Danske penge til aidsramte børn
310.000 kr. fra DM i Indsamling kan hjælpe 530 børn til skolegang i det vestlige Tanzania.
|
29. november 2005
Opdateret 21.08.2008:
Mellemfolkeligt Samvirke er ved at afstemme budgetterog rapporter med de to partnere som vi støtter med midlerne fra DM i Indsamling. Vi opdaterer denne side snarest. Herunder følger beskrivelse af det første projekt...
Ved et lille hus med lerklinede vægge og stråtag og et fint blomsterbed kikker tre store børn nysgerrigt og to små børn skræmte på gæsterne fra Mellemfolkeligt Samvirkes partner WAMATA. Vi er på besøg i byen Bukoba, for at udvælge de børn, der skal nyde godt af DM i Indsamling fra foråret.
Byen Bukoba ligger på Viktoriasøens vestkyst i det nordlige Tanzania, tæt på grænsen til Uganda. Mellemfolkeligt Samvirke og vores partner WAMATA har valgt at bruge pengene fra DM i Indsamling i Kagera provinsen, specielt omkring byen Bukoba. Dette område er særligt hårdt ramt og har ikke mange andre donorer.
|
|
Georgina Wamata - foto af Lene Godiksen
|
Dyrt med skolegang
De store børn er 10, 12 og 16 år og bor her med deres mor, Georgina på 39 år, og deres små kusiner på 2 og 5. Fædrene til alle børnene er døde af AIDS og de små børns mor, er der ingen, der ved, hvor er.
At sende sine børn i skole, når man er enke, er ingen nem opgave. Selv om den tanzanianske regering i 2001 fjernede brugerbetalingen til grundskolen, koster det stadig penge at købe den obligatoriske skoleuniform og sko, bøger, hæfter samt skriveredskaber. I alt løber det op i ca. 10.000 Tanzanianske Shillings eller ca. 55 kr. om året pr. barn. Det er mange penge i et område, hvor mange lever af subsistens landbrug og sjældent har adgang til rede penge.
Den ældste søn på 16 år er stadig kun i gang med sit næstsidste år i Primary school, svarende til 6. klasse, fordi der har været problemer med at skaffe penge til skolen, og fordi der har været brug for hans arbejdskraft derhjemme. F.eks. skiftes han og moderen til at hente vand ved floden 10 km. borte. Ved hjælp af pengene fra DM i indsamling kan han nu afslutte grundskolen, og hvis han ønsker det, få hjælp til en håndværker uddannelse. Og hans søstre har udsigt til ikke længere at være i fare for at havne i den kedelige statistik af piger, der aldrig fuldfører grundskolen. I Tanzania har 40% af alle kvinder aldrig været i skole, og i gennemsnit har en kvinde kun siddet lidt over et år på skolebænken.
Geogina, der selv er HIV-positiv, klager over skrantende helbred. WAMATAs sygeplejerske, som er med på turen, bliver diskret tilbage og vi får en lille snak med hende om muligheden for at blive tilset af en læge og eventuelt få tilbudt den livsforlængende hiv/aids medicin ARV. Der er slet ikke medicin nok i landet til dække behovet, men Mellemfolkeligt Samvirke og WAMATA er med til at lægge pres på sundhedsmyndighederne, så de også tager hensyn til om der f.eks. er tale om en eneforsørger ved udlevering af medicinen.
Mellemfolkeligt Samvirke og WAMATA har valgt at bruge de 310.000 kr. på at give flere hundrede elever skoleuniform, bøger og blyanter. Derudover bliver der råd til at betale skolepenge for 180 elever til at fortsætte i overbygningsskolen, som ikke er gratis.
|
|
Yolanda Wamata - foto af Lene Godiksen
|
Yolandas historie
Yolanda på 54 år får hjælp af WAMATA på anden måde. Hun bor sammen med sine børnebørn på 1½, 3 og 4 år.
Børnenes far er død af AIDS og deres mor, der er hiv-positiv, er derfor flyttet hjem til bedstemor med børnene. I dag er moren på hospitalet. Yolanda mistede selv sin mand i 1991 pga. samme diagnose og er selv hiv-positiv. Men som den mest raske af de overlevende i familien, er børnene blevet hendes ansvar. De tre børn bærer tydelige præg af underernæring og er meget små - deres alder taget i betragtning. De er ikke blevet testet endnu.
Mellemfolkeligt Samvirke og WAMATA forsøger også at hjælpe familier som Yolandas med at forbedre den ensidige kost, der overvejende består af de bananer og bønner, som hun dyrker på det lille stykke jord, der omgiver hytten. Grunden på størrelse med en gennemsnitlig parcelhushave i Danmark er alt, de har at leve af. Mellem bananerne stikker et lille trækors op. Her har Yolanda, som de fleste på landet, begravet sin afdøde mand tæt ved huset.
Første tilfælde af AIDS i 1983
Yolandas historie er desværre ikke enestående. Kagera regionen i det nordvestligste hjørne af Tanzania mellem Viktoriasøen, Uganda og Rwanda er stedet, hvor de første tilfælde af aids blev diagnostiseret i 1983 og er stadig i dag et af de hårdest ramte områder i landet. Alene i Muleba distriktet, hvor der bor 400.000 indbyggere, er der 42.000 forældreløse børn. De fleste pga. aids. Med 45 % af befolkningen under 15 år betyder det, at 1 ud af 5 børn er forældreløs.
Derfor kan de danske 310.000 kr. synes som en dråbe i havet, men de 530 børn, der nu skal sikres skolegang, vil få muligheden for en bedre fremtid og vi arbejder fortsat på at skaffe penge til at hjælpe endnu flere forældreløse børn.
I Tanzania er man forældreløs, hvis man har mistet enten begge forældre eller sin far. Ikke hvis man har mistet sin mor. Logikken bag denne måde at beregne statistikken på skal findes i et stærkt patriarkalsk kønsrollemønster. En mand, der mister sin kone, vil som regel hurtigt gifte sig igen, uanset om han er smittet eller ej, mens en enke næsten aldrig bliver gift igen. Hun vil være i en meget udsat position, ikke kun fordi der er stor risiko for at hun selv er hiv-smittet, men også fordi at der jævnligt rapporteres om tilfælde, hvor den afdøde mands familie lægger beslag på familiens ejendele og sender enken tomhændet væk.
Derfor tilbydes disse familier også juridisk rådgivning til både hiv-smittede og pårørende.
