dansk english Facebook Twitter

Københavns Åbne Gymnasium på vej til at blive Danmarks første Fairtrade Gymnasium

På et stormøde den 28. januar 2009 besluttede elever og ansatte på Københavns Åbne Gymnsium at arbejde frem mod, at de bliver Danmarks første Fairtrade Gymnasium.

Københavns Åbne Gymnasium stemmer om at arbejde frem mod at blive Fairtrade Gymnasium.
Københavns Åbne Gymnasium stemmer om at arbejde frem mod at blive Fairtrade Gymnasium.
04. februar 2009

Eleverne på Københavns Åbne Gymnasium, KG, har besluttet, at de skal være et Fairtrade Gymnasium.

Den stærke elevdemokratiske tradition tro blev beslutningen taget ved en fælles afstemning på et stormøde for alle elever og lærere onsdag den 28. januar. Her var der et overvældende flertal for forslaget, og gymnasiets elever har dermed som de første fået et helt gymnasium til at forpligte sig til dette mål.

Før KG officielt kan kalde sig et Fairtrade Gymnasium, skal KG leve op til en række kriterier. Derfor har gymnasiet nedsat en styregruppe, der arbejder frem mod at opfylde kravene. Læs mere om kriterierne for at blive et Fairtrade Gymnasium her

Danmarks første
Konceptet med Fairtrade Gymnasier stammer fra Storbritannien, hvor mange uddannelsesinstitutioner har fået fairtrade-status. Danmark har endnu ingen. Med beslutningen den 28 januar bliver KG derfor efter al sandsynlighed Danmarks første Fairtrade Gymnasium. De har dog skarp konkurrence fra flere andre københavnske gymnasier, der med hjælp fra MS er godt i gang med at lægge pres på deres ledelser og kantineansvarlige for at tage den samme beslutning og arbejde frem mod at blive et Fairtrade Gymnasium.

Den politiske forbruger, verdensborgeren og MS
Fairtrade Gymnasier og Fairtrade Universiteter er en del af Fairtrade By kampagnen, som for alvor blev søsat i 2008. I 2009 kører kampagne videre. Den grundlæggende ide bag kampagnen er at tænke globalt og handle lokalt. MS ønsker med denne kampagne at bygge bro mellem den individuelle politiske forbruger og fælles handling. I lokalsamfund og uddannelsesinstitutioner kan studerende, gymnasieelever og borgere selv blive aktive og gøre noget for retfærdig handel. Og via kampagnen forankres aktiviteter i kommuners og uddannelsesinstitutioner indkøbspolitik. Tilvalg af fairtrade er samtidig et stærkt signal til vores beslutningstagere om at gøre op med unfair handel.

 

Send til en ven   Print siden