Presse   Jobs   Dokumenter   Om MS   Kontakt
dansk english Facebook Twitter
Bragt i Politiken 4. november 2008

Analyse: Luo-præsident. Obama et kæmpe hit i Kenya

Millioner af kenyanere, der i december 2007 fik frarøvet valgsejren i Kenya, øjner nu politisk oprejsning i skikkelse af stammefællen - luoen - Barack Obama.

Af Morten Bonde Pedersen

04. november 2008

Et flertal af de kenyanske vælgere støttede oppositionen ved parlamentsvalget i Kenya i december sidste år. Oppositionspartiet ODM vandt over halvdelen af sæderne i parlamentet. Alligevel blev det ikke til en valgsejr til ODM's kandidat ved det samtidige præsidentvalg. Efter en kaotisk og ureglementeret stemmeoptælling blev den siddende præsident, Mwai Kibaki, genindsat i embedet - til stor undren for internationale valgobservatører og diplomater. I minutterne efter det helt uforklarlige valgresultat eksploderede byer og slumområder i vold og myrderier. I første omgang anført af medlemmer af Luo-stammen, som oppositionsleder Raila Odinga tilhører. I anden bølge deltog også medlemmer af andre af de stammer, som havde bakket op om ODM. Der skulle gå uger med massivt international pres, før konflikten fandt sin løsning. I slutningen af februar underskrev de to stridende parter en fredsaftale efter intense forhandlinger med FN's tidligere generalsekretær, Kofi Annan, som mægler.


I dag er striden dog langtfra bilagt blandt almindelige kenyanere. Især blandt luoerne går mange rundt med en bitter smag i munden. De føler sig frarøvet valgsejren, og officielle undersøgelsesrapporter offentliggjort siden valget tyder på, at de har ret.
Foreløbigt bakker luoerne dog som helhed op om koalitionsregeringen og håber samtidig på, at det bliver deres tur til at komme til magten ved næste kenyanske valg i 2012. Sker det, vil det være første gang i Kenyas historie.


OG NU HAR luoernes forhåbninger måske fået ny næring med Barack Obamas succes i den amerikanske valgkamp.


Kenya er nemlig et stammesamfund, hvor etnisk tilhørsforhold og familierelationer er mindst lige så vigtige som faglige kvalifikationer og gode argumenter. Obama er halvt luo og har stadig sin bedstemor boende i den kenyanske provins Luo Nyanza. Og manden er 'hot stuff' i de kenyanske medier og i samtaler blandt folk på gaden.


Overalt i landet ser man biler med Obama-stickers, og i luo-dominerede boligområder hænger hans portrætter på pubber og i private hjem. I slumkvarteret Kibera, som stod i brand under valguroen, hænger næsten lige så mange portrætplakater med Barack Obama som med luoernes hjemlige præsidentkandidat Raila Odinga. Aldrig før er en amerikansk valgkamp blevet fulgt så tæt i Kenya.


For luoerne står der mere på spil end national stolthed. De håber, at Barack Obama en gang for alle vil overbevise et flertal af kenyanerne om, at en leder godt kan komme fra Luo-stammen. Den tanke har ellers været utænkelig for mange - indtil for nylig.


KENYAS HISTORIE som selvstændigt land er en lang beretning om rivaliseringer mellem luoerne og den dominerende stamme, Kikuyu, der udgør ca. en femtedel af befolkningen. Gennem 45 år som selvstændig nation er luoerne blevet holdt fra magten.


Og snakker man om de forskellige stammer i dagens Kenya, vil man igen og igen høre, at louer er primitive, barbariske og ude af stand til at lede et land.

 
PÅ BONEDE gulve i hovedstadens organisationskontorer og koncernhovedsæder trives fordommene om luoerne - selv fra veluddannede kikuyuer med en ellers dyb indsigt i politik og stort kendskab til landets historie.


Bedre bliver det ikke af, at Raila Odinga i 1982 førte an i et væbnet kupforsøg mod Kenyas daværende hersker, Daniel arap Moi, der gennem 24 år tyranniserede og udplyndrede landet. Selv om stemningen omkring Moi i dag er overvejende negativ i den kenyanske offentlighed, holdes Odingas kupforsøg stadig frem som et bevis på, hvor primitive og krigeriske luoerne kan være.


LUOERNE selv kender alt til de fordomme, som den rivaliserende Kikuyu-stamme og visse andre stammer møder dem med. (Og ligesom andre kenyanere er luoerne heller ikke selv sene til at lufte fordomme om folk fra andre stammer). Derfor kan værdien af Obamas succes vise sig at blive uvurderlig.


SOM EN bekendt, journalist og luo, udtrykte det over for mig forleden: »Siden Kenyas første præsident (Jomo Kenyatta fra Kikuyu-stammen) blev indsat i 1965, har luoerne dannet opposition. Det har altid været os, der har skullet sige nej. Det har givet os et dårligt omdømme blandt de andre stammer; et ry for, at vi ikke kan lede et land. Jeg tror, at Obama en gang for alle kan nedbryde den fordom. Det vil betyde meget for vores selvforståelse, hvis manden, der måske snart bliver verdens mest magtfulde, har luo-blod i årerne«.


Der er kort fortalt ingen tvivl om, at en valgsejr til Obama vil gøre indtryk på de kenyanere, som er skeptiske over for tanken om at vælge en luo til præsidentposten.
Det bliver i hvert fald ikke lettere at overbevise kenyanerne om, at en luo ikke egner sig som præsident.