Gadaffi ved at tabe interessen for Afrika
Der er sket noget med Libyens leder. Ved sidste års afrikanske topmøde i Sydafrika irriterede han sine kolleger ved at medbringe våben nok til at starte en krig og mad til en hel hær samt en hulens masse penge, han smed omkring sig. Nu samles Afrikas præsidenter atter - men denne gang opfører Muammar Gadaffi sig bemærkelsesværdigt pænt. Det kan kun betyde én ting: Han er ved at blive træt af Afrika.
Af Marianne Holst, informationsmedarbejder i MS-Mozambique02. juli 2005
"Ned med Bush! Han er en morder, der dræbte vores irakiske brødre. Men Gud er stor og en dag kommer han til at betale for det".
Unge mozambikanske muslimer stod klar med bannere med slagord mod USA’s præsident på arabisk, da Libyens kararismatiske leder, Muammar Gadaffi ankom i Maputos lufthavn tirsdag. Han var statsleder nummer to til at sætte en velpudset lædersko på mozambikansk grund af de godt 40, der havde sagt ja tak til at deltage i topmøde i den Afrikanske Union (AU).
Topmødet startede onsdag aften og slutter på lørdag med implementering af det fattigdomsbekæmpende program NEPAD som et af de helt store emner.
I Mozambique, såvel som i resten af Afrika syd for Sahara, er Gadaffi en populær mand for sin pan-afrikanske holdning. I den arabiske verden griner man derimod af ham efter hans mislykkede forsøg på at samle de arabisk-talende lande. Som en højtstående embedsmand i det daværende Palistinensiske Selvstyre hånligt sagde til MS for tre år siden: "Gadaffi uniting the Arabic world? You must be crazy. He can’t even unite with his own wife in bed!". En udtalelse, der viser hvilken mangel på respekt, Gadaffi har i sin egen del af verden, men holdningen er anderledes sydpå og specielt i Mozambique. Og det skyldes ikke kun hans anti-vestlige udtaleser, men i høj grad af hans hang til – bogstaveligt talt - at smide om sig med penge.
Startede slagsmål
Efter officiel indvielse af AU i den sydafrikanske havneby Durban i juli sidste år, tog Gadaffi en køretur over grænsen til Maputo. Undervejs stoppede han flere gange for at lade sig hylde af folkemængden langs vejkanten. Som tak kastede han 100 USD sedler til højre og venstre. I et land, hvor syv ud af ti lever for under én dollar om dagen, var Gadaffis "gaver" så eftertragtede, at folk røg i totterne på hinanden og startede masseslagsmål.
Knubs eller ej, ved Gadaffis ankomst var en tydelig skuffelse at spore blandt mozambikanerne, der tirsdag ventede udenfor hans hotel i Maputo.Da han steg ud fra en grøn limousine, greb han ikke til lommerne i sin boardoux-favede dragt. Det blev blot til et køligt blik på folkemængden gennem sine briller i 70’er design, før han skred ind i hotellet.
Våben taget i tolden
Mozambiques præsident så ikke andet end glad ud, da han med stort smil og fremstrakt hånd bød Gadaffi velkommen på en rød løber i Maputos lufthavn. Sådan så Thabo Mbeki også ud sidste år ved ankomsten af den libyske general. Men grimassen holdt ikke længe. Den sydafrikanske præsident nåede efter sigende at blive godt irriteret på AU-topmødet i Durban, fordi Gadaffi gang på gang stjal opmærksomheden fra værten. Og de sydafrikanske sikkerhedspersonale drog et kollektivt lettelsens suk, da Muammar Gadaffis rejste sin vej med sit medbragte habengut, som bestod af del mere end blot kufferter med opsigtsvækkende rober og dertilhørende hatte.
Ud over et containerskib fyldt med døde geder, havde han 400 sikkerhedsfolk med, over 200 biler og utallige AK-47 rifler - sydafrikanerne fik ikke lov af libyerne til at tjekke antal.
Bagagen er mindre omfattende denne gang. Sit fragtfly, som er et af verdens største, har Gadaffi ladet blive hjemme og ankom til Maputo med "kun" to fly til sig selv og sit sikkerhedspersonale. Men han havde alligevel mere med, end tolderne brød sig om. 27 skydevåben blev konfiskeret fra de libyske livvagter, som tilsyneladende var uvidende om, at de som øvrige AU medlemsdelegationer kun måtte indføre i alt seks våben til personlig beskyttelse.
Lav profil
De konfiskede våben til trods, lader Gadaffi til at holde en lavere profil på dette topmøde end han har for vane. At hans stil er mindre er mindre flamboyant end på sidste års møde i Durban, understøtter en teori om, at han er ved at miste interessen for Afrika.
På hjemmefronten er skuffelse over manglende resultater i Organisationen for Afrikas Enhed (AOU) og dens efterfølger AU, og Gadaffi selv er træt af, at hans forsøg på at dominere organisationen er blevet forpurret af AUs sværvægtere Nigeria og Sydafrika. Det kan vel tænkes, at hans pan-afrikanske engagement går samme vej som hans arabiske: mod ikke-eksistens.
Eneste håb for en opblomstrende lidenskab hos Gadaffi er, ifølge analytikere, at han får overbevist AU om, at det kommende Pan-Afrikanske Parlament skal ligge i Tripoli – og det gør han med al sandynlighed ikke.