Ngo’erne er ekstremt vigtige for demokratiet

Hvad er konsekvenserne af Frelimos valgsejr? Vil tiltrædelsen af den nye præsident Armando Guebuza få følger for udviklings-arbejdet? Hvilken rolle kan de mozambiquiske ngo’er få i demokratiet. MS Mozambiques landeleder, Rie Holmes, analyserer den politiske situation i Mozambique efter valget i december 2004.

Af Per Bergholdt Jensen

24. januar 2005

 

Efter 15 år i Mozambique kender MS’ landeleder, Rie Holmes, det afrikanske land bedre end de fleste. Hun har boet og arbejdet for forskellige organisationer over hele landet, og hun har fulgt den politiske udvikling nøje siden midten af 1980’erne. I dette interview analyserer Rie Holmes valget, og giver sit syn på hvilken rolle ngo’erne bør spille i landets demokrati i fremtiden.

Frelimo vandt valget i december med stor majoritet, og samtidig fik Mozambique en ny præsident, Guebuza. Hvilken betydning får dette  valgresultat politisk, økonomisk og med hensyn til menneskerettigheder i landet?

Frelimo sidder stadig på magten og har gjort det siden uafhængigheden i 1975. Siden det første valg i 1994 har Frelimo vundet hver gang. De har skiftet deres slogan ud, så de nu siger, at de arbejder for forandring. Men jeg tror, de vil køre videre som hidtil. 

På trods af ganske alvorlige sager som bankskandalerne og Cardoso mordet er det internationale samfund stadig meget positivt indstillet, og ser Mozambique som en succeshistorie. Guebuza sagde under valgkampagnen, at han vil angribe korruptionen. Måske kunne man gribe ind inden for retsvæsnet, sundhedsvæsnet og uddannelsessystemet. Men spørgsmålet er, hvor meget Guebuza vil turde gøre med hensyn til den politiske korruption i Mozambique.

Hvilke konsekvenser kan resultatet få for mozambiquerne, for civilsamfundet og for internationale donorer og ngo’er?

Alle føler sig vel tilfredse og lettede. Man ved hvad Frelimo står for. Man har sikkerhed for, at det ikke bliver en regeringsmagt med Renamo og koalitionen, som man ikke ved, hvad kunne føre til. Jeg tror de internationale donorer føler sig trygge ved Frelimo. Man har ikke følt sig i modsætningsforhold til regeringen, og det tror jeg heller ikke vil ske med den nye regering og den nye regeringschef. Alt er som det plejer. 

I det nordlige Mozambique er folk knap så begejstrede for regeringen i Maputo. Guebuza er oprindeligt fra Nampula, ser du nogle tegn på at dette modsætningsforhold mellem nord og syd vil ændre sig, når han kommer til magten? 

Man kan kun håbe. Men Guebuza har næsten intet tilknytningsforhold til nord. Han er født i Murrupula, men siden har han ikke opholdt sig her. Hvis han er klog, burde han satse på noget mere udvikling heroppe. Men det handler også om, hvor attraktivt det er at investere heroppe. De sydafrikanske storinvesteringer foretrækker det sydlige Mozambique. Jeg tvivler på, at der komme afgørende politiske ændringer i forhold til det nordlige Mozambique, fordi Guebuza kommer til magten. 

Valgdeltagelsen var lav i år, og flere har udvist bekymring for befolkningens manglende interesse for demokratiet i Mozambique. Er et vestligt inspireret demokrati overhovedet det bedste system for at land som Mozambique? Er der bedre alternativer?

 Jeg kan ikke komme på bedre alternativer. Men demokratiet er nærmest blevet påtvunget landet. For at støtte genopbygningen af Mozambique efter borgerkrigen stillede det internationale samfund som betingelse, at man indførte frie valg og et flerparti- system. Men på 10 år har landets befolkning ikke for alvor har fået ind på rygmarven, hvad det vil sige at stemme ved valg. Der er stadig et kæmpe problem at få oplysning og civil uddannelse ud til landbefolkningen. 

Det er et sammenspil af adskillige faktorer, at valgdeltagelsen blev så lav. For det første var det et ekstremt dårligt tidspunkt her midt i regntiden, hvor folk sår markerne. De mange problemer med valgregistrering og stemmeafgivning er heller ikke befordrende. Jeg tvivler på, at den lave valgdeltagelse skyldes politikerlede eller manglende tro på indflydelse. 

Hvad kan man gøre for at ændre denne situation ved kommende valg? 

Man skal være tidligere ude for at lave en ’vælgeruddannelse’ og oplyse folk om, hvad det reelt betyder at stemme. Det skal starte allerede inden vælgeregistreringen, så folk kan nå at blive registreret. Civilsamfundsorganisationerne burde også lobbye for, at man ikke har valg i december, så kunne man slippe for de logistiske problemer regntiden medfører. Så vil en større del af landbefolkningen måske også stemme. 

Hvordan kan ngo’er som f.eks. MS’ partnere bidrage til den demokratiske proces? 

Nogle af MS’ partnere kunne godt have lavet et program for vælgeruddannelse, og MS kunne have sat penge til side. Jeg føler faktisk, vi har været for lidt opmærksomme og proaktive. Nogle af vores samarbejdsorganisationer når virkelig langt ud i lokalområderne. 

Hvis man ikke kan løfte opgaven alene, kunne man kontakte andre ngo’er der arbejder med programmer omkring vælgeroplysning. De eneste jeg kan komme i tanke om, der gjorde noget, var ADEMO i Cabo Delgado. De inviterede politikere til et valgmøde for ADEMOs medlemmer med henblik på at høre, hvad de havde tænkt sig at gøre for de handicappedes civile rettigheder. 

Hvad er vigtigheden af ngo’er i et demokratisk samfund? 

De er ekstremt vigtige. Ngo’erne repræsenterer vidt forskellige dele af civilsamfundet. Ngo’er er jo også fagforeninger eller religiøse organisationer. Ngo’erne er der for at råbe vagt i gevær, for at være kritiske, for at være talerør, for at være forbindelsesled mellem deres medlemmer og støttekredse og statsmagten på alle niveauer. Det gælder på alle planer fra et distrikt, op til provinsplan, eller på nationalt og internationalt niveau. Når et samfund har meget svage ngo’er, er der ikke dette vigtige modspil til statsmagten. Og det er situationen her i Mozambique. 

Ngo’erne får lov til at fungere i Mozambique, men de griber ikke muligheden for at komme til orde. De skal gå ind i et mere strategisk og politiseret arbejde og prøve at få indflydelse på et politisk plan via advocacy arbejde.  Det opfattes måske som farligt, hvis en organisation advokerer for forandringer, der indebærer en kritik af autoriteternes handlinger. 

Men hvis man samarbejder med myndighederne, skal man også turde være kritisk. Efterhånden som en ngo får større styrke og bevidsthed om, hvad dens rolle kan være i civilsamfundet, så skulle den gerne begynde at tage fat på fortalervirksomhed. Enkelte ngo’er gør dette, som for eksempel MS’ samarbejdspartner, Forum Mulher.

Hvad kan man som borger i Mozambique gøre for at deltage den demokratiske proces i landet ud over at sætte sit kryds hvert femte år? Er der muligheder for at udøve demokrati på andre niveauer? 

Der er kommet skolebestyrelser, som et af de få eksempler på medborgerindflydelse. Man kan være medlem af en fagforening. Man kan deltage i den offentlige debat i medierne, men i det her land er det et meget lille fåtal af befolkningen, som har betingelserne for at deltage som aktive borgere i et demokratisk samfund og gøre deres indflydelse gældende. 

Det er uendeligt lidt man mærker til de mozambiquiske ngo’ers indflydelse på politiske beslutninger. De påtager sig en masse nyttigt arbejde inden for uddannelse, landbrug og så videre, som statsmagten egentlig burde lave. Men på den måde har de også mindre overskud til at arbejde på et mere strategisk plan med for eksempel jordrettigheder og andet advocacy arbejde.