Den største trussel
KAMPEN mod terrorismen har antaget nye former. En af dem har jeg personligt stiftet bekendtskab med, fordi Mellemfolkeligt Samvirke (MS) lige pludselig blev kastet ind i en højst uventet og uvelkommen rolle. Og det i en sammenhæng, vi slet ikke havde haft fantasi til at forestille os.
Af SØREN HOUGAARD, formand for Mellemfolkeligt Samvirke15. april 2005
Tilbage i efteråret 2004 bragte TV 2-Nyhederne en aften en meget dramatisk nyhedshistorie. ISRA, en muslimsk organisation med kontor i København, var angiveligt kommet på amerikanernes liste over organisationer, der støtter terrorister.
Reportagen viste, hvordan TV 2-journalisten var taget ud til ISRA's kontor, men ikke var blevet lukket ind. Studieværten fortalte, at organisationen indsamler brugt hospitalsudstyr, som den sender videre til Sudan, og at omkostningerne ved denne forsendelse bliver støttet af Mellemfolkeligt Samvirke.
Dramatisk vinkel
MS administrerer nemlig Danidas såkaldte transportbevilling, som giver støtte til forsendelse af indsamlet og renoveret udstyr, der sendes til u-lande.
De uforvarende seere blev efterladt med det indtryk, at MS måske også stod i ledtog med de onde kræfter, der støtter terrorismen. Bevidst eller ubevidst.
Vinklingen af historien blev nemlig dramatisk tilføjet en ekstra dimension, da studieværten meddelte, at der netop var kommet en pressemeddelelse fra Udenrigsministeriet, hvor daværende udviklingsminister Bertel Haarder udtalte: Det er en meget alvorlig sag, som får konsekvenser for Mellemfolkeligt Samvirke, såfremt det kan sandsynliggøres, at danske bistandsmidler er gået til at støtte terror.
Det hele var naturligvis en kæmpe "and". En vanvittig historie, hvor pæne folk efterfølgende henvendte sig til os for at spørge, hvad der var meningen med det hele.
Det tog personalet i MS' sekretariat mindre end 24 timer at dokumentere, at der intet var at komme efter. Men det fremstillede billede af MS stod stadig væk klart på nethinden. Bertel Haarder sagde ikke undskyld. Og TV 2 kom ikke med noget rigtigt dementi eller nogen beklagelse af vinklingen af indslaget, ligesom nyhedsredaktionen ikke var interesseret i at gå videre med sagen, da MS' dokumentation forelå.
Historien fortæller en hel del. Både om den overfladiskhed, der kan præge selv seriøse mediers omgang med virkeligheden. Og om hvordan en normalt seriøs politiker kan blive fristet over evne, når der er mulighed for at profilere sig på et emne, som han på forhånd er klar over har vælgernes fulde bevågenhed.
At en organisation så uforskyldt kommer i klemme i denne sammenhæng, er en omkostning, man må tage med. Hvor der handles, spildes der som bekendt.
Nok så vigtigt: Hvad er det for en udvikling, vi er i gang med?
Et skråplan
Skal medlemmer af helt almindelige danske foreninger gennem mediernes uvederhæftige reportager - og visse politikeres udmeldinger - gøres bekymrede for, om deres organisation er troværdig?
Skal danske civilsamfundsorganisationer have en permanent mistænksomhed over for, om deres partnere kan være på amerikanernes lister over farlige organisationer? Er dette ikke et skråplan?
De seneste år har været præget af en stadig større angst for "de andre". Vi skal selvfølgelig være opmærksomme på reelle trusler fra potentielle terrorister, men vi skal også passe på, at den største trussel mod vores samfund ikke bliver vores egen frygt for truslen.