Jamen, så okay da til NEPAD
Den såkaldte Marshalplan for Afrika, NEPAD, blev for et år siden totalt afvist af det afrikanske civilsamfund. Holdningen er nu ændret til ja med forbehold
Af Marianne Holst, informationsmedarbejder i MS-Mozambique03. juli 2003
For et år siden lød et rungende nej fra den afrikanske befolkning til NEPAD. Det økonomiske program under den Afrikanske Union (AU) er statsledernes bud på en redningsplan for Afrika. Selv om det stadig kniber for dem med at få solgt ideen til den almindelige afrikaner, er der tegn på en holdningsændring: At det trods alt er bedre at være med end at sætte sig selv fuldstændig udenfor indflydelse.
Et løfte om at engagere sig i NEPAD blev givet, da 250 repræsentanter for organisationer og foreninger i 40 afrikanske lande mødtes i Mozambiques hovedstad, Maputo, i dagene 1. og 2. juli. Anledningen var et forestående topmøde i AU. Fra 4. til 12. juli samles statsledere og ministre fra de 53 medlemslande af AU i Maputo til diskussion af implementering af NEPAD. For at sikre, at den almindelige afrikaner bliver hørt, udarbejdede civilsamfundet en deklaration, der vil blive fremlagt for statslederne den 10. juli.
Selv om deklarationen udtrykker bekymring over "den neo-liberalistiske politik, som fortsætter med at gøre Afrika fattigere", samt over krænkelse af menneskerettigheder i medlemslande som Zimbabwe, er den mere imødekommende overfor AU end den sidste deklaration fra civilsamfundet.
Under overskriften "Afrika er ikke til salg" blev NEPAD totalt afvist af fagforeninger, ungdoms- og kvindeorganisationer, religiøse bevægelser, Ngo’ere og andre folkelige organisationer fra det afrikanske civilsamfund:
"NEPAD handler hovedsageligt om at opnå eksterne finansielle midler og baserer sin afhængighed på udenlandske regeringer og institutioner. Det er tillige et program lavet af og for den afrikanske elite i stedet for at være baseret på det afrikanske folks erfaringer, viden og behov", står der i deklarationen fra juli sidste år op til lanceringen af AU i den sydafrikanske havneby Durban.
Selv om den samme karakteristik blev givet af NEPAD flere gange under civilsamfundets møde i Maputo, endte den vedtagne deklaration mere moderat.
NEPAD står for Det Nye Partnerskab for Afrikas Udvikling og går kort fortalt ud på, at de afrikanske lande forpligter sig til mere demokrati, overholdelse af menneskerettigheder og markedsøkonomi. Tilgengæld skal de rige landes klub, G8, bruge flere penge på bistand og investeringer samt åbne deres egne markeder for afrikanske varer. NEPAD er et politisk-økonomisk program for den Afrikanske Union.
Den Afrikanske Union (AU) har 53 medlemslande. Den blev sitftet i den sydafrikanske havneby Durban i july 2002 som en ambitiøs og resultatorienteret arvtager efter den gumpetunge Organisationen for Afrikas Enhed (AOU). AU er inspireret af EU. Formålet er på sigt at oprette en fælles domstol, en afrikansk centralbank og muligvis en fælles valuta. Der er også planer om at danne en fælles afrikansk indsatsstyrke under et nyoprettet sikkerhedsråd, så konflikter kan løses uden hjælp fra FN.
NEPAD har nogle forudsætninger: Hvert år er der brug for 64 milliarder USD (ca. 500 milliarderkroner) ekstra for at skabe en årlig vækst på mindst syv procent. 68 procent af pengene skal komme udefra i form af gældslettelser, u-landsbistand og investeringer.
Målene for NEPAD er i år 2015:At halvt så mange mennesker lever i ekstrem fattigdom som i 1990. At alle børn kommer i grundskole. At børnedødeligheden er reduceret med to tredjedele i forhold til 1990.