Vandkraftværker i Nepal er ikke kun en gave
Nepal har et stort potentiale for at udvikle vandkraft, og store vandkraftværker bliver bygget, ofte med donorstøtte. Værkerne og salget af el er godt for valutakassen, men ikke altid for fisk og fiskere. MS-Nepal samarbejder nu med Fiskeridirektoratet om at hjælpe lokale fiskere til nye former for fiskeri i området omkring Nepals største vandkraftværk.
Af Peter Quist Thomsen17. november 2004
|
|
MS-Nepal støtter lokale fiskere omkring Kali Gandaki Hydropower Plant
|
Høje bjerge og fossende floder giver Nepal et meget stort potentiale for at udvinde vandkraft. Store vandkraftværker skyder op, ofte med støtte fra internationale donorer. Vandkraftværkerne og salget af el er godt for valutakassen – men ikke altid helt så godt for fisk og fiskere. MS-Nepal er nu gået i samarbejde med det nepalesiske Fiskeridirektorat og støtter et projekt i og omkring Kali Gandaki Hydropower Plant, der er Nepals største vandkraftværk. Lokale fiskere skal have hjælp til nye former for fiskeri.
Næst efter Brasilien er Nepal det land i verden, der har de største uudnyttede vandkraftressourcer i form af vandløb. Vandkraftsanlæg benytter sig af dæmningsbyggeri, så man både kan lagre vand til senere brug og for et maximalt fald - og dermed en stabil leverance af vand til turbinerne, hvor produktionen af elektricitet foregår.
Hovedparten af de lokale fiskere i Kali Gandaki floden tilhører den etniske gruppe Bote. Botefolk regnes for at være lavkaste-mennesker, og det er måske årsagen til, at man ikke har taget fornødent hensyn til dem i planlægningen af vandkraftsanlægget. De fleste af de lokale fiskere har ikke haft papir på deres land og blev derfor kun i mindre omfang kompenseret for de tab, byggeriet af vandkraftværket har påført dem. Før projektet var de ellers fortrøstningsfulde; de var blevet lovet kompensation og nogle havde også fået tilbudt arbejde. Nu føler de sig forbigået.
Kali Gandaki Hydropower er med sine 144 MW Nepals største vandkraftværk på nuværende tidspunkt. Dammen blev færdigbygget i 2001 og er financieret af Asian Development Bank (ADB). Forud for at vandkraftværket blev bygget, stillede ADB krav om at et fiskeklækkeri/dambrug skulle etableres. Dambruget skulle producere fiskeyngel, fordi den naturlige reproduktion blev stærkt påvirket af vandkraftværket.
Klækkeriet producerer nu nogle fisk til udsætning, men ingen har overblik over effekten. Allerede efter et par år brød enkelte af dammene i fiskeklækkeriet sammen. Byggematerialerne var af for dårlig kvalitet. Også andre af de tiltag, der skulle hjælpe fiskeproduktionen fungerer dårligt.
Et ”fiskehjul”, der skal fange og transportere fiskene opstrøms, og en fiskelift til at gøre det samme nedsstrøms, er begge absolut uden virkning. Fiskehjulet kom aldrig i funktion, da det var for tungt og ikke virkede. Fiskeliften virker, bare sjældent i regntiden, hvor hovedvandringen af fisk foregår. Det er meget svært for fiskene at nå frem til yngle- og gydepladserne.
Der var også planer om at lokale fiskere skulle fange fisk neden for dæmningen og transportere dem op til udsætning i floden opstrøms. Dette tiltag er dog endnu ikke implementeret. Det generelle resultat er, at fiskeproduktionen i Kali Gandaki floden er faldet dramatisk.
Dette har haft en meget negativ effekt på de lokale fiskere. Fiskefangsten er faldet, og mange har været tvunget til at søge arbejde i Indien. Andre forsøger endnu at klare sig med den minimale fangst. Det er disse mennesker, MS-Nepal vil hjælpe.
Det projekt, som MS-Nepal støtter, skal finde alternative muligheder fiskerimuligheder til de lokale fiskere. En mulighed er cage culture - opdræt af fisk i netbure i vandkraftdammen. En anden mulighed er at træne fiskerne til at blive bedre til at fiske i en dam. Hidtil har botefiskerne kun haft erfaring med at fiske i en flod. Fiskerne skal også lære at maksimere udbyttet ved at ændre fiskerimetoderne i floden. De skal eksempelvis ikke fange undermålere eller gydemodne fisk.
Et andet mål for projektet er at monitorere udsætningen af fiskeyngel og give anbefalinger for en forbedret fiskepleje. Ligeledes vil vandmiljøet omkring værket blive undersøgt.
De lokale fiskere vil dog være i centrum, og projektet vil forsøge at styrke botefiskerne, så de selv er i stand til at kæmpe for deres sag. Retten til at fiske blev oprindeligt givet dem under Rana-perioden - et tidligere styre - og projektet skal nu undersøge, om det er muligt at verificere dette og give retten til fiskeri tilbage til Bote befolkningen.
I Nepal er der planer om mange nye og store vandkraftsanlæg. Planer, som helt sikkert vil påvirke fiskeproduktionen og andre fiskere negativt. Derfor skal projektet ultimativt også være med til at finde en model for, hvordan man i fremtiden kan håndtere lignende problemstillinger. Til det ansætter MS-Nepal en socialforsker, der skal beskrive problemstillingerne og rådgive projektet, så fiskerne får den bedst mulig hjælp.
MS Nepal er blevet inviteret til at deltage i det rådgivende organ ”National Dialogue on Dams and Development” og vil også her forsøge at kæmpe fiskernes og fiskenes sag.



