Fusion i gulvhøjde
Efter MS' ”ja” til at fusionere med ActionAid International er arbejdet med at sammenlægge MS´ og ActionAids kontorer i syv lande i fuld gang. Det er en opgave med mange udfordringer.
|
|
Peter Marinus er manden i midten på billedet såvel som i processen med at sammenlægge MS og Action Aid International. Han koordinerer nemlig fusionen mellem de to organisationer i syv lande, bl.a. Mozambique. Her mødtes Peter Marinus for nylig med bl.a. Action Aid Mozambiques leder, Alberto da Silva (tv), og Moisés Mutuque, programofficer i MS Mozambique. Foto: Henrik Lomholt Rasmussen
|
03. marts 2009
Der er ingen vej tilbage, så hvorfor ikke bare se at komme i gang. Sådan lyder mantraet fra Peter Marinus Jensen, konsulent og leder af den proces, som i løbet af de næste to år skal fusionere MS´ og ActionAids afdelinger i Mozambique, Zimbabwe, Zambia, Tanzania, Kenya, Uganda og Nepal.
”Begge organisationer har godkendt fusionen. Det kan ikke laves om, så derfor kan begge parter i de forskellige lande lige så godt nærme sig hinanden, for eksempel ved at rykke ind på et fælles kontor og begynde at udvikle fælles strategier,” siger Peter Marinus Jensen, hvis officielle titel i denne sammenhæng er change process manager.
Set med MS-briller opfordrer han til, at den danske ngo´s landekontorer implementerer så meget som muligt af deres landestrategier.
”På den måde vil MS Mozambique stå så stærkt som muligt i forbindelse med sammenlægningen,” påpeger Peter Marinus.
Han lægger ikke skjul på, at fusionen mellem de to ngo’er vil have sin pris. Ikke mindst i form af utryghed blandt de ansatte.
”En fusion skaber altid megen usikkerhed om folks jobsituation. Man vil automatisk tænke: ´Er der nogle i den anden organisation, som kan det samme som mig, men på en bedre måde? Hvem skal jeg arbejde sammen med, og kan jeg det?´,” forklarer Peter Marinus Jensen.
Trussel fra svagt pund
Dette forhold bliver særligt penibelt for ActionAid, hvis kontorer verden over får udbetalt midler i engelske pund, som er faldet i forhold til både dollaren og de respektive ActionAid-landes valutaer.
”Det svage pund vil tvinge ActionAid-afdelingerne til nedskæringer. I den sammenhæng kan der hurtigt opstå rygter om, at besparelserne skyldes sammenlægningen med MS. For at undgå ubegrundet utilfredshed med fusionen skal ActionAid-ledelsen være meget opmærksom på at informere om, at nedskæringerne skyldes pundets fald og ikke fusionen med MS,” understreger Peter Marinus Jensen.
Han understreger, at der er alternativer til fyringer.
”Ved at lægge to organisationer sammen udvides arbejdsområderne. Det bør lederne udnytte til at afgøre, hvordan man kan bruge medarbejderne i en ny sitution. På den måde kan der sagtens blive brug for alle nuværende ansatte, som laver programarbejde. Men fusionen vil koste job blandt ”fodfolket” og i toppen,” forklarer Peter Marinus.
Landekontorer nedlægges
Et led i fusionen mellem ActionAid og MS er nemlig, at de såkaldte landekontorer nedlægges og afløses af nationalt ledede kontorer. Det vil betyde, at der for eksempel ikke længere er brug for MS Mozambiques danske direktør. Mens denne situation stadig har forholdsvis lange udsigter i Mozambique, hvor ActionAid Mozambique er et program styret fra ActionAid i Storbritannien, kan personalet i MS Uganda godt begynde at vænne sig til at blive ugandisk ledet. ActionAid Uganda er nemlig godkendt som en national ngo, der – parallelt med fusionen med MS Uganda – i første halvdel af 2009 vil blive optaget som medlem af ActionAid International. Det samme forventes at ske i Kenya i løbet af et års tid.
Peter Marinus Jensen er tilhænger af ideen med at nedlægge landekontorerne.
”Der er flere fordele ved lokalt ejerskab. Blandt andet undgår man kolonilignende tilstande, hvor donoren siger: ”Nu skal I høre, hvad der er godt for jer”. Denne situation har MS dog været god til at undgå ved at lade lokale partnerorganisationer ”eje” landeprogrammet,” påpeger Peter Marinus.
Han kan også se ulemper ved, at MS slipper det direkte ejerskab af organisationens programmer.
”MS risikerer, at et nationalt ledet ActionAid-kontor vil sige ”nej tak” til MS´ demokratifokus og i stedet henvender sig til en anden donor, for eksempel ActionAid Italien. I sådan en situation kan MS intet gøre. Omvendt kan MS også trække sig ud af samarbejdet,” siger han.
Udvandet fokus
Også på et overordnet plan lurer der udfordringer.
”MS´ demokratifokus kan i ActionAid-regi blive til et af ActionAids seks temaer; det langt bredere ”governance” (forvaltning, red.). Og så risikerer man, at arbejdet for folks demokratiske ret til at få medicin glider over i et andet ActionAid-tema, bekæmpelse af HIV/AIDS, som ikke har noget at gøre med demokrati. Derfor skal MS virkelig sørge for at holde fast i sit fokus for ikke få det udvandet,” advarer Peter Marinus.
Et andet aspekt er faren for korruption, nepotisme og andre dårligdomme, som florerer nærmest uhæmmet i mange af de lande, hvor MS og ActionAid er til stede. Pt. står hvert MS-landekontor for at administrere hver sin portion af de 50 millioner kr., som er det samlede budget for MS´programmer. Den kontrolinstans forsvinder, når landekontorerne afløses af nationalt ledede enheder. Peter Marinus er ikke blind for, at så store summer kan friste korrupte sjæle.
”Man bliver nødt til at forstærke monitoreringen for at forhindre svindel og for at vise ansvarlighed over for danske skatteydere, som er med til at finansiere MS´udviklingsarbejde. Til den opgave kan man forestille sig dannelsen monitoreringskorps, der har base på ActionAids regionale kontorer,” siger Peter Marinus Jensen.



