Presse   Jobs   Dokumenter   Om MS   Kontakt
dansk english Facebook Twitter
NEPAD - topmøde i den Afrikanske Union

Større forståelse og mere solidaritet

Afrikanske ledere lover at arbejde hårdere for at stoppe konflikter og spredning af hiv-smitte. Det er nogle af resultaterne fra topmøde i den Afrikanske Union (AU). Zimbabwe blev der derimod ikke snakket om.

Af Marianne Holst, informationsmedarbejder i MS-Mozambique

12. juli 2003

Efter at have erklæret topmødet i den Afrikanske Union (AU) for slut, stiller værten, Mozambiques præsident Joaquim Chissano, op til pressemøde. Han skal overbevise 1000 tilstedeværende journalister om, at det ikke kun er snak, der er kommet ud af mødet mellem præsidenter og ministre fra de 53 lande, der udgør AU.

Og det helst i en fart, synes de utålmodige ansigter at sige. Det er lørdag, klokken er 18 og journalisterne vil gerne hjem. I sær en mand fra tv-stationen BBC World er utålmodig:

"Kan du ikke lige forklare, hvad der kom ud af topmødet. Du har 30 sekunder".

Mozambiques præsident er vant til at blive tiltalt med mere respekt og svarer synligt stødt:

"Jeg behøver ikke dine 30 sekunder. Jeg kan nøjes med at sige, at der er mellem de afrikanske lande er kommet større forståelse og mere solidaritet".

Vil koble Afrika til internet

Forinden havde Chissano hæftet sig ved valget af formanden for AU-kommisonen. Som et synligt resultat står Malis tidligere præsident Alpha Konaré ved siden af præsidenten og smiler. Han var eneste kandidat efter Amary Essy fra Elfenbenskysten havde trukket, da hans land ikke ville støtte hans kandidatur. Konaré lover at skabe muligheder for det afrikanske folk at udnytte ny teknologi, det vil primært sige computere og internet.

En af Konarés første opgaver bliver at mægle mellem Libyen og Sydafrika. Begge landes ledere ønsker, at et kommende AU-parlament skal ligge i netop deres land. De fleste medlemslande er skeptiske overfor tanken om have parlamentet i general Gadaffis land, som ikke just brillierer med overholdelse af principper om demokrati og flerpartisystem. Et muligt kompromis kan være, at Sydafrika ligger land til parlamentet, mens Libyen "får" den Afrikanske Centralbank.

Af andre resultater af topmødet nævner Chissano en deklaration om HIV/AIDS samt en protokol om menneskerettigheder og en om korruption. Og der blev snakket meget om NEPAD, unionens strategi til udvikling.

Ingen konflikt i Zimbabwe

Forudsætningen for NEPADs succes er fred og stabilitet i Afrika. I øjeblikket plages kontinentet af mindst 11 konflikter. Især situationen i Liberia er bekymrende, og afrikanske ledere har bedt USAs præsident Bush sende styrker til landet. Han har endnu ikke taget stilling til anmodningen.

Tanken er dog, at Afrika i fremtiden skal blive bedre til at løse sine egne konflikter i stedet for at bede om hjælp udefra. Derfor havde statslederne længevarende diskussioner om oprettelse af Rådet for Sikkerhed og Fred. Den påtænkes at inkludere en indsatsstyrke samt en komité af militærfolk til forebyggelse og løsning af konflikter. Er de afrikanske ledere entuastiske over den fremtidsudsigt, holder flertallet det for sig selv. Kun 14 lande har ratificeret planen om rådets oprettelse.

Fra vestligt synspunkt har det vakt forundring, at Zimbabwe ikke var blandt de konfliktramte lande, staslederne diskuterede på mødet.

"Dagordenen blev udarbejdet efter konsultationer med de enkelte lande og de viste, at der ikke fandtes et fælles behov for at drøfte Zimbabwe", forklarer Chissano:

Hvis AU som forum ønsker at drøfte spørgsmålet en dag, vil det komme på dagsordenen. Jeg ønsker at understrege, at vi taler om konflikter og konflikter er anderledes end situationen i Zimbabwe. Derfor var landet ikke med på listen over konflikter, vi diskuterede".

Tid til handling

Med præsidenterne på vej til Maputos lufthavn for at flyve hjem, er det slut med snak i AU. Nu skal der handling til, hvis unionen skal få sine borgere og omverdenen til at tro på, at den vitterligt kan byde på andet end en masse pæne ord og hensigtserklæringer. I Afrika er der selvsagt nok at tage fat på med sult, fattigdom, hiv og AIDS. Hvilket emne vil få den øjeblikkelige opmærksomhed fra AU?

"Det er at omsætte NEAPD-programmet til praksis. Og det er godt, for det indeholder alle de nævnte emner. NEPAD er kroppen, der flytter alle dele af det, der udgør god udvikling, så fødder, arme, næse bevæger sig på én gang", svarede Mozambqiues præsident, som nu også er præsident for AU. Det bliver han ved med at være indtil næste topmøde i juli 2004. Det finder sted i Etiopiens hovedstad Addis Ababa.

AU mangler penge

På topmødet i Maputo blev budgettet for resten af år 2003 samt for næste vedtaget. Prisen for at holde unionens forskellige organer i live er på henholdsvis 33 og 43 millioner USD – ekslusiv implementering af første fase af udviklingsstrategien NEPAD på 135 billioner USD (?). Hvor skal pengene komme fra?

Den primære indtægtskilde er medlemsstaternes bidrag. Flere lande er dog bagud med betalingerne, så medlemmernes samlede gæld til AU er i omegnen af 40 millioner USD. De store skyldnere er den Demokratiske Republik Congo og Guinea Bissau og Somalia. Sidstnævnte borgerkrigshærgede land har erklæret sig ude af stand til at betale en eneste mønt til AU, ej heller som afdrag på sin gæld.

Lande, som ikke betaler til tiden, bliver udsat for sanktioner. De mister rettigheden til at få ordet under møder, samt retten til at stemme og valgbarhed til poster i AU. De skal heller ikke regne med at modtage dokumenter eller få ørenlyd i noget som helst AU-organ.

Topmødet 4. – 12. juli 2003 i Maputo kostede den mozambikanske regering omkring 25 millioner USD. Omkostningerne blev dækket af det internationale samfund og inkluderede et konferencecenter bygget specielt til topmødet. Det kostede 12 millioner, hvoraf hovedparten blev donoret af Kina.