- Forside
- Retfærdig handel
- Fairtrade Byer
- Fairtrade Universiteter
- Fairtrade Gymnasier
- Fairtrade Efterskoler
- Fair Fælled Festival
- Fair elektronik
- Artikler
- Dokumenter
- Links
Deltag med MS i fairtrade-ugen
MS deltager i fairtrade-ugen i uge ni med kampagnen for Fairtrade Universiteter, Fairtrade Gymnasier og Fairtrade Byer.
23. februar 2009Fairtrade-ugen 2009 er skudt i gang og MS er med! MS kører kampagnen Fairtrade Universiteter, Fairtrade Gymnasier og Fairtrade Byer – og sætter ekstra tryk på i uge ni, hvor vores fairtrade teams uddeler kaffe og holder ”fair fredag” på en række uddannelsesinstitutioner. I København, Århus og Odense er der fremvisning af filmen ”Black Gold” med efterfølgende paneldebat om fairtrade og præsentation af MS’ fairtrade kampagne. Endelig har en række cafeer i Århus i samarbejde med MS valgt at servere fair Mojitos hele ugen.
Nedenfor kan du læse mere om de enkelte aktiviteter
Fairtrade Mojitos - hele ugen
I samarbejde med Mellemfolkelig Samvirke har en række cafeer valgt at serverer Fairtrade Mojitos. Få et bredere smil i smilets by!
Læs mere om Fairtrade Mojitos
Fair Fredag på Din Nye Ven, 27. februar
Din Nye Ven sælger i forvejen fairtrade øl, kaffe og sukker, og i dagens anledning udvides sortimentet med fairtrade rom, juice og vin. RUC'ere møder universitetets fairtradeteam og diskuterer og drikker fairtrade.
Hvor: Din Nye Ven, Skt. Peders Stræde 34, 1453 København K
Fair fredag på Nørre G., fredag d. 27. februar
På Nørre G. holdes hyggeeftermiddag efter skoletid. Der serveres fairtrade kaffe og kage og afholdes konkurrencer og underskriftindsamling på en flyttekasse under sloganet "Flyt grænserne for verdens fattigste".
Hvor: Nørre Gymnasium, Mørkhøjvej 78, 2700 Brønshøj
Fair fredag på cafe KÅG, Københavns åbne gymnasium, fredag d. 27. februar
På Københavns Åbne Gymnasium; KG er der taget beslutning om at gøre fredagscafeen permanent fairtrade. Det fejres med den første fairtrade cafe KÅG, hvor der vil blive solgt en lang række fairtradeprodukter.
Hvor: Københavns Åbne Gymnasium, Sjælør Boulevard 133, 2500 Valby



