Præsidentens søn indkaldt som vidne i Cardoso-sag
Nympine Chissano indtager torsdag vidneskranken for at kaste lys over sin rolle i mordet på Mozambiques mest kritiske journalist. Det sker efter, at tre anklagede har udpeget ham som den egentlig bagmand. Hvad hans motiv i givet fald skulle være, er dog langt fra klart.
Af Marianne Holst, informationsmedarbejder MS-Mozambqiue03. december 2002
Tusindvis af turister er landet i Mozambique med specialbriller i rygsækken for at opleve en total solformørkelse i morgen. I modsætning til de hovedsageligt hvide gæster er mozambikanerne ikke syndeligt optagede af det sjældne naturfænomen. De er meget mere spændte på, om Nympine Chissano dagen efter kaster lys over sin rolle i mordet på Mozambiques mest kendte journalist.
Tordag skal den ældste søn af Mozambiques præsident, Joaquim Chissano, vidne i Carlos Cardoso-sagen. En indkaldelse blev sendt afsted fra byretten mandag med Nympine Chissano som modtager. Det sker efter, at tre anklagede i den igangsværende retssag har peget på den 32-årige forretningsmand som bestiller og betaler af det brutale mord den 22. november 2000.
Nøglefigur er forsvundet
Rashid Cassamo, kendt som "Carlitos", overraskede ved at erklære sig skyldig i at have sendt fem dræbende skud ind i hoved og krop på den 48-årige journalist, da denne var på vej hjem fra arbejde på avisen "Metical". Carlitos var blevet hyret af Anibal dos Santos Junior. Anibalzinho, som som hans undergrundsnavn lyder, havde lejet endnu en mand til dødspatruljen, Fernandes Manuel.
Både Carlitos og Fernandes har sagt, at de i følge Anibalzinhos beroligende ord aldrig ville blive stillet for en dommer, da "jobbet" var bestilt af Nympine Chissano. Carlitos sværger tillige på, at han har set Anibalzinho mødes med præsidentens søn, der var steget "skaldet og klædt i jakkesæt" ud af en hvid Mercedes. Nympine Chissano havde givet Anibalzinho en pose med penge, hvoraf Carlitos havde fået en håndfuld for sin medvirken i mordet på Cardoso.
En tredie anklaget, Moamade Satar - kendt som Nini – har erklæret, at han var mellemmand for en betaling af DKR 450.000 fra Nympine Chissano til Anibalzinho.
Med Anibalzinho som den centrale figur ville dommer Augosto Paulino uden tvivl gerne have afhørt ham. Men den 31-årige portugiske statsborger forsvandt fra Mozambiques bedst bevogtede fængsel den 1. september i år.
Den første officielle forklaring var, at han var flygtet, men den var svær at sluge for det mozambikanske folk. Ikke mindst efter afsløringer af, at de tre hængelåse til hans celle var blevet låst op med de respektive nøgler. En undersøgelse af Anibalzinhos forsvindingsnummer er endnu ikke afsluttet. Pressens foretrukne formodning er, at han blev sat på fri fod af højtstående folk i regeringen, som for alt i verden ikke ville se en opklaring af Cardoso-mordet.
Manglende motiv
Når Nympine Chissano torsdag træder ind i byretten, er hans rolle udelukkende som vidne at give en hjælpende hånd til opklaringsarbejdet. Han er ikke anklaget. En eventuel retssag mod ham vil blive ført som en seperat process, siger dommer Paulino. Den igangværende retssag kan med andre ord ikke ende med en dom over Nympine Chissano som Cardoso-mordets bagmand.
Men er i givet fald hans motiv? Hvorfor skulle Nympine Chissano overhovedet ønske Carlos Cardoso gjort kold?
Op til sin død svingede Carlos Cardoso sin kritiske pen over en bank-skandale, som ikke havde noget at gøre med præsidentens søn. Et svindelnummer på USD 14 millioner tilskrev han derimod Moamade Satar, hans bror Ayob og tidligere bankbestyrer Vincente Ramaya. De er de tre mænd, som i byretten er anklagede for at have bestilt mordet på journalisten.
Et andet muligt motiv kunne være, at Cardoso havde skrevet kritisk om Chissano-familien. Men det gjorde han bare ikke. Det viser en gennemlæsning af Cardosos avis Metical, som det mozambikanske nyehdsbureau AIM har foretaget.
I månederne op til sin død i november 2000 skrev Cardoso ikke en eneste artikel, der har kunnet få sindet i kog hos Nympine Chissano.
Råbte op og smed ting på gulvet
De kritiske artikler begyndte for år tilbage.
I 1997 syntes Cardoso, at offentligheden havde ret til at vide, hvad republikkens førstedame ejede. Han skrev derfor om hvilke bygninger, der stod i Marcelina Chissanos navn og fulgte senere op med en mere detaljeret artikel om familiens landejendomme. Året efter skrev han endnu en lang artikel om førstedamens ejendomshandler i Maputo.
Nympines Chissanos mor var centrum for kritik i Metical i januar 1999. Hun blev beskyldt for at have holdt en dårlig tale ved indvielsen af et monument over Mozambiques første præsident, Samora Machel.
I maj 1999 bragte Metical en nyhed frem med Nympine Chissano i centrum. Efter en mindre trafikulykke var præsidentens søn braget ind på en politistation, havde råbt op og smidt kontorartikler på gulvet. Pinligt for Nympine Chissano, måske, men næppe nok til at han skulle have bestilt et lejemord på journalisten.
I 2000 støvede Cardosos undersøgelser af Chissano-familien intet ekstra-ordinært op, faktisk var der mindre skriverier om den end i de foregående år.
Retssag er en gave
Nympine Chissano bliver ikke det sidste vidne i retssagen. Listen er lang, og de to uger, som retssagen oprindeligt var sat til at vare, er overskredet. Nu er den gået ind i sin tredie uge og finder næppe sin afslutning på denne side af jul.
Rækken af vidner, der skal afhøres, er kun en medvirkende årsag til den langsommelige process. En anden er, at dommeren i modsætning til sine danske kolleger ikke indtaler referat af afhøringerne på en lille båndoptager. Dommer Pauliono dikterer til en sekretær, der med to fingre skriver ind på et gammelt hakkebræt af en skrivemaskine, som i Danmark kun er at finde på museer eller hjemme hos folk med hang til nostalgi.
Langsommelighed eller ej så høster dommer Paulino ros fra alle sider. Civilsamfundet, inklusive menneskerettighedsorganisationer, har udtrykt glæde over den måde, retssagen skrider frem, og kalder det "en god gave til Mozambique efter så mange år med et utroværdigt og korrupt juridisk system".