MS-Nepas årsmøde maj-juni 2004:

Alle burde have den vision!

MS' nye vision og mission fik positive ord med på vejen ved MS-Nepals årsmøde den 1. juni 2004. To af deltagerne fortæller, hvordan de opfatter formuleringerne om fred og handlemuligheder og allerede bruger dem i deres arbejde.

Af Jannie Aasted

11. juni 2004

Jhukmaya Gharti Magar og Sarita Sapkota er begge fra Nepals lavland, Terai. I samarbejde med MS arbejder de hver især med og for kvinders rettigheder i deres lokalområde. Og at dømme efter kønsfordelingen ved deltagelsen på MS-Nepals årsmøde er der stadig meget at rette op på. Flertallet er mænd, og det er dem, der har mest mikrofontid. Kvindernes bidrag begrænser sig tilsyneladende til spørgsmål og et par enkelte sange.

Kvindernes styrke
Jhukmaya, der selv har været medlem af MS-Nepals Policy Advisory Board i et år, har ikke noget svar på, hvorfor kvinderne ikke fylder mere i debatten. Men hun forsikrer os om, at meget er sket, siden hendes organisation Centre for Women’s Development (CWD) i Banke indgik partnerskab med MS. ”Den nye mission taler om at give handlemuligheder for folk og give dem støtte til at kræve deres rettigheder. Og det er sket hos os. Kvinder bliver styrkede. Nu tør vi tale om vores rettigheder uden at være i en gruppe. Vi tør selv sige vores mening”. Og ifølge Jhukmaya kan meget af kvindernes opblomstring tilskrives partnerskabet med MS og den synlige effekt af udviklingsarbejderes arbejde med at styrke kvindernes egen kapacitet og selvtillid. 

Som eksempel på den ”girl power”, Jhukmaya taler om, fremhæver hun Laxmi Chaudhary, der har haft et hårdt liv, men er blevet stærk gennem sin tilknytning til CWD. Og ved nærmere gennemlytning blev en af de sange, hun og Jhukmaya bidrog med, et billede på, hvordan alt ikke kan reduceres til, hvem der snakker mest og hvilket køn, der er mest dominerende i en stor forsamling. Laxmi har selv skrevet sangen, der handler om konflikten i Nepal. Hvordan konflikten har ”tørlagt og omdannet landet til en ørken.” 

 

Alliancer for fred
På deres egen fine facon fangede de to kvinder essensen af hele årsmødet. Hvordan tackler vi i fællesskab folkets problemer i Nepal, og hvordan skaber vi fred? I følge Jhukmaya og Laxmis nepalesiske kolleger er det NGO'ernes og MS' vigtigste udfordring at bane vej for en løsning af konflikten i Nepal. I MS' nye vision var det derfor ordene ’en verden i fred’, der først faldt Jhukmaya i øjnene. ”Alle burde have denne vision. Selv om vi ikke har ordet ’fred’ i CWD's forfatning, så spiller visionen meget godt sammen med vores arbejde. I ”Peace and Social Harmony Alliance” søger vi nemlig at skabe netværk mellem organisationer, der kæmper for fred i Nepal.” 

Saritas organisaton, Kalika Self-reliant Social Centre, er endnu ikke med i alliancen for fred. Men grunden er lagt til, at Sarita vil følge op på landekoordinator Nina Ellingers opfordring til partnerne om at skabe netværk og bruge hinandens ressourcer i den fælles søgen mod fred og kamp mod fattigdom og marginalisering. ”Den erfaringsudvekling, der finder sted på årsmødet, er guld værd. Før vidste jeg ikke, hvad andre partnerorganisationer lavede i andre dele af landet. Nu har jeg fået input til at arbejde videre med kønsspørgsmål i Kalika.” 

For Sarita var det første gang, hun deltog i et årsmøde med MS. Oplevelsen varer sikkert længe, for Sarita er fuld af motivation og virkelyst, da hun efter timers diskussioner og øjenåbnende snakke vender tilbage til Kapilvastu for at arbejde videre med den marginaliserede gruppe, der står hende nærmest. ”Først var jeg skuffet over ikke at finde ordet ”køn” i MS’ vision og mission. Men nu ser jeg, at det handler om fattige og alle andre, der er marginaliserede i samfundet. Og det kan jo både være mænd og kvinder.”