Presse   Jobs   Dokumenter   Om MS   Kontakt
dansk english Facebook Twitter

Fællesblog: Giv jord til mor

Op til landsindsamlingen "Giv jord til mor" starter MS en fællesblog fra Nepal, Tanzania og Zambia om jordrettigheder og kvinder. Landsindsamlingen er nu også på Facebook.

Kvinder i Zambia, foto: Betina Dalgas.
Kvinder i Zambia, foto: Betina Dalgas.
19. januar 2009

Fra nu og frem til landsindsamlingen den 3. maj blogger Mellemfolkeligt Samvirkes udstationerede medarbejdere fra Nepal, Tanzania og Zambia over temaet jordrettigheder til kvinder. Her kan du læse de personlige historier om kvinderne bag behovet for en mere ligeværdig fordeling af jord. Allerede nu er der blogs om tidligere gældsslaver og kvindelige jordrettighedsaktivister i Nepal.

Blogs fra Tanzania vil blandt andet fortælle om maasai kvindernes kamp for adgang og ret til jord, mens historierne fra Zambia også vil handle om behovet for jordreformer, der sikrer kvindernes rettigheder.

Spørgsmålet om jordrettigheder er yderst komplekst og naturligvis afhængigt af den lokale sammenhæng. Imidlertid er de grundlæggende udfordringer de samme: En mere retfærdig fordeling af jord er helt afgørende for at afhjælpe sult, sikre sundhed og uddannelse samt skabe økonomisk vækst og velfærd. Derfor har Mellemfolkeligt Samvirke netop jordrettigheder som det ene af fem fokusområder i arbejdet med at sikre demokratisk indflydelse til verdens fattigste og bekæmpe fattigdom.

Læs vores fællesblog om kvinder og jordrettigheder

Du kan nu også besøge landsindsamlingen ”Giv jord til mor” på Facebook 

På Facebook og på www.ms.dk/landsindsamling vil du kunne se videoer fra felten, stille spørgsmål om jordrettigheder og få løbende nyheder om landsindsamlingen.

Vores mål er at engagere 300 indsamlingsledere og 2.500 indsamlere til landsindsamlingen. Vi håber, du vil være med!