Mineselskaber snyder Afrika for millioner i skat
Ny rapport fra ActionAid sætter fokus på mineselskabers manglende skattebetaling i syv afrikanske lande.
31. marts 2009Afrikanske lande mister rutinemæssigt enorme summer i skatteindtjening, fordi internationale mineselskaber undgår at betale skat i de lande, hvor de opererer. Pengene kunne ellers godt bruges til at bekæmpe fattigdom og skabe udvikling. Det fremgår af en ny rapport fra ActionAid, som MS er en del af, i samarbejde med Third World Network (TWN-Africa), Christian Aid, og Africa Tax Justice Network.
Rapporten hedder”Breaking the Curse: How transparent taxation and fair taxes can turn Africa’s mineral wealth into development”. Rapporten undersøger beskatning af og gennemskueligheden i minedrift i syv afrikanske lande: Ghana, Tanzania, Sierra Leone, Zambia, Malawi, Sydafrika og Den demokratiske republik Congo.
Af rapporten fremgår det, at pengene kommer ikke ind i de afrikanske landes pengekasser, fordi taksten for rettigheden til en mine sættes for lavt i skattelovgivningen, eller fordi mineselskaberne i hemmelige aftaler truer eller betaler sig til urimeligt lave takster.
Rapporten opfordrer derfor til, at der oprettes nye internationale regnskabsregler, hvor man kræver af de multinationale mineselskaber, at de hvert år offentliggør overskud, udgifter, skattebetaling og afgiftsbetaling i hvert enkelt af de lande, de opererer i.
Se hele rapporten (pdf)



