Vores arbejde i Zimbabwe
Mellemfolkeligt Samvirke arbejder i Zimbabwe med støtte til nærdemokrati, forsoning og konflikthåndtering og retfærdig handel – fra et historisk lavpunkt og med særlig fokus på kvinder og unge.
Støtte til demokrati og konflikthåndtering fra et historisk lavpunkt
Da Zimbabwe i 1980 kunne fejre sin uafhængighed, var der næsten ingen ende på optimismen. Det sorte flertal kunne for første gang være med til at vælge, hvem der skulle lede landet, og ikke overraskende mistede den hvide præsident, Ian Smith, præsidentposten – og den sorte frihedskæmper og krigshelt, Robert Mugabe, vandt en overvældende sejr. Ved en stor uafhængighedskoncert i april 1980 spillede Bob Marley bl.a. nummeret "Zimbabwe" i Harare – særlig komponeret til lejligheden. Mens det sorte flertal hos naboen Sydafrika stadig måtte leve under et racistisk, hvidt mindretalsstyre, så kunne zimbabwerne se fremad mod et nyt liv med selvbestemmelse, frihed og bedre vilkår for flertallet.
Men Zimbabwes leder Robert Mugabe havde ikke tænkt sig, at det nye demokrati skulle række så vidt som til at tildele andre end ham selv magten over Zimbabwe. Da hans mest seriøse rival, Joshua Nkomo, gjorde tilnærmelser til magten i starten af 1980’erne, iværksatte Robert Mugabe en magtdemonstration af dødelige dimensioner, da han satte sin personlige hær – den koreansk trænede Femte Brigade – ind mod Nkomos bagland i det sydlige Zimbabwe og slog ca. 20.000 mennesker ihjel i perioden fra 1982 til 1987.
De næste godt ti år var der ikke nogen egentlig opposition i Zimbabwe. Mugabe tilranede sig stadig mere magt, og de valg, der blev afholdt i perioden, kan bedst betegnes som spil for galleriet. I kulissen holdt Mugabe folket i et stadig strammere greb, og både militæret, i nogen grad politiet og i særdeleshed grupper af fattige unge mænd blev brugt til at banke enhver politisk modstand af vejen.
Nedtur og opposition
Mugabes diktatoriske styreform var akkompagneret af korruption, økonomiske vennetjenester og nepotisme, og fra starten af 1990’erne blev landets økonomiske førerposition langsomt sat over styr. I slutningen af 1990’erne lykkedes det civilsamfundet til at stable et oppositionsparti på benene – Movement for Democratic Change, MDC. I 2000 blev der afholdt folkeafstemning om en forfatningsændring, som MDC talte kraftigt i mod – og som endte med at blive forkastet af befolkningen. Ved et parlamentsvalg samme år fik MDC 57 af de 120 pladser i parlamentet, hvilket var en lussing til Mugabes ZANU-PF, der havde styret landet stort set uforstyrret i 20 år.
Reaktionen lod ikke vente på sig. I ZANU-PF’s øjne var MDC et imperialistisk parti støttet af Vesten. Som modspil til oppositionspartiets succes iværksatte Mugabe en jordreform, der for alvor satte gang i Zimbabwes økonomiske nedtur. Hvide farmere blev truet og tæsket til at forlade deres landbrug, hvorefter jorden blev fordelt til partistøtter – mange helt uden forstand på landbrug. Da det tidligere yderst velsmurte landbrug begyndte at krakelere, var den økonomiske deroute for alvor en realitet. Siden er både inflation og fattigdom vokset eksplosivt. I 2005 iværksatte regeringen "Operation Oprydning", hvor tætbefolkede forstæder i Harare og andre byer blev jævnet med jorden og efterlod en million mennesker hjemløse. Officielt for at rydde op i ulovligt byggeri, reelt for at ramme de mange i byerne, som havde stemt på oppositionen.
2008: Tvungen magtdeling med oppositionen
I 2008 gennemførtes et præsidentvalg, der gav oppositionen en markant sejr i første omgang. Det fik Mugabes ZANU-PF til at orkestrere en voldsbølge rettet mod oppositionstilhængere over hele landet. Vold, trusler og drab blev dagens orden og valget blev på præsidentens foranledning taget om. Valget blev af det internationale samfund afskrevet som unfair og med en høj grad af valgsvindel, men på trods af både svindel, vold og massive trusler måtte Mugabe og ZANU-PF efter valgets anden runde se sig tvunget til at dele magten med MDC i den samlingsregering, der fik det noget misvisende navn Government of National Unity (GNU). Under valget blev MDC's leder, Morgan Tsvangirai fængslet og udsat for tortur to gange. Efter valget havde Mugabe intet andet valg end at udpege ham som landets premierminister. Det politiske klima i samlingsregeringen er præget af had, løgne og af ZANU-PF's vedholdende brud på regler og aftaler med MDC. Internt i MDC er der også problemer, der har ført til, at partiet i 2005 blev delt i to fløje, MDC-T under Morgan Tsvangirai og MDC-M under Arthur Mutambara.
2008 var også året, hvor den zimbabwiske økonomi endelig brød sammen. Med en inflation på op til 231 millioner procent steg priserne i landet flere gange om dagen, og mange tjente ikke engang nok til at tage bussen hjem fra arbejde, fordi prisen på en bustur let kunne være mangedoblet i løbet af dagen. I månedsvis fortsatte økonomiens amokløb, sult og sygdomme brød ud, mens nogle få fra den politiske elite tjente enorme summer på de aldrig hvilende seddelpresser.
I slutningen af 2008 tog finansminister Tendai Biti (MDC-T) konsekvensen og indførte et multi-valutasystem, hvor både US Dollars, sydafrikanske Rand og Botswanas Pula er gangbar mønt sammen med i mindre grad bl.a. engelske Pund.
Resultatet blev, at forretninger fra navnlig Sydafrika skød frem i stort tal nu, hvor landet brugte disse mere stabile møntfødder. Men den økonomiske vækst for menigmand i Zimbabwe er stadig svær at mærke. Arbejdsløsheden er på over 80 procent, og 85 procent af landets befolkning lever under fattigdomsgrænsen.
Selv om der er langt flere forretninger og langt flere varer på hylderne, end for et par år siden, er fattigdom stadig en meget nær virkelighed for langt de fleste zimbabwere, og den politiske situation er på trods af samlingsregeringen stadig blandt de mest betændte på kloden.
I 2010 begyndte arbejdet med at give Zimbabwe en ny forfatning. Over hele landet holder man møder, hvor folket kan komme med deres indspark til den ny forfatning, men også denne proces er præget af trusler og vold fra fattige unge ZANU-PF-støtter, der sikrer, at dem, der kommer til møderne, siger de 'rigtige' ting. Når volden bliver tydelig, er de statskontrollerede medier hurtige til at afskrive det som oppositionens eller vestligt støttede NGO'ers værk.
Efter planen skal der gennemføres et nyt parlamentsvalg i Zimbabwe i 2011.
Der findes uafhængige aviser i Zimbabwe, men de er kun sjældent tilgængelige for landets landbefolkning, og Mugabe sidder tungt på radio og TV, der er de fleste zimbabweres eneste nyhedskilde.
MS’ arbejde i Zimbabwe – demokrati, køn og alder
MS støtter uddannelse og kapacitetsopbygning af partnerorganisationer i civilsamfundet, der arbejder med MS' fokusområder i Zimbabwe – opbygning af det lokale demokrati, konflikthåndtering og retfærdig handel. Desuden støtter MS på ad hoc basis andre grupper, som også arbejder for demokrati, konflikthåndtering og ligestilling.
Demokratiet har trange kår i Zimbabwe, og efter tre årtier med en enerådig hersker er det ikke underligt, at mange zimbabwere mener, at beslutninger om deres liv ikke er noget, de selv har indflydelse på – det kommer ovenfra. MS støtter derfor organisationer, der arbejder med borgeruddannelse i demokrati og rettigheder – og støtter uddannelse af "barfodsjurister", der kan rådgive folk i deres lokalområde.
Det sker med særlig fokus på kvinder og unge. Zimbabwe er et patriarkalsk samfund, hvor det traditionelt er det voksne og gamle mænd, der har ret til at tale. MS støtter organisationer, der arbejder for at give unge og kvinder en stemme og gøre op med diskriminerende kulturelle mønstre. MS støtter arbejdet for:
- en ligelig fordeling af mænd og kvinder i lokale regeringsstrukturer
- at flere kvinder og unge kender deres rettigheder
- at flere kvinder og unge tager del i udviklingen af lokalsamfundet
- at flere kvinder stiller op til og bliver valgt til beslutningstagende organer.
Konflikthåndtering, fred og retfærdig handel
En af de store forhindringer for et fredeligt og demokratisk Zimbabwe er den systematiske brug af vold, der har fundet sted i Zimbabwe i årevis. I takt med at Zimbabwe i fremtiden forhåbentlig får et mere stabilt politisk klima med demokrati og økonomisk vækst, bliver den største udfordring at skabe fred og forsoning. Volden i mange lokalsamfund er begået af naboer eller andre lokale, og der er allerede eksempler på hævntogter rettet mod personer og ejendom. I et samfund med et ikke-eksisterende retssystem er konflikthåndtering, forsoning og genoprettelse af tillid altafgørende for at skabe udvikling. MS støtter organisationer, der især arbejder for at bevidstgøre unge om den onde voldsspiral og om, at der er andre måder at opnå retfærdighed på end "øje for øje, tand for tand".
MS støtter også partnerorganisationer, der arbejder for at sikre en fair pris til handlende, for at sikre distribution af jord til kvinder og for at ophæve toldbarrierer og sikre en mere retfærdig handelspolitik.
Fra MS Zimbabwe til ActionAid Zimbabwe
Den 1. juli 2010 smeltede MS Zimbabwe endeligt sammen med ActionAid Zimbabwe under navnet ActionAid Zimbabwe. Sammensmeltningen betyder, at vi nu arbejder sammen med 42 partnerorganisationer i landet, og at alt arbejde i Zimbabwe foregår gennem det lokale ActionAid-kontor.
Læs mere
MS Zimbabwe Country Programme Strategy 2008-2012 (Word)Dokumenter