Fem døgn i Kathmandu
Af Bente H. Rasmussen, informationsmedarbejder i MS-Nepal07. juni 2001
Kathmandu, den 7. juni 2001. Fredag den 1. juni mellem kl.21 til 22 skete det, der hidtil havde været utænkeligt for folk i Nepal og resten af verdenen. Nepals kongelige familie var samlet i de royale gemakker. En massakre fandt sted. Otte blev dræbt på stedet, inklusive Nepals konge og dronning. Kronprinsen døde et par dage senere efter at have ligget i på hospitalet i coma. Det forlyder, at der er fire af de kongelige, som har overlevet massakren, og som er i bedring på hospitalet. Ni døde er det officielle dødstal, men det forlyder, at over 30 andre også er blevet skudt under massakren, inklusive tjenere og bodyguards, som befandt sig i de samme lokaler som den kongelige familie.
Ambassaderne blev informeret, inklusive den danske, og imellem klokken fire og fem om natten fik MS' udviklingsarbejdere i Nepal en opringning fra MS-Nepals koordinator, hvor de blev informeret om situationen og bedt om holde sig inden døre, indtil der kom en afklaring på sikkerhedssituationen.
Hvorfor og hvordan massakren af de kongelige skete er endnu ikke tilgængeligt for offentligheden. En masse spekulationer flyver rundt i pressen og mellem folk på gaden her i Kathmandu. Men ingen ved, hvad der helt nøjagtigt var sket. Om lørdagen blev det offentligt annonceret, at kongen var død, og at hans efterfølger ville blive kronprinsen, der på nuværende tidspunkt lå i koma. Men Nepals regent ville blive kongens bror Gyanendra, som befandt sig i Syd-Nepal. da massakren fandt sted.
Allerede samme dag blev afdøde kong Birendra og dronning Aishwara kremeret på hinduistisk maner i et tempel ved Bagmatifloden. Ceremonien blev fulgt af mange tusinder i Kathmandus gader. En procession gik rundt i gaderne med ligene af de afdøde for endelig at ankomme til templet, hvor de sidste begravelsesritualer blev udført, og ligene derefter brændt. Begravelsen forløb uden nogen form for voldelige protester. Tværtimod var folk forvirrede og i en choklignende tilstand. De kunne ikke begribe, at så mange af deres elskede kongefamilie var døde. For mange nepalesere har kongefamilien gudestatus.
Mange af mændene havde barberet deres hår af for at vise deres sorg og sympati med den tragedie, der var sket inden for kongefamilien. I den hinduistiske religion er det tradition, at den ældste søn bliver kronraget, når faderen dør, fordi hår bliver betragtet som værende urent.
I dagene efter ligbrændingerne er flere og flere mænd blevet kronraget for at vise deres sorg. Der blev erklæret fem dages landesorg i Nepal.
Søndag den 3. juni begyndte de første reaktioner at komme fra folket. Man havde nu fordøjet de ufattelige begivenheder, og folk begyndte at samles uden for kongepaladset og militærhospitalet, hvor de overlevende befandt sig. Den nye regent lavede en offentlig erklæring, hvori han sagde, at et automatisk våben pludselig var gået af ved et uheld om fredagen. Denne historie blev for meget for mange nepalesere, der ikke kunne acceptere den nye regents udlægning af begivenhederne. En stemning af frustration over ikke at få ordentlig information gjorde, at mange begyndte at opbygge en vrede. Det virkede, som om man prøvede at lægge et røgslør over de faktiske begivenheder over for offentligheden.
For de danske udviklingsarbejdere var situationen stadigvæk uforandret, specielt for dem, der bor i Kathmandu. Danskerne holdt sig indendørs og informerede hinanden om den seneste udvikling. De fleste butikker og restauranter var lukkede på grund af den landesorgen.
Stilheden blev brudt om mandagen, da det blev offentliggjort, at kronprins Dipendra, der indtil nu havde ligget i koma, var død. Umiddelbart efter foregik en kroningsceremoni, hvor den nye konge Gyanendra blev kronet. Liget af kronprins Dipendra blev i stilhed kremeret om aftenen. Der var ingen offentlig procession igennem Kathmandus gader. I stedet var der udgangsforbud for alle borgere fra klokken fire om eftermiddagen indtil 5 næste morgen. Udgangsforbudet trådte i kraft, da folk i en nærmest spontan reaktion på de seneste begivenheder begyndte at samles og protestere mod kroningen af den nye konge. Specielt på grund af den nye konges søn, Prins Paras, som i forvejen er meget upopulær hos befolkningen.
Den nye konge annoncerede om mandagen, at en speciel undersøgelseskomité var blevet nedsat under ledelse af højesteretspræsidenten, parlamentsformanden og generalsekretæren fra det kommunistiske oppositionsparti. Undersøgelseskomitéens opgave er at redegøre for, hvad der skete om aftenen den 1. juni i kongepaladset. Samtidig udråbte han sin hustru, prinsesse Komal, til at være Nepals ny dronning. Samtidig undlod han at udnævne sin søn, prins Paras, til Nepals nye kronprins, højst sandsynligt for at undgå at lægge mere brænde på bålet i forhold til den aggressive stemning, der på daværende tidspunkt var blandt befolkningen i Kathmandu.
Udgangsforbudet fortsatte tirsdag den 6. juni, denne gang fra klokken 12 om formiddagen til kl. 24.00 midnat. Men på trods af udgangsforbudet samledes folk flere steder i Kathmandus gader for at vise deres utilfredshed med den nye konge og hans søn prins Paras. Det udviklede sig til voldelige konfrontationer mellem militæret, politi og civilbefolkningen. Det forlyder, at flere mennesker døde under urolighederne, men det er dog endnu ikke blevet officielt bekræftet. Adskillige blev sårede under de spontane sammenstød, og mindst 400 blev anholdt ved samme lejlighed. På samme tid valgte den udpegede oppositionsleder at trække sig fra den specielle undersøgelseskomite, hvilket han blev voldsomt kritiseret for.
For danskerne i byen er situationen stadigvæk den samme. Vi holder os inden døre, men er ved at være temmelig frustrerede over ikke at kunne komme udenfor og se, hvad der egentlig foregår. Et voldsomt informationsbehov trænger sig på for de fleste. Ligeledes begynder trangen til en almindelig hverdag at melde sig. Kedsomhed og lediggang er en realitet på grund af udgangsforbudet. Dette gør sig nok også gældende for flertallet af de almindelige borgere i Kathmandu, som ikke har taget aktivt del i de voldsomme sammenstød om tirsdagen.
Onsdag den 6. juni begyndte stormen at lægge sig i Kathmandus gader. Folk er dog stadig usikre på, hvad der skal ske. Bliver der igen udgangsforbud, eller er tingene ved at lægge sig? Folk begynder stille og roligt at bevæge sig uden for deres huse. Der er tilsyneladende stille og fredeligt i Kathmandu. Danskerne begynder også lige så forsigtigt at bevæge sig rundt i de lokale kvarterer. Dog holder man sig stadigvæk fra centrum og specielt kongepaladset. Ved kongepaladset er folk begyndt at forme en stor kø, der fører ind til en kondolencebog. Folk ønsker at vise deres sorg over tragedien. Man har stadigvæk svært ved at fatte, hvad der er sket, men samtidig lader det til, at Kathmandus borgere ønsker en fredelig afslutning på de fem dages landesorg. Man ønsker at komme videre med hverdagen på trods af de sidste dages blodige optøjer i gaderne. Der bliver indført udgangsforbud fra klokken 21.00 til 03.00 om natten.
Alting forløber stille natten til torsdag den 7. juni. Torsdag morgen er der biler i gaderne. Nepaleserne har bygget små interimistiske templer rundt i Kathmandus gader, hvor billeder af de døde er sat op. Små lys brænder i respekt for de afdøde. Det er dét syn, danskerne møder, da de lige så langsomt begynder at genoptage deres respektive arbejde efter at have stået standby i fem dage og været fjerne tilskuere til en blodig tragedie, som der endnu ikke gjort rede for.
Det er svært at spå om fremtiden, men indenfor de næste par dage vil undersøgelseskomiteen offentliggøre sin rapport. Om befolkningen vil acceptere denne redegørelse, er ikke til at vide. En massakre som denne kræver en gerningsmand, en der bliver gjort ansvarlig for denne pludselige nedslagtning af Nepals allerhelligste personer, som indtil nu har udgjort selve rygraden i den nationale identitet. Om den nyudnævnte konge Gyanendra kan videreføre denne identitet er endnu for tidligt at sige noget om. Der er lige nu et følelsesmæssigt vakuum i befolkningen, som ikke vil forsvinde blot ved et fingerknips og en nyudnævnt konge som Nepals nye kransekagefigur. Vakummet er også at finde i magtens korridorer, og de folk, der har fået til opgave at undersøge de faktiske begivenheder i kongepaladset fredag den 1. juni, er ikke blevet sat på nogen let opgave. Uanset hvad resultatet af undersøgelsen viser, bliver det vanskeligt for folk at komme overens med det faktum, at skaden er sket, og at sandheden måske ikke altid er den, man ønsker at høre - især ikke hvis den ikke passer ind myten, der er blevet skabt om den afdøde kongefamilie og i særdeleshed afdøde kronprins Dipendra.