Vores arbejde i Zambia
Mellemfolkeligt Samvirke arbejder i Zambia med at udvikle det lokale demokrati for de fattige for dermed at bekæmpe fattigdom – og med jordrettigheder for at sikre fattige adgang til jord.
Støtte til virkeligt lokaldemokrati for Zambias fattige
Zambia fik uafhængighed i 1964, og landets første præsident, Kenneth Kaunda, styrede landet som en ét-partistat helt frem til 1991, hvor et flerparti-system blev indført. I praksis fungerer Zambias demokrati dog ikke særligt godt – beslutninger træffes primært af regeringspartiets elite, mens parlamentsmedlemmer og de lokale distriktsstrukturer kun har begrænset indflydelse på planer og budgetter. Befolkningen har teoretisk set adgang til at påvirke processen via en decentraliseringsreform, der blev sat i gang i 2004, men der er stadig en stor mangel på systemer, som effektivt kan sikre befolkningen en mere direkte indflydelse på beslutningsprocesserne.MS’ arbejde i Zambia
MS har arbejdet i Zambia siden 1968, og den røde tråd har været at bidrage til at give fattige magt og kundskab til at forbedre deres egen situation. Før 2002 fokuserede arbejdet bl.a. på indkomstskabende aktiviteter og fra 2002 til 2006 på henholdsvis støtte til landbrugssektoren, støtte til lokale distriktsråd og støtte til hensigtsmæssig udnyttelse af naturressourcer.
I dag fokuserer programmet på to temaer, nemlig udvikling af det lokale demokrati og arbejdet med jordrettigheder. Vi støtter de fattige og marginaliserede gruppers ret til at deltage i de lokale beslutningsprocesser og i deres adgang til jord, med et særligt fokus på kvinder og unge. I alle aktiviteter er ligestilling mellem kønnene og bekæmpelse af korruption vigtige elementer. Geografisk fokuserer MS på tre af Zambias ni provinser, nemlig Eastern og Luapula, der er blandt de fattigste, og Lusaka med store fattige byområder.
Det lokale demokrati
En af de væsentligste grunde til fattigdommen i Zambia er borgernes manglende adgang til indflydelse på beslutningsprocesserne og dermed deres egne leveforhold. Derfor er opbygningen af lokalt demokrati MS' største fokusområde.
Zambia består af 9 provinser, der er inddelt i 72 distrikter. Distrikterne styres af kommunalbestyrelser, der har ansvar for tjenesteydelser indenfor f.eks. sundhed og uddannelse. Men den nuværende lovgivning mangler klare retningslinjer for, hvordan kommunalbestyrelserne kan finansiere deres udgifter. F.eks. har regeringen ingen forpligtigelse til at overføre specifikke beløb på specifikke tidspunkter til kommunen. Desuden administreres kommunalbestyrelserne af en direkte udpeget regeringsrepræsentant, og ministeren for lokalregeringer har vidtgående beføjelser til at gribe ind i det lokale arbejde.
I 2004 blev der iværksat en decentraliseringspolitik, der over de næste ti år skulle flytte magt til kommunalbestyrelserne og samtidigt sikre, at den almindelige befolkning fik mere indflydelse på beslutninger og prioriteringer. Men implementeringen af denne decentraliseringspolitik går meget langsomt, ikke mindst fordi regeringen er uvillig til at flytte magt og penge ud til de kommunalbestyrelser, hvor befolkningsvalgte medlemmer af oppositionen er i flertal.
For at støtte de fattiges indflydelse og udvikle det lokale demokrati støtter MS arbejdet på flere niveauer.
Organiserede småbønder kræver deres ret
Organisering er det første skridt på vejen til at kunne kræve sine rettigheder. Det er svært at deltage i et demokratisk samfund, hvis man står alene med sine problemer og ikke kender sine muligheder. MS i Zambia arbejder på græsrodsniveau med syv mindre landbrugsorganisationer, der organiserer småbønder i deres distrikter. Organisationerne skaber et forum, hvor bønderne kan lære om bedre dyrkningsmetoder og nye afgrøder. Samtidigt kan de skabe kontakt til markeder og aftagere, som den enkelte landmand ville have svært ved at handle med på egen hånd. Landbrugsorganisationerne hjælper også småbønderne med at få indflydelse på de politikker, der vedrører dem, gennem samarbejde med den landsdækkende organisation, FOSUP, som kan tale deres sag og udføre lobbyarbejde på nationalt plan.Paraplyorganisationer i civilsamfundet
Civilsamfundsorganisationer spiller en vigtig rolle for demokratiet, fordi de kan optræde som en uafhængig vagthund, der overvåger, at regeringen tager de fattigstes meninger og rettigheder med i betragtning, når de nationale politikker udformes. MS samarbejder med tre store paraplyorganisationer, som hver især spiller en væsentlig strategisk rolle i at påvirke regeringen i den rigtige retning. Civil Society for Poverty Reduction holder via sine mange medlemsorganisationer øje med, at de lokale budgetter afspejler folks ønsker, og at penge afsat til lokale udviklingsprojekter faktisk bliver brugt til formålet. Southern African Center for the Constructive Resolution of Conflict analyserer de politikker, der kan skabe konflikter i samfundet, og indsamler dokumentation for, hvordan fattiges rettigheder overses. Zambia Council for Social Development organiserer civilsamfundsorganisationer i et fælles forum, så de bedre kan formulere deres krav og ønsker til regeringen.Lokalradiostationer
I landdistrikterne er der sjældent adgang til aviser, få har råd til tv, og de nationale radio- og tv-stationers dækning er meget sporadisk. Uden information om, hvad der foregår, og uden mulighed for at kommunikere deres meninger er det svært for lokalbefolkningen at deltage i den offentlige debat. MS har derfor støttet oprettelsen af to lokalradiostationer, der kan holde befolkningen orienteret og give dem mulighed for at offentliggøre, om de lokale magthavere lever op til deres løfter. På den måde kan lokalbefolkningen holde deres lokale ledere ansvarlige, og lokalradioer er på denne måde et nyttigt redskab til at udvikle det lokale demokrati.Decentraliseringspolitikken
Et lokalt demokrati kræver, at borgerne har adgang til at påvirke beslutningsprocesserne. I regeringens decentraliseringsstrategi, er der lagt op til at give befolkningen langt større direkte indflydelse på de projekter, der skal gennemføres i deres distrikt – og f.eks. bestemme, om der skal satses på brønde, skoler eller klinikker i deres område, og hvor de skal placeres. Det skal de kunne via særlige "områdekomiteer" sammensat af folk fra landsbyerne, så alle områder er dækket. Disse komiteers rolle er at repræsentere befolkningens ønsker overfor distriktsmyndighederne, og komiteerne har mandat til at overvåge distriktets budgetter. Dermed får de også en rolle som vagthund overfor kommunalbestyrelse og lokale repræsentanter for regeringen. MS støtter oprettelse af disse komiteer i seks distrikter.Jordrettigheder
Langt de fleste zambiere lever af subsistenslandbrug. Hvis en fattig familie mister retten til at dyrke deres jord, mister de hele grundlaget for deres eksistens. Derfor er jordrettigheder et vigtigt fokusområde for at sikre fattiges overlevelsesmuligheder.
I Zambia findes to typer jord – dels den statslige jord, dels den traditionelle jord. Statslig jord administreres af regeringen, mens traditionel jord administreres af de lokale høvdinge, som regerer over deres egne historisk bestemte områder. Officielt er ca. 6 pct. af Zambias samlede areal statslig jord og 94 pct. traditionel jord, men disse tal bygger på beregninger i kolonitiden tilbage i 1955. Siden er ca. 30 pct. af jorden blevet omdannet til naturreservater, og den kraftige urbanisering og industrialisering af minedriften har yderligere indskrænket de tilgængelige landområder. Det anslås, at traditionel jord nu kun udgør 40 pct. af det samlede areal.
Administrationen af de to typer jord er centralistisk, bureaukratisk, dårligt koordineret og på nogle punkter direkte selvmodsigende. Det skaber grobund for konflikter, korruption og stigende spekulation i jord. Der findes f.eks. ingen nedskrevne love for om den traditionelle jord og ingen formel registrering af individers rettigheder til jord i det traditionelle system. Hvis en privat investor ønsker at købe traditionel jord og omdanne det til statslig jord, som officielt kan lejes af regeringen i op til 99 år, kan en høvding sælge jorden uden at konsultere de familier, der lever af jorden. Og hvis en kvinde mister sin mand, har hun ikke automatisk ret til at arve familiens jordlod.
De uigennemskuelige og diskriminerende regler og den stigende spekulation gør det svært for de fattigste at få adgang til jord eller at kunne beholde deres jord. Derfor samarbejder MS med Zambia Land Alliance, der arbejder for at sikre fattiges rettigheder til jord. Alliancen arbejder for at forbedre den nuværende administration af jorden, så systemet bliver mere gennemskueligt og tager hensyn til de fattige. Alliancen har også afdelinger ude i provinserne, hvor en sammenslutning af lokale NGO'er træner og oplyser folk om jordrettigheder og yder juridisk bistand til dem, der er kommet i klemme i systemet.
Læs mere
MS Zambia Country Programme Strategy 2008-2012 (Word)Dokumenter