlangt YCL opløst. For maoisterne fungerer YCL i realiteten som en slags udenomsparlamentarisk pressionsgruppe, der skal sørge for, at en regering uden om maoisterne umuliggøres, og følgelig har maoisterne ikke været særligt opsatte på at gøre noget ved problemet.
Men nu, da partiet med stor sandsynlighed bliver ansvarlig for at danne regering, kan man håbe, at en omstrukturering af YCL bliver uundgåelig.
Ansvarets åg
Fra Lars P. Christiansen, der er programkoordinator for Danidas faglige enhed til fremme af menneskerettigheder og god regeringsførelse i Nepal, lyder vurderingen:
"Det vil det være en fordel for Nepal, hvis maoisterne – for nu at citere, hvad Per Hækkerup engang sagde om SF – kommer under ansvarets åg, og sidst, men ikke mindst ville det være godt, om maoisterne får lejlighed til at demonstrere, at de er i stand til at lave de forandringer for de fattige, som de har lagt op til, særligt på områderne jordreformer og ligestilling."