Sukkerkonferencen i Nakskov: Hed debat om EF’s sukkerpolitik og u-landene
SiD afholdt i september en sukkerkonference i Nakskov med lokale tillidsmænd, sukkerbranchen og u-landsfolk.
Af Peter Bischoff01. oktober 1989
JEG VIL ADVARE mod grundlæggende ændringer i EFs sukkerordninger. Risikoen for uoprettelig skade er for stor i forhold til det, idealister og romantikere vil opnå.
Så skarpt lagde direktør Aksel Gybel fra De Danske Sukkerfabrikker ud på den sukkerkonference, som SiD havde taget initiativ til i Nakskov den 7.-8. september med deltagelse af sukkerbranchen, lokale tillidsmænd og u-landsfolk. Konferencen blev bl.a. afholdt på baggrund af, at u-landsorganisationer gennem flere år har påpeget, at EFs sukkerordninger skader u-landenes sukkerproduktion. Således har også MS taget sukkerpolitikken op – sidst som led i kampagnen om vor skæve samhandel med u-landene i foråret ’88.
Baggrunden
Baggrunden er i korthed den, at EFs egne sukkerroedyrkere får en høj garantipris for det meste af deres produktion. Det har skabt et stort sukkeroverskud, som sælges billigt uden for EF, langt under fremstillingsprisen. Forskellen betales af EF.
Dette salg presser verdensmarkedsprisen på sukker ned. Til skade for de u-lande, som gerne vil skaffe sig valuta ved at sælge rørsukker. Samtidig lægger EF en importafgift på rørsukker fra de fleste u-lande for ikke at give EFs egne producenter alvorlig konkurrence. Nogle u-lande, de såkaldte ”ACT-lande”, har dog fået lov til at sælge 1,3 mio. tons rørsukker uden afgifter i EF, men stadig er ca. 85 pct. af EFs sukkermarked beskyttet af afgifter.
På den baggrund stillede MS i sin kampagne krav om, at EFs sukkerproduktion blev begrænset til at omfatte EFs eget forbrug for at standse prisdumpningen – og om at der blev ydet støtte til omlægning af produktionen for de danske sukkerproducenter, der måtte komme i klemme.
Solidaritet eller romantik
Og netop hensynet til den danske produktion fik sindene i kog på konferencen i Nakskov. SiD’s formand Hardy Hansen tog klart afstand fra at afvikle den danske sukkerproduktion – med henvisning til beskæftigelsen – og han fandt den nylige sammenlægning af sukkerfabrikkerne i Danisco-koncernen positiv, fordi det var nødvendigt med ”industrilokomotiver”.
Han mente også, at vi ved at opgive vores sukkerproduktion ville være med til at fastholde en ensidig produktion derude, og at det pga. godsejersystemet ikke ville gøre forholdene på f.eks. Filippinerne bedre.
Direktør Gybel ønskede fakta frem for romantik og dogmer om sukkermarkedet. Meget foregik i ”lukkede systemer” – 85 pct. af produktionen tager slet ikke hensyn til, hvad der rører sig på verdensmarkedet. Han kaldte det ”dum og risikabel idealisme” at ændre på EFs ordninger og mente, man i stedet burde tillade markedskræfterne at få indflydelse i de lande, der kunne klare det.
U-landenes muligheder
Journalist Knud Vilby fandt Hardy Hansens ord om u-landenes ensidige produktion lovligt flot sagt, når det drejede sig om 600.000 meget fattige i sukkerindustrien på Filippinerne og yderligere 3,5 mio. i følgeindustrierne. Og han fandt det ”romantisk” som Gybel at tro, at markedsmekanismerne kunne bringes til at fungere, når markedet netop kun udgjorde 15 pct. af den samlede produktion, og når EF har tilsidesat markedsmekanismerne.
Han henviste til, at EF selv skrev, at der var en sammenhæng mellem overproduktionen og verdensmarkedsprisen. Danmark havde oplevet en vækst i produktionen pga. garanterede priser og inden for en grundlæggende god økonomi. U-landene har slet ikke råd til at give dette incitament til bønderne. Også en faglig kamp i u-landene har bedre muligheder, når der er økonomi i produktionen.
Han mente ikke, at det var usolidarisk at producere sukker i Danmark. De danske sukkerproducenter skulle have noget for deres varer. Men det var usolidarisk, at EFs protektionistiske og ”uliberalistiske” sukkerordning havde smadret mulighederne for u-landenes sukkerproduktion.
De lokale tillidsfolk, der tog ordet, var stærkt bekymrede over beskæftigelsen og bakkede op om deres arbejdsgivere og Danisco-koncernen.