Valget 2004

Til valg i stråhytten

Det kan være svært at forstå, hvordan et par lemfældigt sammenflikkede stråhytter kan spille nogen som helst rolle i et lands demokrati. Men når landet hedder Mozambique og er blandt de fattigste i verden, så er stråhytterne valglokaler.

Af Per Bergholdt Jensen

03. december 2004

Størstedelen af de valgtilforordnede ligger på stråmåtter eller sidder på hjemmelavede stole i skyggen af det store cashewtræ, der skærmer for den brændende sol. Snakken går livligt og ind imellem afbrydes samtalen af højlydt latter. 

Vi befinder os meget langt fra mediernes omtale af voldsepisoder og politisk chikane under valgkampen. Vi befinder os i det hele taget meget langt fra alt herude på landet. 

Et par andre valgtilforordnede kigger i deres lister og registrerer nogle af de få vælgere, der har trodset middagsheden og har fundet vej hen til stemmeboksene. Men det eneste, de får sved på panden af her, er varmen, for der er flere tilforordnede end vælgere. 

Valgposten Muhala i Nampula distriktet

Vi er ved Muhala valgposten i Nampula distriktet i det nordlige Mozambique. Valgstedet består af nogle stråmåtter, der er flikket sammen til nogle interimistiske skure med plastikpresenninger som tag. Hytterne er placeret strategisk under kronen på et kæmpemæssigt cashewtræ, så man kan være i fred for den infernalske sol. 

Det er den 2. december og valgets anden dag, hvor omkring 9.1 millioner mozambicanere kan sætte deres kryds for at vælge både landets nye præsident og medlemmerne til parlamentet. 

Ved de tre valgborde i stråhytten er der indskrevet henholdsvis 500, 840 og 1000 vælgere. Men langt fra alle er dukket op. Meget tyder på, at en stor del af dem har valgt at blive hjemme og bruge de to nationale fridage på at så afgrøder på deres marker. 

Få vælgere i Muhala

”Jeg har ikke tal på det, men jeg tror det er under halvdelen af de registrerede vælgere her i Muhala, som har stemt”, siger Gabriel Celestino Némua, der er Presidente de Mesa, en af de ledende valgtilforordnede. 

”Der kom flest vælgere i går. I dag er der ikke kommet så mange”, fortsætter han.

Gabriels observationer skal i løbet af dagen vise sig at blive symptomatisk for valgdeltagelsen over hele Mozambique.                          

De første meldinger i medierne lyder på, at omtrent halvdelen af landets vælgere har valgt at blive hjemme. 

”Mange folk ude på landet mangler megen information om kandidaterne”, siger Gabriel Celestino Némua. ”Og hvis folk ikke kommer herhen for at stemme, er det måske fordi de ikke ved, hvad politikerne står for.”

Valgprocessen

”Man skal være fyldt 18 år for at kunne stemme. Man skal indskrives som vælger og så får man et ID valgkort. Når man kommer herhen kontrollerer vi vores lister med vælgere og krydser af.” ”Og når man har stemt, skal man dyppe fingeren i blæk, så man kan kontrollere, at folk kun stemmer én gang”, forklarer Gabriel og viser mig sin egen finger, der er tydeligt præget af et dyp i blækhuset. 

Blækket er svært at få af og bliver siddende på fingeren i 2-3 dage, så man kan sikre at folk ikke snyder og stemmer flere gange. 

”Der er 16 partier der stiller op til parlamentsvalget”, siger Gabriel og peger på en stemmeseddel, som hænger på stråhyttens ydervæg. Stemmesedlen har navn og symbol for hvert parti. I et land hvor halvdelen af befolkningen er analfabeter, er det nødvendigt for partierne at have klare visuelle symboler, som vælgerne kan genkende. 

Det samme gør sig gældende med hensyn stemmesedlerne til præsidentvalget. De fem præsidentkandidater er afbilledet med foto ved siden af deres respektive partiers symboler. 

Stemmeoptællingen

”Valgets slutter klokken 18 i aften”, fortæller Gabriel. ”Når valgstedet er lukket, optæller vi stemmerne under overværelse af repræsentanter for de politiske partier. Vi offentliggør valgresultatet lokalt ved at hænge lister op her på væggen med hvor mange stemmer de forskellige partier og kandidater fik”, forklarer Gabriel.

Så folk kan altså komme og se et detaljeret valgresultatet her for Muhala valgstedet? 

”Ja, de kan komme og se, at den og den kandidat fik så og så mange stemmer. Bagefter overdrager vi resultatet og alle stemmesedlerne til Distriktsvalgkommissionen. De tæller så sammen og overdrager deres resultater til Provinsvalgkommissionen, der sammentæller resultatet for hele Nampula provinsen”, uddyber Gabriel. 

”Til sidst giver alle provinserne deres resultater til Den Nationale Valgkommission, som tæller det hele sammen centralt og kommer med det endelige resultat for hele landet.”

Den langsomme vej mod demokratiet

Vejen til Gabriel Celestino Némuas hverv som valgtilforordnet er gået over forskellige former for træning og uddannelse i valgprocessen og valgloven. Derefter er der foretaget en udvælgelse af de folk, man kunne bruge til at kontrollere valgstederne.

Inden jeg fortsætter ud ad den røde jordvej i min firehjulstrækker, lader Gabriel forstå, at alt ikke er fryd og gammen med hensyn til demokratiet i Mozambique. 

”Demokratiet er stadig meget svagt i Mozambique. Vi er ved at lære. Vi er stadig undervejs. Men det er en langsom proces.”