Pandoras æske åbnet i Zimbabwe

Der var ikke meget jul over den første uge i december i Zimbabwe, hvor soldater gik amok i Harare, der var en bortførelse, arrestationer og tæsk til demonstranter – og så blev landet erklæret i undtagelsestilstand på grund af en kolera-epidemi.

07. december 2008

Hvis man lader være med at sortere efter alvorligheden af de begivenheder, der har fundet sted den sidste uges tid, og derimod starter kronologisk, så markerer soldaters hærgen torsdag 28. november starten på en uge, der i den grad har understreget, at Zimbabwe har det skidt. Rigtig skidt..

Soldaterne kunne ikke få kontanter ud af banken, hvorefter de i frustration gik på gaderne og bankede folk og stjal penge fra tilfældige folk – og i særdeleshed sortbørsvekslerne, som de mente var skyld i manglen på kontanter fra det legale marked. Soldaternes hærgen bølgede i løbet af de næste fem dage, hvor mandag den 1. december markerede højdepunktet med reelle gadekampe mellem soldater, politi og civil. Butikker og forretninger i Harare måtte holde lukket, og alle der begav sig ind i centrum gjorde det med risiko for førligheden.

Tirsdag den 3. december kunne en række medier berette, at militærpolitiet fragtede store summer zim-dollars til de barakker i Harare og omegn, hvor soldaterne mentes at komme fra.

Det var en brandslukningsmanøvre fra magthavernes side, idet Zimbabwes LO havde annonceret demonstrationer i Harare i protest mod den økonomiske situation, som landet er i. Og man frygtede, at soldaterne ville tage demonstranternes side.

Vandkanoner og stave til demonstranter
Det hjalp at drysse penge på soldaterne, for da demonstrationen gik i gang onsdag morgen, var der som støvsuget for soldater i centrum af Harare. Til gengæld var der politi. Uro-politi med godt fat om stavene. Og demonstrationen fik aldrig rigtig lov til at komme i gang, inden slagene haglede ned over de fremmødte. Cirka samme scenarie fandt sted i den næststørste by Bulawayo – her var det bare vandkanoner, der blev taget i brug for at køle demonstranterne af. Og i byen Gweru mellem Harare og Bulawayo blev et dusin aktivister arresteret. I alt blev cirka 70 mennesker arresteret – bl.a. flere ledende medlemmer af Zimbabwes LO og lederen af organisationen Progressive Teachers Union, Raymond Majongwe.

Skoler i krise – piger i prostitution
Inden arrestationen havde Raymond Majongwe nået at indlevere et indlæg til torsdagens udgave af avisen The Financial Gazette, hvor han stiller spørgsmålstegn ved, om skolerne i Zimbabwe vil åbne i 2009. Den dystre baggrund er, at 80 pct. af skoleeleverne i Zimbabwe i gennemsnit har været i skole 22 dage – på et helt skoleår. Det skyldes bl.a., at lærerne strejker på grund af manglende lønninger, at skoler forlanger betaling i benzin eller kvæg, og at mange børn bliver nødt til at arbejde for at hjælpe deres familier med at skaffe mad. Man kan så spørge, hvad skolebørn kan få af arbejde i et land med 85 pct. arbejdsløshed. Men det løftede en anden artikel i The Financial Gazette lidt af sløret for - overskriften på artiklen er ”Fattigdom og sult tvinger piger til prostitution”. I artiklen står der bl.a.: ”Der er tale om et totalt kollaps af Zimbabwes uddannelsessystem, der har betydet, at lærere er emigreret eller er blevet hjemme som følge af lønninger under fattigdomsgrænsen, og der har resulteret i, at unge piger bliver tvunget ud i prostitution for at overleve.”

I en reportage fra Institute for War and Peace Reporting samme uge blev alvoren understreget. Her kunne man berette, at antallet af teenage-prostituerede ned til 13 år ofte udgjorde majoriteten af gæster på diverse barer og natklubber i Harare. Her solgte de sig selv for omkring 50 kr. for et samleje.

Flere tæsk til demonstranter
Financial Gazette blev solgt på gadehjørnerne i Harare torsdag den 4. december, og mellem transaktionerne kunne avissælgerne bevidne endnu et lag tæsk til demonstranter. Denne torsdag var det The National Constitutional Assembly (NCA), der stod bag. Politiets reaktion havde dog ikke ændret sig nævneværdigt, og det resulterede i 22 alvorligt tilskadekommende.

Andre tilskuere til politiets hårdhændede behandling af demonstranterne var de personer, der ventede i kø ved bankerne. Fra og med torsdag den 4. december havde Nationalbanken nemlig hævet maximum-grænsen for, hvad zimbabwerne kunne hæve i banken. Fra 500.000 zim-dollars dagligt til 100 millioner zim-dollars ugentligt – og det var der mange, der gerne ville benytte sig af. Det lader dog til at, at adgangen til flere penge ville være en ligeså stor hjælp for zimbabwerne som at pisse i bukserne.  

For mens håbefulde zimbabwere stod i kø for at hæve penge, lukkede butikkerne og satte priserne op, og sortbørsvekslerne justerede kursen på en dollar. Omkring middag var et brød steget fra to millioner til tyve millioner og vekselkursen fra 1,5 millioner til en amerikansk dollar til 10 millioner.

Det lader til, at nationalbankdirektøren arbejder ud fra devisen, at hvis et tiltag, der skal hjælpe zimbabwerne, er som at pisse i bukserne, så må det logiske modtræk være at pisse i bukserne igen - fredag annoncerede nationalbankdirektøren, at man fra den 12. december kan hæve 500.000 millioner i banken.

Undtagelsestilstand – bedre sent end aldrig
Men torsdagens måske væsentligste begivenhed var en indrømmelse fra regeringen om, at zimbabwernes sundhed måske ikke var helt så god, som den kunne være. Og her er der selvfølgelig tale om den kolera-epidemi, der hærger i Zimbabwe. Indtil torsdag kunne regeringens holdning bedst beskrives som ’lidt tynd mave er der sgu ikke nogen, der er døde af’ – men torsdag kastede regeringen håndklædet i ringen og erkendte, at selv det mest velsmurte propaganda-apparat ikke kan bortforklare knap 600 registrerede dødsfald og 12.000 tilfælde af kolera. Et tal der stiger med knapt 1.000 nye tilfælde dagligt. Og torsdag erklærede den zimbabwiske regering, at landet var i undtagelsestilstand. Bedre sent end aldrig kan man måske indvende, men nogen ville måske mene, at denne udmelding skulle have kommet i de tre dage fra 29. november til 2. december, hvor næsten hele Harare var uden vand, da vandforsyningen var løbet tør for kemikalier.

Bortførelse af menneskerettighedsaktivist
For andre er håbet ikke så lysegrønt – det er falmende. Det gælder i særdeleshed menneskerettighedsaktivisten og journalisten Jestina Mukoko, der onsdag den 1. december kl. 5 om morgenen blev bortført fra sit hjem lidt uden for Harare. Hun blev hentet af omkring 15 civilklædte mænd, som identificerede sig som politimænd.

Jestina Mukoko er leder af The Zimbabwe Peace Project, der har overvåget og berettet om vold begået i Zimbabwe – en organisation der især har været flittig til at rapportere om den vold, der er blevet begået i forbindelse med valg de seneste år – og i 2008 ikke mindst.

Civilsamfundet i Zimbabwe og andre steder i regionen har ligget vandret for at lokalisere Jestina Mukoko, og stort set hele verdenspressen har dækket hendes forsvinden. Det ændrer dog ikke ved det faktum, at hun stadig er som sunket i jorden fredag aften. Politiet nægter ethvert kendskab til hendes forsvinden og frygten er, at hun er hænderne på Robert Mugabes frygtede hemmelige politi – CIO (Central Intelligence Organisation). Hvis man slipper levende fra et ophold i deres varetægt, så er det sjældent uden ar på kroppen – og sjælen.

De ’lyse’ sider
I fredagsudgaven af den sydafrikanske avis The Mail & Guardian var overskriften ”Zimbabwe: enden er nær” – og i andre aviser blev der spået, at med soldaternes oprør som den væsentligste årsag er Mugabes tid ved at være forbi. Og det internationale samfund rørte også på sig.

Udviklingsminister Ulla Tørnæs udtalte i en pressemeddelelse torsdag den 4. december: ”Bortførelsen af den zimbabwiske menneskerettighedsforkæmper, Jestina Mukoko, er et udtryk for den fortsatte politiske ustabilitet og vold i Zimbabwe, som præsident Mugabe bærer et stort ansvar for. Jeg vil kraftigt opfordre Zimbabwes myndigheder til straks at gøre, hvad de kan for at sikre Mukokos løsladelse.”

Samme dag sagde den kenyanske premierminister Raila Odinga: ”Det er på tide, at afrikanske regeringer tager fløjlshandsken af og fratager Mugabe magten”

Under et besøg i København fredag den 5. december sagde den amerikanske udenrigsminister Condolezza Rice: ”Det er klart for alle, at det er på tide, at Robert Mugabe forlader Zimbabwe.” 

Denne udtalelse kom samme dag som ærkebiskop Desmond Tutu i et interview med hollandsk tv udtalte: ”Zimbabwes præsident, Robert Mugabe, må træde tilbage eller blive sendt til Haag (den internationale straffedomstol, red.) for de grove krænkelser han har begået.” Desmond Tutu understregede, at Robert Mugabe skulle fjernes med magt, hvis ikke han vil træde tilbage frivilligt.