Konflikthåndtering

Bekæmpelse af fattigdom kræver en anden fordeling af ressourcer. MS støtter en konstruktiv håndtering de konflikter, der følger med udvikling. Konflikter skal føre til positive forandringer for fattige og marginaliserede og ikke ende i vold og destruktion.

Når modsætninger slår ud i åben vold
Ved årsskiftet i 2008 oplevede Kenya en chokerende bølge af voldelige uroligheder. I begyndelsen blev konflikten udlagt som etnisk had, men efterhånden stod det klart, at det i høj grad var en reaktion på, at magthaverne ville snyde sig til en valgsejr, og at den politiske elite ikke vil løse landets grundlæggende problemer med fattigdom og demokrati – at forfatningen koncentrerer magten hos de få, at jorden er ulige fordelt, og at korruption skaber en pengestrøm fra de fattige til de rige. Forsøget på at snyde sig til en valgsejr blev dråben, der fik bægeret til at flyde over i vold med politisk styrede etniske undertoner.

I denne situation er der brug for en konkret indsats for at håndtere konflikten og skabe dialog og forsoning, men der er også brug for at tage fat om de bagvedliggende problemer, der nærer volden.

Al udvikling rummer konflikt
Konflikthåndtering handler ikke kun om at hele sårene efter voldelige konflikter – konflikthåndtering er også en integreret del af alt udviklingsarbejde. For udvikling medfører social forandring, og social forandring rummer konflikt. Derfor er al udvikling forbundet med konflikt.

Når Mellemfolkeligt Samvirke støtter øget indflydelse til fattige, bedre adgang til jord, mere retfærdig handel og bekæmper korruption og kønsdiskriminering, så rummer det interessemodsætninger, fordi disse indsatsområder tager fat om de grundlæggende strukturelle årsager til fattigdom og marginalisering. I mange fattige lande sidder en lille elite på magten, som ikke har interesse i demokrati og udvikling.

Derfor bliver MS' partnerorganisationer uundgåeligt inddraget i konfliktfyldte processer, når de bekæmper marginalisering af fattige, korruption, uretfærdig fordeling af jord og ulighed mellem kønnene. Og derfor er håndtering af konflikter en nødvendig del af disse udviklingsprocesser.

Konflikthåndtering er en integreret del af al vor støtte til udvikling: Desuden arbejder vi med specifik fokus på konflikthåndtering i tre lande, der alle har oplevet direkte politisk vold, nemlig Kenya, Zimbabwe og Nepal.

I konflikthåndtering fokuserer vi på to typer politisk vold: den direkte politiske vold og den strukturelle politiske vold.

Den direkte politiske vold er politisk motiverede fysiske overgreb på grupper og individer – f.eks. i forbindelse med valg. Vi støtter arbejdet med at standse politisk vold som pressionsmiddel og påvirke aktørerne med freds- og forsoningsinitiativer. Vi støtter organisationer i at overvåge og dokumentere overgreb. Og vi støtter arbejdet med dialog og forsoning, når volden har fundet sted.

Den strukturelle politiske vold udøves gennem samfundsstrukturer, der marginaliserer folks indflydelse og fastholder dem i fattigdom. MS støtter udvikling, der ændrer disse strukturer, og vi arbejder for at håndtere de konflikter, der uundgåeligt følger med, så konstruktivt som muligt.

Konflikter har en meget forskellig karakter fra fredelige konflikter til åben destruktiv vold. Konflikthåndtering handler især om at forebygge, at interessemodsætninger udvikler sig til destruktive konflikter, og om at sikre, at konflikter forbliver konstruktive.

Konflikthåndtering indebærer bl.a. systematisk brug af såkaldte "Do no harm"-metoder, hvor man søger at kortlægge, hvad der henholdsvis adskiller og forener folk – og bevidst arbejder med metoder, der forener i stedet for at splitte.

Støtte til organisationer og initiativer
I arbejdet med konflikthåndtering støtter vi organisationer, der overvåger og dokumenterer politisk vold og overgreb på menneskerettigheder – bl.a. ved at det civile samfund udvikler "Early Warning Systems", der dokumenterer politisk vold lokalt.

Vi støtter freds- og forsoningsinitiativer i forhold til både de politisk motiverede konflikter og de lokale konflikter om f.eks. adgang til ressourcer.

Vi støtter civilsamfundets egne dialogskabende aktiviteter for sammen med de lokale myndigheder at skabe neutrale mødesteder for konfliktens parter.