Store selskaber snyder fattige lande for 940 mia. kr. årligt ved ikke at betale skat
En ny rapport fra ActionAid International – MS' internationale netværk – anslår, at fattige lande hvert år mister 160 mia. dollars, ca. 940 mia. kr., gennem ulovlig skatteunddragelse.
03. december 2008En ny rapport fra ActionAid – udsendt op til FN-konferencen om finansiering af udvikling i Doha – viser, at tab gennem skatteunddragelse udgør et langt større beløb end de 100 mia. dollars, 590 mia. kr., som verden giver i u-landsbistand hvert år.
Kommunikationschef i Mellemfolkeligt Samvirke (ActionAid Denmark) Vibeke Vinther siger i en kommentar til rapporten:
"Store virksomheders skatteunddragelse i udviklingslandene beløber sig ifølge rapporten til enorme summer, og det skal ses i lyset af, at der et kæmpe behov for finansiering af udvikling i verdens fattige lande. Skatteunddragelse er unfair handel og et kedeligt eksempel på, at store virksomheder ikke lever op til deres sociale ansvar."
Hvis de ikke mistede disse skatteindtægter, kunne u-landene sende alle børn i skole, og give de millioner af hiv-smittede mennesker den behandling og omsorg, de har brug for.
"Når store selskaber snyder i skat, flyder penge, der kunne være brugt til at bygge skoler, hospitaler og veje, ud af de fattige lande og ender i skattely eller i lommerne på aktieejere,” siger Rachel Moussié, ActionAids ekspert i skattepolitik og udviklingsfinansiering.
Den globale kreditkrise har imidlertid øget presset for en international indsats, der kan imødegå den lyssky selskabsøkonomi og stoppe hullerne i love og regler.
ActionAid mener, at konferencen i Doha om finansiering af udvikling er en enestående chance for at give u-lande fast indflydelse på international skatteregulering, hvis de delegerede kan blive enige om at give FN’s Skattekomité status som et organ, der kan indgå aftaler mellem regeringer. Over 70 u-lande opfordrer allerede til dette.
Luca De Fraia, udviklingspolitisk leder for ActionAid i Italien, bekræfter de fordele, som en fælles regulering ville medføre:
"Et stop for disse pengeudførsler – og indbetaling af de skyldige skatter – ville føre til en markant stigning i de midler, der er til rådighed for u-landenes sociale udgifter og til produktive investeringer som værn mod chok, der kommer udefra. Men endnu vigtigere er det, at det ville øge den andel af de sociale udgifter og de produktive investeringer, som regeringerne selv ville være i stand til selv at betale."
Finanskrisen har tydeliggjort selskabernes hemmelighedskræmmeri samt den slappe eller fraværende regulering, hvor skattely er blomstret op ved at lade investeringsbanker og andre virksomheder gemme usund gæld af vejen og give frit løb for stadig mere risikable forretninger.
Rachel Moussié: "En reform af finansreguleringen på nationalt og internationalt plan er en mulighed for at gøre noget ved problemerne med skattesnyd og skattefiduser, hvor der har været let spil, fordi bankerne har holdt deres kort så tæt til kroppen – det samme, der har bidraget til den nuværende krise.”
"I dag fungerer skattely reelt som sorte huller, og manglen på gennemsigtighed gør det nemt for selskaberne at gemme penge i dem.”
ActionAid konkluderer, at tabet af skatteindtægter efterlader både u- og i-lande med færre offentlige midler, end de burde have. Når regeringerne fokuserer på det internationale system for at imødegå den akutte krise, bør de også sikre reformer, der kan være med til at stoppe kapitalstrømmen fra u-landene, og som tager fat om de større udfordringer, hvad angår finansiering af udvikling.
