Jordrettigheder

Fattiges ret til jord er afgørende i kampen mod fattigdom. MS støtter jordreformer, lobbyarbejde, oplysning, opmåling i landsbyerne og juridisk bistand.

Når fattige mister jord
I Nepal blev 30.000 gældsslaver frigivet i år 2000. De havde i generationer arbejdet for godsejere for at slippe af med en gæld, der var umulig at afbetale, og som de ofte var blevet narret til at skrive under på. Regeringen lovede at bosætte dem på ny jord, men det er kun sket for meget få – de fleste bor stadig i lejre. Deres drøm er selv at eje et lille stykke jord og kunne forsørge familien.

I Tanzania er maasaierne taberne i kampen om jorden, når stordriftslandbrug og investeringer i safariturisme og minedrift inddrager deres græsningsarealer. Og på landet i Zambia må en kvinde, der bliver enke, starte helt forfra med sit liv, for de traditionelle regler betyder, at mandens jord ikke går i arv til enken, men til mandens familie.

Jord afgørende
for at bekæmpe fattigdom
I alle tilfælde handler det om de fattiges adgang til jord. Mangel på jord er en af de vigtigste årsager til fattigdom. De fleste af verdens fattige bor på landet, og for dem er jord den eneste vej til at forbedre deres tilværelse. Derfor er fattiges jordrettigheder helt centrale for at bekæmpe fattigdom.

Problemet er, at jorden ofte er meget ulige fordelt, hvor en lille elite ejer den bedste jord og bruger bestikkelse og direkte tyveri af jord til at udvide deres besiddelser. I mange lande er der begået grove historiske uretfærdigheder, hvor befolkningsgrupper er blevet tvangsforflyttet og har fået frataget deres jord. Hertil kommer, at udenlandske investorer opkøber jord til stordrift, wildlife, turisme og biobrændsel. Det udkonkurrerer og eksproprierer de lokale, mens den lokale elite tjener på dette videresalg. Problemerne forstærkes af korruption, befolkningstilvækst og ørkenspredning.

Der er også problemer med uklar lovgivning, hvor indfødte folks kollektive ejerskabsformer f.eks. ikke anerkendes. For mange af disse folk er retten til jord en central del af deres identitet. Derfor trues både deres overlevelse, livsformer og kultur, når de mister jord. Og mange steder låses kvinder fast i fattigdom, fordi de hverken kan eje, arve eller få kreditter til jord.

Med disse modsætninger rummer arbejdet med fattiges jordrettigheder konflikt og sprængstof, der i værste fald kan føre til borgerkrig. Men samtidig viser erfaringer, at hvis de fattige sikres ret til jord, kan det reducere fattigdom og booste økonomien, fordi det motiverer til øget produktivitet og investering. For hvis fattige skal turde investere i at dyrke jorden, må de være sikre på, at de har retten til den. Mere demokratisk adgang til jord kan på denne måde bane vejen for øget produktivitet og fremskridt.

Mellemfolkeligt Samvirke arbejder med specifik fokus på jordrettigheder i Tanzania, Nepal og Zambia. Vi støtter oplysning og bevidstgørelse om fattiges rettigheder og procedurer i forbindelse med jord. Vi støtter arbejdet med at indsamle information, formulere politik og gennemføre lobbyarbejde, hvor det er nødvendigt at reformere jordlove. Og vi støtter arbejdet for at sikre pålidelige og ukorrupte institutioner til at administrere jorden.

Det sker på forskellig måde afhængig af de konkrete forhold. I nogle lande støtter vi jordreformer, der skal sikre en mere retfærdig fordeling af jorden. Andre steder støtter vi nye jordlove, der giver kvinder ret til at arve og eje jord – og kvægnomader ret til kollektiv ejendomsret til deres jord. Og andre steder, støtter vi arbejdet med at opmåle og registrere jord og at få myndighederne til at udstede skøder.

I Nepal og Zambia støtter vi civilsamfundets kamp for jordreformer. I Nepal arbejder vi for at påvirke jordreformer gennem paraplyorganisationen CSRC, der har fået til opgave at udvikle et pilot-reformprojekt i fire distrikter. Vi støtter de tidligere gældsslaver gennem deres egne organisationer til at få ID-kort og skøder, og vi støtter subsistensbønder til at få skøder. I Zambia arbejder vi for at påvirke en ny forfatning og kommende jordreformer gennem "Zambia Land Alliance", så kvinder opnår lige rettigheder, og så det også omfatter områder med traditionel lov. Vi støtter også en mere demokratisk lokal administration af jordlove gennem "District Farmers Associations".

I Tanzania, hvor lovgivningen på papiret tilgodeser målet om retfærdig adgang til jord for de fattige, støtter vi civilsamfundets inddragelse og lokalsamfundets arbejde med at opmåle, fordele og registrere jord og skaffe individuelle eller kollektive skøder. Vi støtter med oplysning, bevidstgørelse og juridisk bistand og overvåger myndighedernes administration af lovene.

Tanzania
Nepal
Zambia