Vores arbejde
Valg i Honduras 2005:
02. juli 2005
Mindst 30 procent af kandidaterne til Honduras lovgivende forsamling, Kongressen, og landets 298 byråd skal være kvinder. Det siger den valglov, der blev vedtaget i en sen nattetime sidste år.
Men ingen af de fem politiske partier, der stiller op til valget 27. november, overholder den bestemmelse, og generelt har de kvinder, der har opnået at komme med på kandidatlisterne, fået de dårligste pladser.
Kvindeorganisationer har klaget til Indenrigsministeriet og til menneskerettighedsombudsmanden. De havde krævet en kvote på 50 pct. og for at give kravet pondus, besatte de sidste år Kongressen i en uge.
"Vi blokerede alle indgange, og da politiet forsøgte at bryde igennem, stillede kvindelige kongresmedlemmer sig foran os og sagde: Vil I forbi, bliver det over vores immunitet", fortæller Suyapa Martínez, koordinator for netværket Kollektivet Kvinder mod Vold og nummer syv på det nye venstreorienterede parti Demokratisk Samlings kandidatliste.
"Da vi havde været i Kongressen i syv dage, og alle var udmattede, blev der endelig afstemning lidt over midnat. Resultatet blev 30 pct. reglen."
I dag er kun 12 af Kongressens 128 medlemmer kvinder, og der vil utvivlsomt komme flere efter valget. Det er imidlertid ikke en garanti for, at der bliver gjort noget ved fundmentale ligestillingsproblemer, mener Suyapa Martínez.
Alliancer
"En hel del af de kvindelige kandidater tilhører partiernes magteliter, dvs. de er mere parti- end kønspolitiske. Vi skal bruge vores tilstedeværelse i Kongressen til at lave alliancer med dem, hver gang, det er muligt. Selvom de går ind for de store partiers neoliberale politik, er det sandsynligt, at vi kan arbejde sammen med dem i kampen mod vold i hjemmene", vurderer Suyapa Martínez.
Hun er lige så overbevist om, at et samarbejde ikke ville være muligt omkring forbedringer af den reproduktive sundhed.
"Kvinderne fra de traditionelle partier er ofte religiøse. En del tilhører f.eks. den stærkt konservative katolske bevægelse 'Opus Dei', andre evangeliske kirker."
"Det giver os et dilemma i valgkampen. Vi kan ikke lave en kampagne for at stemme på kvinder. Jeg ønsker f.eks. ikke at støtte, en abortmodstander bliver medlem af Kongressen, hvad enten det er en mand eller en kvinde. Valgloven forhindrer os i at sige 'hende skal du ikke stemme på'. Det ville kunne opfattes som en opfordring til at blive sofavælger, og i Honduras har vi valgpligt."
"Vi skal finde en forsigtig formulering, der opfordrer til at stemme på kvinder, der arbejder for at forbedre den reproduktiv sundhed, for en lovgivning, der definerer fædres ansvar, mod vold i hjemmene, og for at fattige kvinder kan få jord og skøder. Det er en svær balancegang."
"Går det rigtigt godt for mit parti, vil der være fire feminister i Kongressen, så der bliver næppe revolutionære tilstande", konstaterer Suyapa Martínez. Hun mener imidlertid, at de kan gøre en forskel.
Udover at skabe alliancer på tværs af partierne, kan de præge diskussionerne, så kønspolitiske aspekter ikke bare bliver overset eller nævnt i den kendte obligatoriske parentes, og de kan bruge talerstolen til at gøre opmærksom på krænkelser af kvinders rettigheder.
Store krav
Der stilles store krav til kvinder, der vil have et ord at skulle have sagt i det politiske liv, mener Suyapa Martínez.
"Mens mænd, alene på grund af deres køn, har adgang, skal vi bevise, at vi dur. Det er lige før, vi skal aflevere eksamensbevis. Selv i mit parti. Det mener jeg, vi skal kritisere åbent. Når det parti, vi stiller op for, diskriminerer os, skal det kønspolitiske stå over det partipolitiske."
I første omgang var hun lige så dårligt placeret på kandidatlisten som kvinder i andre politiske partier, dvs. som nummer nogen og tyve og uden valgchancer.
Kvinderne i Demokratisk Samling fik imidlertid gennemtrumfet, at hver anden kandidat på listen skulle være kvinde, og det rykkede hende op på en syvendeplads. Det har betydning for hendes valgkamp, da det udelukkede er de ti første kandidater, der får del i den offentlige støtte til kampagnen.
Feministisk base
Suyapa Martínez' overlevelseschance i det politiske liv er imidlertid ikke pengene fra partiet, der ikke rækker langt, men hendes feministiske base.
Kvindeorganisationer har finansieret hendes valgpjece, og når hun går fra dør til dør i hovedstaden Tegucigalpa er hun sammen med en gruppe unge kvinder, der anbefaler hendes kandidatur.
Hun er hovedperson, når Kollektivet Kvinder mod Vold indkalder samtlige kvindelige kandidater til workshop for at styrke deres evner til at erobre det offentlige rum.
I 11 kommuner arbejder Kollektivet med at dygtiggøre de kvindelige kandiater til borgmesterposterne og byrådene. De kvinder skal også stemme til kongresvalget.
"Jeg har ikke penge til en traditionel valgkamp", slår Suyapa Martínez fast," men der er alternativer. Jeg vil køre en kampagne efter mund-til-mund metoden. Snakke personligt med alle dem, jeg kan overkomme at snakke med og få dem til at give det politiske budskab videre."
"Derudover er jeg i god kontakt med kvindelige journalister, der sympatiserer med vores ideer. Det giver adgang til tv og radio, der ofte inviterer mig indenfor. Endelig består Kollektivet Kvinder mod Vold af 16 kvindeorganisationer, og alle deres medlemmer har familie og venner, der har familie og venner."
Flere kvinder i politik - og?
Valgloven kræver, at 30 pct. af kandidaterne skal være kvinder, men det lever ingen af de politiske partier i Honduras op til.
Af Eva Rasmussen02. juli 2005
Mindst 30 procent af kandidaterne til Honduras lovgivende forsamling, Kongressen, og landets 298 byråd skal være kvinder. Det siger den valglov, der blev vedtaget i en sen nattetime sidste år.
Men ingen af de fem politiske partier, der stiller op til valget 27. november, overholder den bestemmelse, og generelt har de kvinder, der har opnået at komme med på kandidatlisterne, fået de dårligste pladser.
|
|
Suyapa Martínez: Hvis vi diskrimineres, står det kønspolitiske perspektiv over det partipolitiske. Hendes politiske base er feministiske kvindeorganisationer. Foto: Eva Rasmussen.
|
"Vi blokerede alle indgange, og da politiet forsøgte at bryde igennem, stillede kvindelige kongresmedlemmer sig foran os og sagde: Vil I forbi, bliver det over vores immunitet", fortæller Suyapa Martínez, koordinator for netværket Kollektivet Kvinder mod Vold og nummer syv på det nye venstreorienterede parti Demokratisk Samlings kandidatliste.
"Da vi havde været i Kongressen i syv dage, og alle var udmattede, blev der endelig afstemning lidt over midnat. Resultatet blev 30 pct. reglen."
I dag er kun 12 af Kongressens 128 medlemmer kvinder, og der vil utvivlsomt komme flere efter valget. Det er imidlertid ikke en garanti for, at der bliver gjort noget ved fundmentale ligestillingsproblemer, mener Suyapa Martínez.
Alliancer
"En hel del af de kvindelige kandidater tilhører partiernes magteliter, dvs. de er mere parti- end kønspolitiske. Vi skal bruge vores tilstedeværelse i Kongressen til at lave alliancer med dem, hver gang, det er muligt. Selvom de går ind for de store partiers neoliberale politik, er det sandsynligt, at vi kan arbejde sammen med dem i kampen mod vold i hjemmene", vurderer Suyapa Martínez.
Hun er lige så overbevist om, at et samarbejde ikke ville være muligt omkring forbedringer af den reproduktive sundhed.
"Kvinderne fra de traditionelle partier er ofte religiøse. En del tilhører f.eks. den stærkt konservative katolske bevægelse 'Opus Dei', andre evangeliske kirker."
"Det giver os et dilemma i valgkampen. Vi kan ikke lave en kampagne for at stemme på kvinder. Jeg ønsker f.eks. ikke at støtte, en abortmodstander bliver medlem af Kongressen, hvad enten det er en mand eller en kvinde. Valgloven forhindrer os i at sige 'hende skal du ikke stemme på'. Det ville kunne opfattes som en opfordring til at blive sofavælger, og i Honduras har vi valgpligt."
"Vi skal finde en forsigtig formulering, der opfordrer til at stemme på kvinder, der arbejder for at forbedre den reproduktiv sundhed, for en lovgivning, der definerer fædres ansvar, mod vold i hjemmene, og for at fattige kvinder kan få jord og skøder. Det er en svær balancegang."
"Går det rigtigt godt for mit parti, vil der være fire feminister i Kongressen, så der bliver næppe revolutionære tilstande", konstaterer Suyapa Martínez. Hun mener imidlertid, at de kan gøre en forskel.
Udover at skabe alliancer på tværs af partierne, kan de præge diskussionerne, så kønspolitiske aspekter ikke bare bliver overset eller nævnt i den kendte obligatoriske parentes, og de kan bruge talerstolen til at gøre opmærksom på krænkelser af kvinders rettigheder.
Store krav
Der stilles store krav til kvinder, der vil have et ord at skulle have sagt i det politiske liv, mener Suyapa Martínez.
"Mens mænd, alene på grund af deres køn, har adgang, skal vi bevise, at vi dur. Det er lige før, vi skal aflevere eksamensbevis. Selv i mit parti. Det mener jeg, vi skal kritisere åbent. Når det parti, vi stiller op for, diskriminerer os, skal det kønspolitiske stå over det partipolitiske."
I første omgang var hun lige så dårligt placeret på kandidatlisten som kvinder i andre politiske partier, dvs. som nummer nogen og tyve og uden valgchancer.
Kvinderne i Demokratisk Samling fik imidlertid gennemtrumfet, at hver anden kandidat på listen skulle være kvinde, og det rykkede hende op på en syvendeplads. Det har betydning for hendes valgkamp, da det udelukkede er de ti første kandidater, der får del i den offentlige støtte til kampagnen.
Feministisk base
Suyapa Martínez' overlevelseschance i det politiske liv er imidlertid ikke pengene fra partiet, der ikke rækker langt, men hendes feministiske base.
Kvindeorganisationer har finansieret hendes valgpjece, og når hun går fra dør til dør i hovedstaden Tegucigalpa er hun sammen med en gruppe unge kvinder, der anbefaler hendes kandidatur.
Hun er hovedperson, når Kollektivet Kvinder mod Vold indkalder samtlige kvindelige kandidater til workshop for at styrke deres evner til at erobre det offentlige rum.
I 11 kommuner arbejder Kollektivet med at dygtiggøre de kvindelige kandiater til borgmesterposterne og byrådene. De kvinder skal også stemme til kongresvalget.
"Jeg har ikke penge til en traditionel valgkamp", slår Suyapa Martínez fast," men der er alternativer. Jeg vil køre en kampagne efter mund-til-mund metoden. Snakke personligt med alle dem, jeg kan overkomme at snakke med og få dem til at give det politiske budskab videre."
"Derudover er jeg i god kontakt med kvindelige journalister, der sympatiserer med vores ideer. Det giver adgang til tv og radio, der ofte inviterer mig indenfor. Endelig består Kollektivet Kvinder mod Vold af 16 kvindeorganisationer, og alle deres medlemmer har familie og venner, der har familie og venner."