Synspunkt bragt i Politiken 20. august 2005:
22. august 2005
100.000 kr. kostede terror bomberne i Madrid. Derfor er der grund til at interessere sig for de små eller store beløb, som udviklings- og nødhjælpsorganisationerne overfører til deres partnere ude omkring i verden, er regeringens argument, når de stempler organisationer som ISRA.
Den muslimske nødhjælpsorganisation Independent Scandinavian Relief Agency, der var under mistanke for terrorvirksomhed, blev underkastet Udenrigsministeriets undersøgelse og var derfor ude af stand til at arbejde i ni måneder.
Organisationerne arbejder under vanskelige omstændigheder i verdens brændpunkter, i afkroge, hvor banksystemer ikke fungerer, og penge derfor skal rundt på alternative måder. Så ja, der arbejdes under risikable forhold.
Men man må stille rimelige krav til organisationerne. Man skal kunne hjælpe uden at blive mistænkeliggjort. Der må være grænser for, hvor langt man kan gå for at tjekke, hvad pengene går til. De amerikanske myndigheder kræver detaljerede regnskaber, dog ikke helt ned til den enkelte kvinde, der får støtte til hønsehold i Bangladesh - selv om det var indeholdt i det oprindelige forslag.
Når først en organisation som ISRA er blevet mistænkeliggjort for terrorvirksomhed, er det nærmest umuligt at blive renset ved domstolene, selv om det nu formelt er sket i Danmark. Og det er svært at få fjernet sit navn fra terrorlisten igen. Derfor bliver der nemt tale om en politisk stempling af organisationerne.
Nu taler danske myndigheder om, at der skal øgede krav til organisationerne, så de fremover skal til at dokumentere i alle led, hvem deres penge går til og bevise, at deres partnere ikke er på listen. Det er det samme som at anklage nogen, før de er skyldige. Det betyder mere papirarbejde og trusler om lukning for mindre organisationer.
Mellemfolkeligt Samvirke (MS) kom indirekte i søgelyset, fordi vi administrerer Danidas transportbevilling, der har støttet ISRA. MS støtter fattige og marginaliserede mennesker i den underudviklede del af verden - netop de grupper, der kunne være fristet til at bakke op om eller måske direkte deltage i terroraktioner.
Derfor er kampen mod fattigdom og marginalisering vigtig i kampen mod terror. MS har med sin partnerskabstilgang en unik chance for at arbejde direkte med fattige og marginaliseredes grupper, fordi vi opbygger netværker i civilsamfundet i ulande, der når helt derud, hvor den største armod og de største frustrationer ulmer.
Dermed kan vi bidrage til at undgå, at terroren slår rod og bliver en mulig modstandskamp mod urimelige styreformer, vestens dobbeltmoral, manglende fremtidsudsigter, manglende muligheder for politiske deltagelse, osv. Men garantier kan vi naturligvis ikke give.
Noget andet er, at det sjældent er de allermest fattige, der bliver terrorister. Alligevel skal man gøre alt for at modarbejde, at marginaliserede, fattige og udstødte grupper går fra tavs opbakning til mere aktiv deltagelse i terrorvirksomhed.
Regeringens antiterrorlov har et meget bredt terrorismebegreb, hvilket øger risikoen for, at der bliver rejst tiltale over for danske humanitære organisationer. Det på trods af justitsminister Lene Espersens anerkendelse af, at danske ngo'er, der handler i god tro, ikke kan anklages for at støtte organisationer, der måtte støtte terror.
Antiterrorlov: Urimelig mistillid over for ngo'er
Af Søren Hougaard, formand for Mellemfolkeligt Samvirke22. august 2005
100.000 kr. kostede terror bomberne i Madrid. Derfor er der grund til at interessere sig for de små eller store beløb, som udviklings- og nødhjælpsorganisationerne overfører til deres partnere ude omkring i verden, er regeringens argument, når de stempler organisationer som ISRA.
Den muslimske nødhjælpsorganisation Independent Scandinavian Relief Agency, der var under mistanke for terrorvirksomhed, blev underkastet Udenrigsministeriets undersøgelse og var derfor ude af stand til at arbejde i ni måneder.
Organisationerne arbejder under vanskelige omstændigheder i verdens brændpunkter, i afkroge, hvor banksystemer ikke fungerer, og penge derfor skal rundt på alternative måder. Så ja, der arbejdes under risikable forhold.
Men man må stille rimelige krav til organisationerne. Man skal kunne hjælpe uden at blive mistænkeliggjort. Der må være grænser for, hvor langt man kan gå for at tjekke, hvad pengene går til. De amerikanske myndigheder kræver detaljerede regnskaber, dog ikke helt ned til den enkelte kvinde, der får støtte til hønsehold i Bangladesh - selv om det var indeholdt i det oprindelige forslag.
Når først en organisation som ISRA er blevet mistænkeliggjort for terrorvirksomhed, er det nærmest umuligt at blive renset ved domstolene, selv om det nu formelt er sket i Danmark. Og det er svært at få fjernet sit navn fra terrorlisten igen. Derfor bliver der nemt tale om en politisk stempling af organisationerne.
Nu taler danske myndigheder om, at der skal øgede krav til organisationerne, så de fremover skal til at dokumentere i alle led, hvem deres penge går til og bevise, at deres partnere ikke er på listen. Det er det samme som at anklage nogen, før de er skyldige. Det betyder mere papirarbejde og trusler om lukning for mindre organisationer.
Mellemfolkeligt Samvirke (MS) kom indirekte i søgelyset, fordi vi administrerer Danidas transportbevilling, der har støttet ISRA. MS støtter fattige og marginaliserede mennesker i den underudviklede del af verden - netop de grupper, der kunne være fristet til at bakke op om eller måske direkte deltage i terroraktioner.
Derfor er kampen mod fattigdom og marginalisering vigtig i kampen mod terror. MS har med sin partnerskabstilgang en unik chance for at arbejde direkte med fattige og marginaliseredes grupper, fordi vi opbygger netværker i civilsamfundet i ulande, der når helt derud, hvor den største armod og de største frustrationer ulmer.
Dermed kan vi bidrage til at undgå, at terroren slår rod og bliver en mulig modstandskamp mod urimelige styreformer, vestens dobbeltmoral, manglende fremtidsudsigter, manglende muligheder for politiske deltagelse, osv. Men garantier kan vi naturligvis ikke give.
Noget andet er, at det sjældent er de allermest fattige, der bliver terrorister. Alligevel skal man gøre alt for at modarbejde, at marginaliserede, fattige og udstødte grupper går fra tavs opbakning til mere aktiv deltagelse i terrorvirksomhed.
Regeringens antiterrorlov har et meget bredt terrorismebegreb, hvilket øger risikoen for, at der bliver rejst tiltale over for danske humanitære organisationer. Det på trods af justitsminister Lene Espersens anerkendelse af, at danske ngo'er, der handler i god tro, ikke kan anklages for at støtte organisationer, der måtte støtte terror.