Banket fordi hendes søn ville røre højkastekvinde

I det sydlige Nepal er urørlighed stadig vidt udbredt. I en lille landsby nær distriksbyen Nepalgunj fik Nainasara Biswarkarma bank af en højkastekvinde fra hendes kreditgruppe, fordi hendes lille søn ville røre kvinden.

Nainasaras 1 årige søn

I et lille lerklinet hus nær Kohalpur i det sydlige Nepal, sidder Nainasara Kulal Bishwarkarma 25, i husets eneste rum med sin 1 årige søn på skødet. Det meste af året lever Nainasara, der er dalit og tilhører den såkaldte guldsmedekaste alene med sine to små børn, mens hendes mand tjener til familiens overlevelse i Indien.

 Familien har ingen jord, så Nainasara arbejder, i rismarkerne hos rigere familier, når det er muligt, hendes familie og svigerfamilie bor langt væk, så det er svært at få passet børnene, heldigvis træder hendes ældre nabo Padamkala, der er fra samme kaste som hun selv ofte til og passer de små.

Padamkala har også hjulpet Nainasara ind i en kreditgruppe for kvinder, her sparer kvinderne et par rupies op pr. måned og låner penge til mad og medicin i svære tider. I samme gruppe kommer Saraswati Saha.

Nainasara i sit eneste rum, der også tjener som køkken

Et uartigt barn?

En dag i august da Nainasara er til gruppemøde, forsøger hendes søn at røre ved Saraswati, som hastigt flytter sig, og bliver meget vred. ”Du skal se ordentligt efter din søn”, råber hun til Nainasara, der svarer igen, hvorefter Saraswati giver sig til at slå løs på hende. Nainasara er ikke typen der slår igen, så det bliver de andre gruppemedlemmer, der redder hende. Bagefter føler hun sig ydmyget og er også bange for, at Saraswati og hendes familie skal hævne sig yderligere, så hun henvender sig til landsbyens ældre. Her vil man ikke hjælpe hende. Igen træder Padamkala, der er forkvinde i gruppen til og sammen laver de to en klage til Mellemfolkeligt Samvirkes partnerorganisation DWO (Dalit Welfare Organisation).
DWO indkalder straks de to kvinder, men under mødet falder Saraswati om i kramper, så kontormaterial flyver til alle sider. Iflg hendes mand skyldes det, at familiens guder ikke tåler at folk fra lavere kaster prøver at røre dem. Herefter henlægges sagen.
Men Nainasara er stadig bange og overvejer at flytte væk fra landsbyen. Til sidst lykkes det hende at få landsbyens øvrige indbyggere i tale og Saraswati får besked på at holde sig langt på Nainasara, som til gengæld bliver bedt om ikke at nævne sagen igen.

Nu kommer Saraswati ikke længere i gruppen men sender en stedfortræder med sine penge, men hun har intet at frygte: ”Det vil ikke ske igen”, mumler Nainasara stille. Hun har lært lektien: Dalitbørn skal ikke formaste sig til at tro de er lige med andre mennesker. Men gruppens leder Padamkala tror stadig på at ændringer er mulige:

”Vi vil have embedsfolkene fra vores distrikt til at lave kurser for folk i landsbyen så de kan lære, at alle er lige for loven. Og de skal komme her og gøre det og ikke i et eller andet fint hotel i byen, hvor der ikke er plads til os alle”, siger hun.

Padamkala diskuterer sagen med en af DWOs ansatte