Ytringsfriheden trues

Det var en sort dag for ytringsfriheden, da regeringstro sandinister effektivt forhindrede den nicaraguanske opposition i at gennemføre en planlagt protestmarch mod et meget kritiseret lokalvalg.

Det lykkedes en talstærk politistyrke at holde de to politiske grupperinger adskilt, selvom afstanden mellem de to visse steder var under 200 meter. Foto: Christian Korsgaard.

Af Christian Korsgaard, informationsmedarbejder, MS Mellemamerika 

Det lykkedes ikke for Nicaraguas oppositionspartier at afholde tirsdagens stort anlagte protestmarch i hovedstaden Managua. Marchen, som ellers var ellers udset til at være det foreløbige højdepunkt i den nu ti dage lange krise efter afviklingen af kommunevalget den 9. november, tiltrak kun omkring et par tusinde demonstrerende, og gik i opløsning efter nogle timer.

”Men for hver af jer der er her, er der hundrede mere som i dag er blevet hjemme, fordi de ikke tør eller ikke kan komme,” råbte lederen af det ny-sandinistiske parti, Edmundo Jarquín, til de forsamlede, som taktfast svarede igen: ”Ja til demokratiet! Nej til diktaturet!”

På alle sider var oppositionen omgivet af regeringstro sandinister, som effektivt blokerede samtlige indfaldsveje til den plads hvor liberale, konservative og ny-sandinister på forhånd havde meddelt, at tirsdagens demonstration skulle udgå fra.

Flere steder var afstanden mellem de demonstrerende mindre end 200 meter, men en talstærk politistyrke formåede stort set at holde grupperne fra hinanden. Det var ellers frygtet, at demonstrationerne i Managua kunne ende blodigt, ligesom det var tilfældet i provinshovedstaden Leon i søndags, hvor der både blev affyret skud og kastet sten fra begge grupper. 

Jernring om oppositionen

Den sandinistiske jernring om oppositionens march var imidlertid så effektiv, at det kun lykkedes ganske få regeringskritikere at presse sig igennem de mange tusinde sandinister, forbi de parkerede busser og uden om de brændende bildæk. Efter en række taler og en del venten, valgte oppositionen derfor at aflyse marchen, dels fordi eventuelle deltagere ikke ville kunne komme frem – og dels fordi marchen ganske enkelt ikke kunne bevæge sig.

”Jeg er på vej til oppositionens march, jeg har vel lov til at bevæge mig frit i mit eget land,” udbrød en fortvivlet borger til en urobetjent, som formente ham adgang gemme politiafspærringen. Borgeren måtte derefter vende om og gå den lange, og ikke særlig trygge, vej tilbage gennem de mange fremmødte sandinister, som for en stor dels vedkommende var hætteklædte og bevæbnet med køller, sten og baseballbats.

De i nicaraguansk sammenhæng traditionelle morteros (håndholdte affyringsrør til kanonslag) bragede i flere timer løs i hele den centrale del af Managua, hvor de fleste butikker og kontorer lukkede ved middagstid, for at undgå, at de ansatte skulle blive fanget i de gadekampe som alle forventede ville bryde ud.

Uregelmæssigt valg

Baggrunden for oppositionens protestmarch er de uregelmæssigheder som den mener fandt sted i forbindelse med kommunevalget for ti dage siden. Det liberale parti PLC mener at have fysisk dokumentation for, at de resultater som det Øverste Valgråd har fremlagt er forfalskede, og at partiet er blevet snydt for sejren i en række kommuner, herunder den vigtige hovedstadskommune. Valgrådet, som kontrolleres af det sandinistiske regeringsparti, har afvist anklagen, men har på den anden side heller ikke fremlagt et endeligt resultet.

Oppositionen raser også over, at flere valgsteder lukkede før tid, og at deres repræsentanter på mange valgsteder blev forment adgang og mulighed for at klage. Helt central er en påstand om at oppositionens repræsentanter blev smidt ud af det computercenter hvor den endelige sammentælling af stemmer skulle finde sted.

I sidste uge blev der tre forskellige steder i landet fundet identitetskort, samt brugte og delvis afbrændte stemmesedler, som i overvejende grad var afgivet til fordel for oppositionen. Det Øverste Valgråd har endnu ikke givet nogen god forklaring på hvordan afstemningsmaterialet så hurtigt kunne havne på lokale lossepladser.

Forfatningsændring

Valget har været omgivet af så store uregelmæssigheder og protester, at oppositionen både fra nationalt og internationalt hold har fået støtte til sit ønske om en national omtælling af stemmer – og denne gang med deltagelse fra uafhængige observatører. Det var der for første gang i 18 år nemlig ikke, da selve valget blev afviklet. Hverken Valgrådet eller præsident Daniel Ortega syntes, at der var behov for det.

Den magtfulde, katolske kirke, den nicaraguanske arbejdsgiverforening, Organisationen af Amerikanske Stater, EU og USA har alle støttet kravet om en observeret omtælling, og i går bad gruppen af donorlande – som blandt andet omfatter Danmark – indtrængende de stridende parter om at finde en fredelig løsning på krisen.

En sådan synes dog ikke umiddelbart at være mulig. Både regeringen og oppositionen har meddelt at de fortsætter protesterne henholdsvis for og imod det foreløbige valgresultat.

Med mindre en af de to parter bøjer sig, synes den eneste mulige løsning ifølge lokale analytikere derfor at være, at der indgås politiske aftaler som blandt andet kunne omfatte en forfatningsændring. Det vil nemlig åbne nye muligheder for en løsning og magtdeling, hvor hverken oppositionen eller regeringen vil miste ansigt.

Mange viger imidlertid tilbage for en forfatningsændring, fordi den utvivlsomt også vil komme til at betyde, at det bliver muligt for den siddende præsident – i dette tilfælde Daniel Ortega – at genopstille så snart hans regeringsperiode udløber i 2011. Som forfatningen i dag er skruet sammen, så skal han tage en ’pause’ inden han endnu engang kan genopstille.

Mindst fire journalister kom til skade under gårsdagens demonstrationer. De bidrager dermed til en sørgelig statistik, som har fået det Interamerikanske Journalistforbund SIP til at udtrykke bekymring over de forværrede arbejdsforhold for journalister i Nicaragua. Foto: Christian Korsgaard.