Fra maasai landsby til det tanzanianske parlament

Benedict Ole Nangoro er tidligere leder af CORDS, partnerorganisation med MS-Tanzania. I februar 2008 satte han lederposten på stand-by, fordi han blev udpeget til medlem af Tanzanias parlament da et daværende parlamentsmedlem døde. Han repræsenterer således Kiteto Distrikt for regeringspartiet (CCM), og pendler nu frem og tilbage mellem regeringsbyen og sin valgkreds.

'Fra jeg var 16-20 år gammel levede jeg i bushen. Det gav mig jordforbindelse. Men selvom jeg idag er glad for de ting det lærte mig, var det ikke et liv for mig. Jeg tænkte, at der måtte være mere i livet end det.’

Benedict Ole Nangoro er maasai og opvokset i Kibaya, som tilbage i 1956 hvor Benedict blev født, kun var en lille landsby. Selvom Kibaya nu er distriktshovedstad i Kiteto er den set med danske øjne stadig kun en landsby. I tanzaniansk målestok tilhører Kiteto også et af de mere afsiddesliggende distrikter - rent geografisk er Kiteto et meget, meget stort stort område, og der er langt til de andre distriktsbyer –  ca.fire timer til Morogoro og Dodoma.

Det er b.la. her, at man finder en stor del af de 75% af Tanzanias befolkning som lever under fattigdomsgrænsen. Kiteto er nemlig hjem for en stor del af Tanzanias maasaier og andre pastoralistgrupper som er dybt afhængige af adgang til land, vand og andre naturressurser. Tanzania er et rigt land, og det er et stort land. Det er faktisk 22 gange større end Danmark, men alligevel kniber det med jord nok til de 35 millioner indbyggere. Og befolkningstallet stiger i Tanzania, så i praksis bliver der mindre land.

For land er ikke bare land. Det skal kunne dyrkes, og der skal være adgang til vand. Og det betyder b.la. at tanzanianske farmere fra områder med stor befolkningskoncentration bliver presset til andre områder pga. jordmangel. På trods af at den tanzanianske jordlovgivning giver alle - fattige såvel som rige, kvinder som mænd - sikkerhed for adgang til eller ejerskab af dyrkbar jord, følges loven ikke i over 90% af Tanzanias landområder.

Jordforbindelse

Det er b.la. på det grundlag at Bendict Ole Nangoro startede CORDS, der har arbejdet i partnerskab med MS-Tanzania i næsten 10 år. Han har om nogen fingeren på pulsen når det kommer til maasaier og jordrettigheder. Bendict Ole Nangoro taler dedikeret, når han tager udgangspunkt i sine egne livserfaringer.

‘Det var et tilfælde at jeg blev sendt i skole. Hver familie skulle dengang sende mindst eet barn i skole, og fordi min ældre bror var bedre bevendt til at vogte geder og køer, blev det mig. I følge traditionen blev jeg anset for at være uheldig, og min far ville heller ikke sende mig videre i uddannelsessystemet.

Istedet skulle jeg være morani – maasai kriger – så jeg blev taget ud af skolen, og fra jeg var ca. 16-20 år gammel levede jeg i bushen. Jeg lærte at slagte køer, om urtemedicin, og om at færdes mellem unge og ældre. Det gav mig jordforbindelse. Men selvom jeg idag er glad for de ting det lærte mig, var det ikke et liv for mig. Jeg tænkte, at der maatte være mere i livet end det.’

Hårdt arbejde

Benedict er idag et godt eksempel på, at selvom man er opvokset i en landsby længst ude, så kan man faktisk godt få en uddannelse og ende i parlamentet. Men det er ikke let. Og for at naa saa langt, skal man gøre et godt stykke arbejde. Og som politiker skal man kende sin valgkreds godt og være villig til at navigere mellem stridende parter. For de mange møder og kørsel tager ikke kun tid, det kræver også engagement når tiden skal fordeles mellem parlamentet i Dodoma, ministerierne i Dar es Salaam og Kitetos afkroge.

‘Jeg har både mit hjem og et kontor her i Kiteto. Folk opsøger mig direkte, hvis de har problemer eller har brug for et råd. Min hovedopgave er at lytte til folks behov og at repræsentere folks interesser. Det kommer naturligvis an på sagens karakter, men det som jeg kan gøre er at tage en sag til lederen af distriktskontoret eller til ministeriet for jord. Det kan fx være en landsby der er blevet lovet vand, men hvor teknikerne aldrig er dukket op. Eller det kan være en skole som ikke har fået udbetalt driftsmidler. Men mange af problemerne handler om land, og her trækker jeg selvfølgelig på min baggrund fra CORDS.

Benedict Ole Nangoro opfordrer civilsamfundsorganisationerne til at rykke ud på landet istedet for kun at sidde inde i byen; 'I skal ud her hvor der ikke er asfalt og tale med folk. Ellers forpasser I deres egen opgave.'

Hegnspæle i soveværelset

Benedicts engagement er ikke til at tage fejl af, og hans doktorgrad i udviklingsstudier fra Sussex Universitet i England fornægter sig heller ikke. Samtalen springer i tid og sted, og den får nogle gange en forelæsende karakter for han skal lige nå at indskyde et par kuriøse fakta om maasaierne:

‘Ved du fx at maasaierne bruger det samme ord for ‘græs’ som for ‘gud’, fordi græs er livsvigtigt? Eller at der findes mere end 200 ord på Maa (Maasai sprog) for kødstykker på en ko?! Mange mennesker forstår ikke maasaierne, de vil have at de tilpasser sig, at de bliver normale.’ Han lægger tryk på ‘normale’ og ryster på hovedet. 

Tilbage til samtalens oprindelige omdrejningspunkt  – hvordan kan man som parlamentsmedlem bruge sin baggrund fra græsrødderne og civilsamfundet på at tale de fattiges sag?: ‘Jeg er klar over, at folk driller mig og kalder mig ‘mabango’ (hegnspæl). De siger, pas på ham – for ellers sætter han bare hegnspæle op i dit soveværelse og fortæller dig at det er land beregnet til græssende køer!’

De typiske konflikter i Kitedo distrikt handler dels om interne stridigheder på landsby- og husstandniveau. B.la. er kvindens stilling i arvesager ofte meget ringe, for selvom loven garanterer hende rettigheder, tilsidesættes disse ofte i praksis, dels pga. uvidenhed og traditioner. Andre problemer opstår når folk fra andre områder med stor befolkningsvækst kommer til og begynder at dyrke jorden, og således fortrænger pastoralisterne. 

Benedict understreger, at det handler om at få folk til at bruge loven, fordi Tanzania faktisk har udmærkede jordlove: ‘Konflikter med udgangspunkt i jord varierer, men et er sikkert og det er at de mere kloge narrer de mindre kloge. Folk der snyder, skaber problemer for de fattigeste, og derfor er uddannelse og udbredelse af kendskab til loven vigtig.’

Ryk ud på landet

Benedict trækker utvivlsomt på erfaringerne fra godt 10 år som leder af CORDS. Et arbejde der har ført ham gennem alle afkroge af Kiteto og de omliggende distrikter, og hvor han har været vidne til at Tanzania i slutningen af 1990erne fik etableret en jordlovgivning. På trods af at lovgivningen er på plads i Tanzania, har civilsamfundets organisationer i følge Benedict dog stadig en stor rolle at udfylde:

‘Der bliver født flere mennesker, og der bliver mindre land og dermed også mindre vand og naturressurser. Derudover stiger udenlandske investeringer indenfor minesektoren, turisme, jagt og landbrug. Det giver grundlag for flere konflikter.’

Benedict Ole Nangoro mener også at civilsamfundet skal blive bedre til at lytte til de folk de arbejder for at forbedre vilkårene for: ’Ryk ud på landet istedet for kun at sidde inde i byen. I skal ud her hvor der ikke er asfalt og tale med folk. Ellers forpasser I deres egen opgave. Ligeledes er det afgørende at de civilsamfundsorganisationer, der arbejder i afsiddesliggende landdistrikter samarbejder med civilsamfundsorganisationer med base i byerne.

Han afslutter med at råde MS-Tanzania til ikke kun at være tilfreds med at opnå resultater ude i landsbyerne: ’En langsigtet ændring af disse forhold handler også om at ændre holdning blandt politikere.’