Presse   Jobs   Dokumenter   Om MS   Kontakt
dansk english Facebook Twitter
Pressemeddelelse fra Mellemfolkeligt Samvirke

EU skal se sin klimagæld i øjnene

EU’s statsledere risikerer et flop til dette års klimatopmøde, med mindre EU reserverer nye og ekstra midler til brug i u-landene, advarer MS i anledning af EU miljø-ministrenes klima-møde mandag den 2. marts.

28. februar 2009

“EU risikerer at være skyld i et forhandlingssammenbrud, inden forhandlingerne endnu rigtigt er startet. En ny global klima-aftale kommer kun i stand i København, hvis u-landene opfatter de rige lande som troværdige. Som vært for COP 15 har Danmark en særlig rolle. Vi skal ikke bare være vært og mediator, men sparke de bagstræberiske forhandlingspartere som Tyskland og Polen ind i kampen. EU’s fælles klimaudspil skal indeholde konkrete tal og forpligtigelser over for u-landene. Og det er lige nu Connie Hedegaard skal kæmpe u-landenes sag i EU,” siger forkvinde i MS Trine Pertou Mach.

EU's miljøministre skal på deres møde mandag blive enige om en fælles forhandlingsposition, der skal endeligt vedtages, når statsministrene mødes til forårstopmøde i slutningen af marts. I den forbindelse er det afgørende, at der afsættes ekstra ressourcer til u-landene, i det FN anslår, at u-landene i år 2020 vil mangle 136 mia. euro (65 mia. euro til tilpasning, 48 mia. euro til udbredelse af ren teknologi, 18 mia. euro til bevarelse af skov, 5 mia. euro specifikt til landbrug) alene for at tilpasse sig klimaforandringerne. Dette er ekstra midler i forhold til, hvad de rige lande i forvejen har forpligtiget sig til at give udviklingslandene i udviklingsbistand.

Mellemfolkeligt Samvirke opfordrer til, at EU medlemslandene bidrager med minimum 35 mia. euro per år fra år 2020 – et tal, der er baseret på EU’s historiske andel af udledning af drivhusgasser samt landenes finansieringskapacitet.

“Historisk har EU stået for 31 % af verdens kulstofudledning. Selv om det er de rige lande, som bærer ansvaret for klimaændringer, er det u-landene, som først bliver ramt af klimaændringerne og mærker dem hårdest.  EU bør sætte handling bag princippet om, at forureneren betaler. Uden tal på bordet vil EU miste sin troværdighed”, siger Trine Pertou Mach, forkvinde i MS.

For yderligere kommentarer:
Trine Pertou Mach, forkvinde i Mellemfolkeligt Samvirke, mobil 2614 9954

Mvh.
Henriette Winther
Pressemedarbejder
Phone +45 7731 0043
Fælledvej 12, 2200 København N

Klimadokumenter fra ActionAid:

A Clean Solution (pdf)
The time is NOW (pdf)
We know what we need (pdf)
Compensating for Climate Change (pdf)

Klimadokumenter fra ActionAid:

A Clean Solution (pdf)
The time is NOW (pdf)
We know what we need (pdf)
Compensating for Climate Change (pdf)

Policy brief Assessing the alternatives (pdf)
Hele rapporten er fra marts 2009 tilgængelig her