Gadaffi: AIDS ingen trussel
Er Libyens leder så vant til at give autografer til fans, at han sætter sit navn hvor som helst? Spørgsmålet melder sig efter Moamar Gadaffi skriver under på et politisk dokument, hvor i han erkender AIDS som en trussel mod Afrikas udvikling. Dagen efter siger han, at AIDS blot er et skræmmebillede, Vesten har skabt.
Af Marianne Holst, informationsmedarbejder i MS-Mozambique12. juli 2003
"Manden må være gal". Amado Caetano ryster på hovedet, mens han kører sin taxa hjem fra konferencecentret i Maputo, hvor Libyens leder Moamar Gadaffi netop har talt dunder mod Vesten. Det var forventet fra den eksentriske general, så det er ikke så meget dét, der ophidser den midaldrende mand. Det er derimod Gadaffis ord om AIDS, som taxachaufføren mener mangler virkelighedssans og situationsfornemmelse.
Hver sjette mozambikaner er hiv-smittet. Det svarer til omkring tre millioner mennesker, børn og voksne. Sidste år mistede flere end 60.000 børn en eller begge forældre til sygdommen. Sådan er situationen i landet, som Gadaffi valgte som sin platform for denne påstand: "AIDS ikke er en trussel mod afrikanere, men blot et skræmmebillede, Vesten holder op for at sælge mere medicin."
Nej til at være en sort ko, der giver hvid mælk
Mozambiques præsident er i gang med sin afslutningstale foran statsledere og ministre fra de 53 medlemslande af den Afrikanske Union (AU). Siden 4. juli har han været vært for et topmøde, som især havde til formål at sætte unionens socio-økonomiske program NEPAD igang. Et program, som skal vise vejen ud af fattigdom og sult for kontinentet via sammenhold de afrikanske lande i mellem og et ligeværdigt partnerskab med Vesten.
Da Chissano skal til at erklære mødet for slut, beder Gadaffi om ordet og træder op på podiet i en orangeternet dragt. Uden manuskript overtager han mikronfonen i en god halv time:
"Vi er stolte af at være afrikanere. Det går fremad med kontinentets udvikling, og vi er ved at få mere selvtillid", starter Gadaffi på arabisk og fortsætter:
"Afrika blev opdaget af hollændere og portugisere, siger de i Vesten. Her boede væsener, der kunne dresseres og sælges som slaver. Europas rigdom blev grundlagt via handel med mennesker. Vi vil aldrig acceptere, at det sker mere, og det er op til os at vise, at vi aldrig bliver koloniserede igen. Aldrig!"
Gadaffi løfter sin knyttede højrehånd i vejret:
"Vi vil ikke være en sort ko, der giver hvid mælk!"
Klap-klap-klap lyder der højlydt i konferencesalen. Mozambiques præsident holder sig i ro. Hans hænder er optagede af at pille ved høretelefoner, der oversætter Gadaffis tale til portugisisk.
Hold jeres demokrati for jer selv
Snart 40 år har Gadaffi på magten i Libyen uden nogensinde at være blevet valgt. Hans syn på demokrati er ikke blevet mildere:
"Livet er interessant, fordi det er mangfoldigt. Folk er sorte, hvide og gule. Sure og søde. Forskellighed er livets essens, men det ønsker de ikke. Og de laver valgsystemer, de prøver at tvinge ned over hovedet på os. Deres politik er forkert. Vi kan acceptere en flaske vand fra Vesten, men de skal ikke komme med deres demokrati. Deres kulturelle værdier skal vi ikke tage imod. Vi har vores egen kultur og måde at gøre tingene på. Jeg ønsker, de skal lade os være i fred!"
En ting, han dog godt vil tage imod, er den moderne teknologi "for at vise, at vi kan gøre det bedre end dem".
Han har nu forsinket den officelle lukning af mødet med en halv time. Men Gadaffi har mere på hjerte. Selv om AU har udnævnt AIDS til at være stortrussel mod udvikling i Afrika og besluttet, at medlemslandene skal arbejde sammen i bekæmpelse af sygdommen, er der tilsynladende et mindretal, der mener anderledes. Et mindretal på én person:
"Vi har vore sygdomme, men AIDS skal ikke være en handelsvare. Det er en fredelig virus, den er ikke aggressiv, det er ikke terrorisme eller et masseødelæggelsesvåben. Det er en sygdom, man kun får via ekstrem opførsel med mange partnere. Vi behøver ikke være bange for AIDS, det er bare propaganda for at Vesten kan sælge mere medicin".
Gadaffi banker i bordet:"Gud velsigne os med megen rigdom. Leve Afrika, leve den Afrikanske Union!"
Pinlig berørt præsident
Mozambiques præsident har svært ved at finde en passende grimasse. Efter den obligatoriske omfavnelse, siger Joaquim Chissan, som er kendt for sine eminente diplomatiske evner:
"Jeg kender Gadaffi godt. Han formulerer sig meget direkte, som folk, der har meget på hjerte har det med at gøre. Han minder mig om kunstnere, der får deres mange følelser ud ved eksempelvis at male. Og det kommer der tit gode værker ud af".
Mozambiques præsident, der nu overtager præsidentposten for den Afrikanske Union efter Sydafrikas Thabo Mbeki, kan omsider erklære topmødet for slut. Folk klapper. Alles øjne vender tilbage til Gadaffi.
Hans nærmeste livvagt, en stor kvinde i kamoflagetøj og med sit lange hår hængende løst under en rød baret, følger ham ud til en ventende Mercedes. Tilstedeværende, herunder journalister, omringer ham med blokke i hænderne. Gadaffi skriver autografer med stor øvelse. Tre sekunder og hans navn er på papiret.
Da han endelig kommer ind i bilen, stikker han overkrop og hoved op gennem soltaget og vinker med samme håndbevægelse som Dronningen, mens bilen ruller væk. Gadaffi smiler og er tydeligvis tilfreds med sin optræden. Andre er temmelig forundrede, ikke mindst tilstedeværende journalister. På et efterfølgende pressemøde forklarer Joaquim Chissano, at Gadaffi ikke er ude på at underminere Afrikas krig mod AIDS.
Dagen før vedtog de afrikanske stasledere en deklaration om, at AIDS er en fjende, der skal slås ned. Med mindre Libyens leder har forvekslet deklarationen med endnu en bøn fra en fan om en autograf, deler han denne holdning. Moamar Gadaffis navn er at finde blandt underskriverne af deklarationen.