Gid der var topmøde hver dag!

Om der kommer andet end snak ud af møde mellem Afrikas præsidenter har ikke den store betydning. For beboerne i Maputo har topmødet allerede givet de ønskede resultater: skrald er samlet ind, veje har fået lappet huller, der er kommet nye palmer og lygtepæle og sågar byens første springvand. Mozambikanerne har endelig fået den hovedstad, de længe har bedt om.

Af Marianne Holst, informationsmedarbejder i MS-Mozambique

09. juli 2003

"Og her en endnu en reportage fra Maputo – hele Afrikas hovedstad!". Den mozambikanske tv-station, TVM, er ved at gå i selvsving af stolthed og selvhævdelse over at dele by med snart sagt samtlige afrikanske præsidenter. Selv de populære brasilianske sæbe-operaer er smidt af programfladen til fordel for optagelser "em directo" fra topmøde i den Afrikanske Union.

Ligesom i tiden før oprettelsen af TV2 i Danmark, går man i Mozambique ikke op i seertal. Der er kun én tv-kanal. At se den ene præsident i mørkt jakkesæt efter den anden i mørkt jakkesæt sige stort set de samme ting holder ikke den almindelige mozambikaner fanget foran tv-skærmen. Men kritiske røster er der ingen af. Ej heller over pludselig lukning af hovedveje, fordi en statsleder skal udøve sin ret til at suse uhindret ned ad den.

"Prøv at tage det hele med et smil", opfordrede den Danske Ambassade i en e-mail til danskere i Maputo op til ankomsten af statsledere tirsdag. Det varslede trafikkaos udeblev dog stort set – simpelthen fordi bilisterne havde droppet deres typiske "mig-først"-mentalitet og uventet viste, at de kendte til god køkultur.

"Som værter for topmødet skal vi vise os fra den bedste side", siger José Cossa til MS på vej til arbejde i en bank: "Jeg er som mozambikaner stolt af, at Afrikas præsidenter er kommet til vores land. Det er en verdensbegivenhed. Normalt bliver Mozambique kun omtalt udenfor landets grænser for sin omfattende fattigdom, det høje antal hiv-smittede, korruption, naturkatastrofer og journalistmord. Men denne gang er vi med til at sikre udvikling for hele Afrika".

José Cossa indrømmer, at han ikke er klar over, hvad AU og dets meget omtalte udviklingsprogram NEPAD konkret går ud på, udover, at "afrikanere skal hjælpe hinanden i stedet for at slås".

Det er stort set det samme, som Mozambqiues præsident udtrykker sig:

"NEPAD er først og fremmest skabelsen af et sammenhold mellem afrikanere til udvikling af vores eget kontinent".

Han tilføjer, at i denne proces er det internationale samarbejde fundamentalt, men det allervigtigste er at komme væk fra rene donationer og frem til reelle partnerskaber.

"Alle har vi rendt hurtigt for at komme først dertil, hvorfra der var hjælp at hente. Aldrig tænkte vi på, at vi kunne hjælpe hinanden med at konstuere vore lande. Det er det, der er anderledes nu med oprettelsen af den Afrikanske Union."

Ingen snak om Zimbabwe

Zimbabwe er ikke på dagsordenen. Den enorme krise oven på præsident Robert Mugabes valgsvindel sidste år, anses for at være landets interne problem og dermed ikke noget, de andre afrikanske lande skal blande sig i. Hvad der derimod er på programmet, er eksempelvis valg af formand for AU sekretariatt samt valg af vice-formand og otte andre medlemmer af kommisionen (heraf mindst fem kvinder). NEPAD – det Nye Partnerskab for Afrikas Udvikling – bliver også en central del af diskussionerne.

Succesen er allerede hjemme

Hvad resultatet bliver, vil vise sig på lørdag. Mozambikanerne har dog allerede erklæret topmødet som værende en succes.

"Vi allerede fået gavn af mødet. Bare se dig omkring", siger Luisa Ngulele, der arbejder i en modeforretning i centrum af Maputo. Hun vifter en velpljet hånd med lange lakerede negle mod gaden og taler med samme glæde i stemmen som en dansker, hvis provinsby beæres med et besøg af Dronning Margrethe:

"I årevis har vi klaget over skrald, der lå og stank på alle gadehjørner. Det er der aldrig kommet noget ud af. Men nu er det hele blevet samlet ind og kørt væk. Der er stillet nye containere op, ja, selv skraldespande har vi fået."

For en uge siden var der hektisk aktivitet i hovedstaden. I sidste øjeblik blev offentlige arbejdere sat i sving fra tidlig morgen til sen aften for at få byen til at fremstå fra sin allerbedste side inden ankomst af de høje præsidentherrer. Vejene, de skulle køre ad, fik sat palmer og lygtepæle op i midterrabbaten og lappet huller i asfalten. På en central plads blev oven i købet bygget byens første springvand siden uafhængigheden fra Portugal i 1975 - godt nok har det endnu ikke fået tilført vand, men hey, det er bare en detalje. Som den regeringsvenlige daglige avis, Noticias, udtrykker sig på lederplads i dag:

"Gid vi havde AU-topmøde hver dag, hver måned, hvert år – så ville vi have en altid flot hovedstad".