Presse   Jobs   Dokumenter   Om MS   Kontakt
dansk english Facebook Twitter

Kenya

Mellemfolkeligt Samvirke arbejder i Kenya med at udvikle det lokale demokrati, med konflikthåndtering og med at bekæmpe korruption. 







Udvikling af lokaldemokrati med virkelig indflydelse

Kenya betragtes ofte som et af de mest demokratisk udviklede lande i Afrika syd for Sahara. Men bag dette billede gemmer sig en virkelighed, hvor størstedelen af befolkningen er sat uden for indflydelse. De kan godt nok afgive deres stemme ved valgene hver femte år, men når det drejer sig om at få del i samfundets velstand og ressourcer, er deres muligheder ofte begrænsede.

”Disse seminarer bør gentages, for der sker ting hos vores lokale myndigheder, som vi ikke forstår. Nu, da vi har lært mere, tør vi også stille spørgsmål til vores ledere, når noget går galt.”

Deltager på workshop i det vestlige Kenya efter undervisning i fordelingen af lokale puljemidler fra regeringen.

MS-Kenya er nu en del af ActionAid Kenya. Det oprindelige MS-program kører videre og er nu understøttet af, at ActionAid har regionale kontorer rundt om i landet. Det sikrer tæt løbende støtte og kontakt til de partnere, der ikke holder til i hovedstaden, Nairobi.


Vi støtter

- Oplysning om fordeling af lokale, offentlige puljemidler.
- Undervisning i at læse offentlige budgetter og forstå, hvordan de bliver til.
- Arbejdet med at gøre folk bevidste om, at de er en del af den politiske beslutningsproces.

Vi støtter også

- Kampagner mod korruption rettet mod unge.
- Freds- og dialogmøder i konfliktramte områder, især med inddragelse af unge.
- Indtægtsskabende initiativer for grupper af unge i slummen.
- Seminarer for kvinder på landet om deres rettigheder i bl.a. arvesager.
- Kampagner mod omskæring af piger.

Få mere at vide

I dybden om arbejdet i Kenya
Dokumenter
02. november 2011 Retten til mad blev skrevet ind i Kenyas forfatning sidste år, men de politiske planer bliver ikke omsat til handling, ifølge aktivisten Godfrey Oyyekoredo. Gennem vores globale ungdomsnetværk kæmper han for at holde politikerne op på deres ord.
25. maj 2011 Vandstanden falder i Kenyas ”sukkerbælte”. For at holde på vandet har nogle af Kenyas fattige sukkerbønder været på planteskole – og har lært at plante træer. Med 25000 træer plantet rundt i sukkermarkerne blæser bønderne til klimakamp med træer som våben.
22. marts 2011 Et planlagt kæmpe biodiesel-projekt i Dakatcha-skoven i Kenya krænker de lokales rettigheder og kan reelt ende med at øge CO2-udledningen, fastslår en ny ActionAid-rapport.
21. oktober 2010 Der er højt til himlen en lørdag eftermiddag på Kenya Global Platform, hvor kenyanske unge og danske frivillige diskuterer demokrati og laver workshops for de kenyanske piger på Daraja kostskole. Anledningen er Youth Forum: et træningsforløb for unge kenyanere, der vil skabe social forandring.
03. juni 2010 En af MS' partnerorganisationer i Kenya stod bag en stor fest i Kibera-slummen på Kenyas uafhængighedsdag, hvor over 1000 eksemplarer af et forslag til ny grundlov blev delt ud, før der til august skal stemmes om den. Mange musikere trak folk til arrangementet.
09. marts 2010 Benny Leed forlod sit lærerjob for at rejse med MS til Kenya for at være med til at styrke organisationen KCODA, der arbejder i Nairobis slumområder.
17. februar 2010 Hver gang vi køber en kenyansk rose i SuperBrugsen, fjerner vi en lille mængde vand fra floden, der løber neden for bondens hus, skriver MS' globale volontør Anne Kidmose Jensen i et debatindlæg i Politiken.
02. december 2009 MS har fornyet sit personelprogram, så der nu udsendes globale volontører, rådgivere og såkaldte "inspiratorer". De første inspiratorer er netop startet i Kenya og Uganda.

Flere artikler fra Kenya

Partnere i Kenya
MS samarbejder med en række organisationer fra det kenyanske civilsamfund. Oplysningerne på denne side er hentet fra vores centrale partnerdatabase og derfor kun tilgængelige på engelsk.

Partner aktiviteter i Kenya
Her finder du artikler omkring de organisationer fra det kenyanske civilsamfund, som vi samarbejder med.


Blogs fra Kenya

Unge på fredskaravane i Kenya, september 2008
http://ms-action.dk/blogs/karavane/
 

Nik Bredholt og Morten Bonde, Kenya
http://bonde-bredholt.blogspot.com/


Familien Heise, Kenya
http://www.familienheise.dk


Morten Kattenhøj, Kenya
http://yiaku.blogspot.com/

Video

Fredsmøde blandt artister
Også unge mennesker er berørt af de mange drab og overgreb som valgsvindelen i Kenya udløste. Hør hvordan unge fra en artistskole i Nairobi oplevede konflikten.

Forsoning
Behovet for fred og forsoning i Kenya er enormt. Hør om konflikten og PeaceNet, en af Mellemfolkeligt Samvirkes partneres bud på hvordan Kenyas fattige kommer videre.

Udsendt af MS
Morten Heise er udsendt for Mellemfolkeligt Samvirke. Hør hans syn på konflikten i Kenya, og hvordan MS' partner, PeaceNet gør en forskel.


ActionAid International Kenya
AACC Building, Waiyaki Way
P.O.BOX 42814-00100,Nairobi.
Telephone
(00 254) (20) 4440444/4/9
(00 254) (0)722 518 220
Website: http://www.actionaid.org/kenya/

Søren Bjerregaard
Communications Advisor ActionAid Kenya
Mobile: + 254 (0)734 559 076
Skype: soeren.bjerregaard
soren.bjerregaard@actionaid.org