Vores arbejde
Mordet på Carlos Cardoso
10. november 2004
Anibalzinho var leder af den gruppe, der dræbte Carlos Cardoso på åben gade, da han var på vej hjem fra arbejde den 22. november 2000. Cardoso blev ramt af 10 skud i hovedet.
Dybdeborende artikler førte til mord
Carlos Cardoso var Mozambiques mest anerkendte journalist, og hans dybdeborende artikler skaffede ham mange fjender. Cardoso var ved at afdække en stor bankskandale med forbindelser til samfundets top, da han blev dræbt.
Anibalzinho blev efterfølgende idømt 28 år og seks måneders fængsel, som han var i færd med at afsone, da han den 9. maj i år flygtede fra det bedst sikrede fængsel i Maputo, muligvis med hjælp fra politiet.
Mærkelige sammentræf
Alle de fire anklagede politifolk - en inspektør, to betjente og en fængselsvagt - var på arbejde den 9. maj 2004, da Anibalzinho flygtede. Og at Anibalzinhos flugt overhovedet var mulig, skyldes flere usædvanlige sammentræf i fængslet den dag.
En af de anklagede politibetjente var ansvarlig for det interne videoovervågningssystem i fængslet. Videoovervågningen fungerede dog ikke søndag den 9. maj, da Anibalzinho forsvandt fra fængslet.
Desuden var Anibalzinhos gårdtur ikke helt almindelig den dag. I stedet for den halve time andre fanger i fængslet normalt får uden for deres celler, var Anibalzinho ude fra kl. 9.00 til kl. 17.00.
Endelig blev fem schæferhunde, et af de meste effektive værn mod fangeflugt, fjernet fra fængslet, angiveligt i træningsøjemed. Der fandt dog ingen træning sted, og et par dage efter Anibalzinhos flugt vendte hundene tilbage til fængslet.
De fire mistænkte politifolk blev løsladt mod en kaution på hver 3,24 millioner meticaiz, cirka 154 dollars, som var blevet fastsat af en lokal domstol i Maputo.
Flugten til Canada
Fjorten dage efter flugten i maj blev Anibalzinho tilbageholdt af de canadiske myndigheder i Torontos Internationale Lufthavn. Kort efter anholdelsen søgte Anibalzinho om politisk asyl i Canada.
På trods af den mozambiquiske regering har anmodet om at få ham udleveret, er Anibalzinho stadig tilbageholdt i Toronto, mens de canadiske myndigheder vurderer hans anmodning om politisk asyl.
Ikke første flugt
Det var ikke første gang, at Anibalzinho flygtede fra landets bedst sikrede fængsel. I 2002 lykkedes det ham ligeledes at flygte inden domsafsigelsen i Cardoso mordsagen.
Den tilsyneladende noget lemfældige sikkerhed, der har hersket omkring Cardosos morder i landets mest sikre fængsel, har givet anledning til mistanke om, at politiet har stået i ledtog med Anibalzinho.
I mozambiquiske medier har man fra tid til anden ligeledes antydet, at Anibalzinho og mordet på Carlos Cardoso har forbindelser til magtfulde personer i samfundets top.
Kilde: Agencia de Informação de Moçambique
Cardoso mordsagen: Mistænkte politifolk løsladt
Fire politifolk, som står anklaget for at have assisteret Mozambiques mest berygtede morder, Anibalzinho, med flugten fra landets sikreste fængsel, er blevet løsladt. Anibalzinho var fængslet for mordet på journalisten Carlos Cardoso.
Af Per Bergholdt Jensen10. november 2004