Glæde og skepsis over Tsvangirais indsættelse
Morgan Tsvangirais indsættelse som Zimbabwes premierminister vakte jubel blandt zimbabwerne, men også kritiske røster.
|
|
Der var ingen smil, da præsident Robert Mugabe (th.) indsatte sin bitre rival, Morgan Tsvangirai, som premierminister i State House i Zimbabwes hovedstad, Harare. Foto: Henrik Lomholt Rasmussen
|
11. februar 2009
”Ha-ha. Se ham stå der med bøjet hoved. Det er første gang, at jeg har set ham bede. Gad vide, om nogen lytter til ham?”
Glæden og sarkasmen over at se Robert Mugabe i bøn før indsættelsen af oppositionslederen Morgan Tsvangirai som premierminister den 11. februar var stor blandt de zimbabwere, som overværede ceremonien på tv på en bar i Mutare i det østlige Zimbabwe.
”Og se nu der! Ansigt til ansigt med Tsvangirai. Og han kigger ham i øjnene. Ha-ha!,” lød det, da en – efter tv-billederne at dømme – muggen Mugabe lagde op til, at Morgan Tsvangirai skulle få del i ledelsen af det land, som Mugabe har ledet enevældigt siden selvstændigheden i 1980.
Fra latter til klapsalver
Latteren blandt tv-seerne forvandlede sig til jubel og klapsalver, da Morgan Tsvangirai løftede højre hånd og svor, at han ville gøre sit til at arbejde for fremskridt, fred og forsoning i det kuldsejlede land.
At den tidligere fagforeningsmand og leder af MDC-partiet holder de løfter, krydsede en iagttager fra en Zimbabwe-baseret civilsamfundsorganisation fingre for.
”De første par måneder bliver meget afgørende. Forhåbentlig vil Tsvangirai bevare sin integritet, også efter at han har fået del i magten. Jeg håber også, at har modet og styrken til at sige: ”Jeg stopper!” og forlade samlingsregeringen, hvis tingene udvikler sig i en dårlig retning,” sagde iagttageren, der har mange års erfaring med freds- og forsoningsarbejde.
|
|
Indsættelsen af Morgan Tsvangirai var en seermagnet på en bar i Mutare i det østlige Zimbabwe. Foto: Henrik Lomholt Rasmussen
|
En af tv-seerne på baren i Mutare var mindre forbeholden.
”Jeg blev enormt glad over at se Tsvangirais indsættelse. Det var et stort skridt fremad for Zimbabwe. Nu vil vort land atter åbne sig mod omverdenen. For blot 14 dage siden havde jeg ikke turdet tale til dig på grund af en lov, der forbød os at tale med udlændinge. Men nu er det forbi, og vi skal se fremad. Det bliver hårdt, men vi skal nok klare den,” sagde en af tv-seerne efter indsættelsen.
Enorme udfordringer
Under Robert Mugabe har udviklet sig fra at være et af Afrikas rigeste lande til en social og økonomisk katastrofe. Med en officiel inflationsrate på 231 millioner procent – en trist verdensrekord – en arbejdsløshed på 90 procent samt en koleraepidemi, som foreløbig har ramt ca. 70.000 zimbabwere og kostet andre 3.500 livet, står landets samlingsregering over for enorme udfordringer.
Det fik en af tv-seerne på baren i Mutare til at anlægge en skeptisk mine:
”Hverken Mugabe eller Tsvangirai indgik denne aftale, fordi de havde lyst til det, men fordi de var tvunget til det på grund af Zimbabwes elendige tilstand. Desværre tror jeg ikke, der vil ske de store forandringer; slet ikke på kort sigt. Mange zimbabwere har enorme forventninger og tror, at alt vil blive bedre med et fingerknips. Det sker ikke. Mugabe og Tsvangirai er ikke guder, kun mennesker.”



