Med Gud og apartheid i baghovedet

Flere hvide sydafrikanere føler sig diskrimineret af deres lands styre. Det får dem til at melde sig ud af politik eller stemme på resterne af apartheids-styrets efterkommere.

Dercius Robert Kriel og George Tonkin har intet til overs for Sydafrikas sorte ledere. De to unge mænd fra Komatipoort nær grænsen til Mozambique ønsker apartheid genindført. Foto: Henrik Lomholt Rasmussen.

SYDAFRIKA. 15 år efter apartheids afskaffelse syder racismen og længslen til tidligere tider stadig blandt dele af Sydafrikas hvide befolkning.

Det er blandt andet tilfældet i flækken Komatipoort få kilometer fra grænsen til Mozambique.

"Apartheid burde genindføres. De (Sydafrikas sorte befolkning, red.) kører landet i sænk," siger Dercius Robert Kriel, 23-årig truckfører.

Hans jævnaldrende ven George Tonkin er enig.

"Det skyldes deres hjernekapacitet," mener George Tonkin, der betitler sig 'bilvask-chef'.

Trods utilfredsheden med Sydafrikas nuværende styre stemmer ingen af de to mænd til landets præsident- og parlamentsvalg i overmorgen.

"Jeg tror ikke på det lort," konstaterer Dercius Robert Kriel.

Nogenlunde samme holdning har den 47-årige færdselsbetjent Philip van der Schyff.

"Jeg stemmer ikke, for de sorte må selv løse problemerne. Det værste er den omvendte racisme, hvor sorte bliver ansat uanset deres kvalifikationer. Jeg har intet imod at arbejde under en sort, hvis hun ved, hvad hun laver. Men det gør hun ikke, og så skal jeg passe både mit og hendes job. Det vil jeg ikke finde mig i," siger Philip van der Schyff.

Som mange andre hvide i Komatipoort og resten af Mpumalanga-provinsen i det nordøstlige Sydafrika er han boer, efterkommer af hollandske udvandrere. Nutidens boere taler afrikaans, dyrker Bibelen og har et dybt konservativt livssyn.

En anden boer, den 37-årige Louis Schlabbert, har også fået nok af den såkaldte positive diskrimination, der tilgodeser sorte sydafrikanere.

Det får ham til at stemme på Vreiheitsfront (Frihedsfronten), resterne af det tidligere apartheid-styre.

"Partiet har reformeret sig en smule siden dengang, men det kræver plads til alle, også hvide. Jeg ønsker ikke apartheid tilbage, men i gamle dage virkede tingene bedre, ligesom der var mere lov og orden. Og så håber jeg, at ANC ikke får absolut flertal og indfører kommunisme," siger Louis Slabbert, inden han går ind for at handle.

Inde i supermarkedet overvejer Belinda Broodryck, hvad hun skal putte i indkøbsvognen. Hvor krydset skal sættes på onsdag, er afgjort.

"Jeg stemmer på ACDP (Afrikaans Christian Democratic Party). Vi trænger til noget mere orden i dette land. Men nu må jeg vist videre," mumler hun og forsvinder bag hylderne med mel, ris og andre dagligvarer.