Zimbabwe: Er samlingsregeringen politisk selvmord for oppositionen?

Oppositionen i Zimbabwe, MDC, har accepteret at indgå i en samlingsregering med Robert Mugabe og regeringspartiet gennem snart tre årtier, Zanu-PF. En vej ud af krisen i Zimbabwe siger nogle – politisk selvmord siger andre.

Demonstration foran Union Buildings i Sydsfrika, hvor SADC-ledere mødtes om en samlingsregering i Zimbabwe.

Tusindvis af mennesker havde samlet sig uden for oppositionspartiet Movement for Democratic Changes (MDC) hovedkvarter i Harare fredag 30. januar, og de mødte MDC’s formand Morgan Tsvangirai med jubel, da han kom ud efter et møde med MDC’s nationale råd. ”We are in”, var hans første ord, og dermed slog han fast, at MDC nu melder sig under fanerne i den samlingsregering, som Robert Mugabes parti Zanu-PF aftalte at indgå i sammen med oppositionen for snart fem måneder siden – den 15. september 2008.

Fødsel med komplikationer
Og hvis den nye regering bliver til noget, så har det været en fødsel med alvorlige komplikationer præget af vold, bortførsler og fabrikation af falske anklager mod oppositionen fra Zanu-PFs side. Aftalen, som blev underskrevet den 15. september, var en slags gentlemen’s agreement med en del åbne ender, som skulle forhandles på plads, inden en samlingsregering kunne etableres. Bl.a. har der ikke været klarhed over, hvem der skulle have magt over politi og militær, og den manglende klarhed har vist sig at være en udfordring af dimensioner, der helt fra starten har budt på så stor uenighed, at mange zimbabwere for lang tid siden har afskrevet muligheden for en levedygtig samlingsregering.

I slutningen af oktober 2008 havde online-avisen The Zimbabwe Times en afstemning på sin hjemmeside om, hvorvidt oppositionen MDC fortsat skulle arbejde mod en samlingsregering. 74 pct. mente, at MDC skulle trække sig ud af aftalen.

SADC: diplomati er løsningen
Men MDC var under betydeligt pres for fortsat at arbejde hen i mod en samlingsregering. For selv om MDC's bagland måske ikke var tosset ved tanken om at skulle arbejde sammen med Robert Mugabe og Zanu-PF, så har SADC, Southern African Development Community, insisteret på, at løsningen på Zimbabwes krise lå i diplomati – og i en samlingsregering.

Mandag den 26. januar mødtes ledere fra SADC i Union Buildings, som er den sydafrikanske præsidents officielle residens, i Pretoria for at gøre en sidste bestræbelse på at få en samlingsregering kørt i stilling. Udenfor samlede sig i løbet af formiddagen cirka 1500 demonstranter, der med lydanlæg, sang og dans forsøgte at råbe lederne op. Og budskabet var klart: demonstrationen var præget af røde t-shirts og flyers med budskabet "Mugabe must go!" og blå t-shirts med budskabet "Free Jestina Mukoko!" på brystet og "Stop Abductions and Torture in Zimbabwe!" på ryggen.

"Mugabe must go!"

Hvor mange gange skal vi voldtages?
I et åbent brev skrevet til SADC-lederne beskriver en repræsentant for flygtende, zimbabwiske kvinder, Traner Ruzvidzo, hvordan hendes familie er blevet forfulgt i Zimbabwe, efter hun flygtede, og at ukendte mænd opsøgte hendes hjem og hældte kogende vand ud over hendes fireårige datter. Traner Ruzvidzo er medlem af oppositionspartiet MDC. Budskabet i hendes brev sammenfattes over to linjer: ”Hvor mange gange skal vi voldtages, hvor mange tæsk skal vi lægge ryg til, og hvor mange hjem skal forvandles til aske, før I hører vores råb?”

Der er ikke meget tvivl om, at sirenerne fra politieskorterne, der fulgte statsledernes biler forbi demonstranterne en efter en, havde en noget øredøvende effekt på demonstranternes budskab – selv om mændene med maskinpistoler, der hang ud af de to sorte Mercedes, der fulgte "Zim1" – Robert Mugabes bil – givetvis må have set demonstranterne.

Demonstranter skudt med gummikugler
Dele af demonstrationen rykkede derfor op mod Union Buildings, hvor statslederne var samlet, for at overlevere de åbne breve. Det var mere, end det sydafrikanske politi ville tolerere, og demonstranterne fik ikke mange advarsler, før der blev affyret gummikugler mod dem – og syv måtte indlægges med alvorlige skader.

Venner for livet
Der var dog andre, der var mere velkomne i Union Buildings. På forsiden af den sydafrikanske avis The Citizen tirsdag den 27. januar kunne man se den sydafrikanske præsident Kgalema Mothlante gå ind til mødet hånd i hånd med Robert Mugabe – begge med et smil på læben. Og det står efterhånden klart, at oppositionen stort set ingen opbakning har i SADC. Botswanas præsident Ian Khama har som den eneste i regionen udtalt sig kritisk om Robert Mugabe.

Så selv om MDC muligvis allerhelst har villet bede SADC om at stikke aftalen op, hvor solen sjældent skinner, så har mødet den 26. januar mere og mere stået som den sidste og eneste mulighed for at få sat en fod i døren. Og dermed få den smule indflydelse, som det vage udspil fra SADC har budt på. Men helt enige har de ikke været i MDC

Splittelse i MDC
Kort efter det 15 timer lange møde meddelte den sydafrikanske præsident Kgalema Mothlante, at MDC havde accepteret at indgå i en samlingsregering. Hvilket stort set med det samme blev afvist af anonyme kilder i MDC, mens Morgan Tsvangirai gav nogle lidt uldne meldinger. Rygterne ville vide, at der internt i MDC var stor splittelse, og at især partiets generalsekretær, menneskerettighedsadvokaten Tendai Biti, var kraftigt imod, at MDC skulle indgå i en samlingsregering.

Men fredag den 30. januar blev rygterne manet til jorden, da MDC efter et møde i partiets nationale råd i Harare officielt meddelte, at det vil indgå i en samlingsregering. Morgan Tsvangirai sagde, at MDC havde valgt at indgå i samarbejde med Zanu-PF i erkendelse af omfanget og dybden af de lidelser, som almindelige zimbabwere må gennemgå. Og at han håbede, at Zanju-PF ville respektere MDC som en ligeværdig partner i samarbejdet.

Fra begejstring til skuffelse
Reaktionen fra den folkemængde, der havde samlet sig uden for MDC’s hovedkvarter i Harare, var begejstret, men det er ikke tilfældet over hele linjen. Wilf Mbanga, som fra sit eksil i London er redaktør for avisen The Zimbabwean, sagde til BBC, ”Jeg er meget pessimistisk – kigger man tilbage i tiden, er det helt tydeligt, at Mugabe ikke vil dele sin magt med nogen. Morgan Tsvangirai kommer til at spille anden-violin. Det udemokratiske i sådan en magtfordeling blev understreget af, at MDC vandt valget i marts – og burde derfor have langt den største del af magten. For mig ville ingen aftale have været bedre end en dårlig aftale.”

Da MS mødte forfatteren Heidi Holland, som har et indgående kendskab til Robert Mugabe, som hun har skrevet bogen ”Dinner with Mugabe” om, var det også tydeligt, at hun ikke gav meget for den nye aftale:

”Robert Mugabe deler ikke ud af magten. Om der så bare var tre mennesker tilbage i Zimbabwe, så ville han slå dem ihjel, før han overgav noget af magten. SADC-lederne er ikke tossede med Mugabe, og jeg har svært ved at forestille mig, at de mener, at den magtdelingsaftale, der foreligger, er særlig god. Grunden til at de alligevel holder fast i aftalen er, at hvis de ikke er vilde med Mugabe, så hader de MDC og Morgan Tsvangirai.”

Man skal ikke glæde sig for tidligt
Blandt zimbabwere i Johannesburg var stemningen forsigtigt optimistisk – og altså langtfra jublende. De flestes holdning var ”vi venter og ser”. Det sydafrikanske politi har derimod fået grønt lys af den sydafrikanske regering til at deportere zimbabwere i Sydafrika begrundet i, at Zimbabwe nu igen er politisk stabilt. De fleste zimbabwere ved dog af bitter erfaring, at man ikke skal glæde sig for tidligt.

Uge 6 skulle bl.a. bruges til at glatte de værste uenigheder ud mellem de to partier. Første møde skulle finde sted tirsdag den 3. februar – men her dukkede Zanu-PF ikke op. Robert Mugabe havde valgt at tage til topmøde i den Afrikanske Union i Etiopien, og efter sigende havde forhandlerne i Zanu-PF ikke mandat til at forhandle uden Mugabes tilstedeværelse.

Menneskerettighedsforkæmperen Jestina Mukoko sidder fortsat fængslet.

Jestina Mukoko fortsat fængslet
Onsdag den 4. februar blev en anmodning om, at menneskerettighedsaktivisten Jestina Mukoko skulle løslades mod kaution, afvist. MDC har stillet krav om, at Jestina Mukoko og andre fængslede aktivister løslades, inden MDC vil indgå i en samlingsregering.

Torsdag den 5. februar stemte 184 af de 210 zimbabwiske parlamentsmedlemmer for en tilføjelse til forfatningen, der gør det juridisk muligt at danne en samlingsregering. 26 undlod at stemme. Samme dag blev en dato for en retssag mod MDC’s generalsekretær Tendai Biti fastsat til maj. Tendai Biti er parlamentsmedlem og anklaget for landsforrræderi, for at ville vælte Robert Mugabe, og beviset skulle være et dokument, der viser, at Tendai Biti havde planer om at snyde ved valget den 29. marts 2008. Et dokument som de fleste mener, er et falsum fabrikeret af Zanu-PF.  

På trods af parlamentets tilsyneladende overvældende tilslutning til samlingsregeringen, så er det altså ikke fordi der er opløftende tegn at finde i ugen, der gik. Og selv hvis samlingsregeringen skulle blive en realitet i slutningen af næste uge, så er det ikke nogen garanti for, at Zanu-PF løsner sit jerngreb om magten. Det får tiden vise – indtil videre må vi vente og se.