Grønne skoler fra Maj til Nepal

Byggefirmaet Maj og Mellemfolkeligt Samvirke har den seneste tid, bygget klima- og børnevenlige klasseværelser. Maj har gjort arbejdet kvit og frit og som en sidste gestus sørget for at give det gode budskab videre til Kathmandus borgere gennem radiostationen Kantipur FM.

Anne Mette Nordfalk - Informationsmedarbejder

20. april 2009

”Hvad fik jer til at komme til Nepal for at bygge en skole?”, vi er i et lille bitte radiostudie i det centrale Kathmandu, hvor stationen Kantipur FM har sat syv danske håndværkere stævne for at høre, hvad der får mennesker fra den rige verden til at ligge i telt i det steghede sydlige Nepal for at bygge bedre lokaler og inventar til fattige børn.

”Vi synes, det var vigtigt at støtte Nepals nye demokrati og her er uddannelse meget centralt”, lægger Niels Mundus leder af byggefirmaet Maj, ud. Det klima- og børnevenlige aspekt i byggeriet er den anden grund til at Niels Mundus og 14 andre danske håndværkere de sidste halvanden måned har skiftet det elektriske værktøj på en dansk byggeplads ud med håndsving, støv og 40 graders varme.

Skolen de har været med til at bygge er lavet af komprimeret jord, der er otte gange mindre forurenende end traditionelle mursten. ”Vi laver også miljøvenligt byggeri i Danmark. Der arbejder vi med solenergi og som i byggeriet her i Nepal har vi arbejdet med jord, som byggemateriale”, forklarer Niels.

Hertil kommer, at skolerne er mere børnevenlige end andre skoler, fordi de er bygget med en række teknikker, som gør dem kølige om sommeren og lune om vinteren uden øget energiforbrug. ”Der er en meget tydelig forskel, når man træder ind i den nye skole. Det føles faktisk som aircondition”, siger Rainer  Brügmann snedker og medlem af det danske byggehold og Niels uddyber: ”Klasseværelserne er fx. bygget i retning Syd-Nord og uden vinduer på vest-øst endegavlene, på den måde regulerer man, hvornår der kommer sol ind i bygningen. Taget er lavet af buede kanaler med græs på toppen, som giver kølighed om sommeren”.

 

Billigere, hurtigere og bedre

”Er det billigere?” spørger journalisten. ”Ja selvfølgelig! Hovedmaterialet er jo gratis”, lyder det fra Niels. Skolerne som ligner solide danske parcelhuse, men indeholder kun 6% cement, til gengæld er der brugt penge på at indlægge stivere både på kryds og tværs af bygningerne for at gøre dem jordskælvssikre. Skolerne er således billigere end tilsvarende byggeri og dertil altså også mere sikre.

 

”Hvad mener departmentet? Er I klar til at støtte byggeri som det her?” Spørger journalisten så, henvendt til den fremmødte repræsentant for Nepals undervisningdepartement ingeniør Yubraj Paudel. En af det nye byggeris store udfordringer er at det bliver knyttet tæt til departementet, så den nye byggestil kan integreres i skolebyggeri landet over. ”Naturligvis støtter vi børne- og klimavenligt byggeri. Men det er også vigtigt for os at byggeri tilpasses forholdene, vi kan ikke lave

samme skoler i det sydlige Nepal som i bjergene. Vi har derfor 22 designs som de lokale skolebestyrelser kan vælge imellem. Vi skal bygge 50.000 klasseværelser inden år 2015. Det er en stor opgave for at fattigt land som Nepal”, er Yubrajs lidt svævende svar. Undervisningsdepartementet har været meget interesserede i de nye byggeteknikker, men er stadig lidt tøvende overfor om teknikken kan udbredes i Nepal når den store opgave med at få alle i skole skal løftes i årene fremover.

 

De lokale skal være med
”Hvilke udfordringer mødte I undervejs?” er journalistens sidste spørgsmål.

”Helt klart den sociale infrastruktur. En del af projektet handlede om at involvere de lokale lige fra starten, det synes vi var en supergod ide. Det er jo også i sidste ende deres børn, der skal bruge skolerne”, svarer Rainer.

Når det kommer til tekniske udfordringer, er alle enige om, at det at arbejde på en byggeplads uden el var en udfordring for rutinerne ”normalt så er det første en håndværker spørger til, hvor han kan sætte sine maskiner til henne”, griner de. ”Ja, og i starten mente de folk, vi arbejdede med, at vi nok kunne det hele. Så vi var nød til at fortælle dem, at det jo faktisk var dem, der vidste mest om det at være håndværker i Nepal.”, siger Rainer og tilføjer ”jeg har stor tiltro til at de lokale kan køre det her videre”.

Det de danske håndværkere selv føler er deres vigtigste tilskud til projektet er forbedrede teknikker ”vi introducerede et hejseværk, der kan få de tonstunge kanaler der udgør taget, på plads. I starten var de lokale lidt skeptiske, men da de så det virkede, var de med på ideen. Det var fedt at se”, fortæller Niels.

Efter interviewet får vi en informel snak om vigtigheden af miljøvenligt byggeri. ”For 20 år siden var det sydlige Nepal dækket af skov, nu er alt væk i det område, hvor vi har bygget”, siger Niels og ser alvorligt på  ingeniørenYubraj, ”I har ikke noget valg, det er sådan her det skal være” tilføjer han så, ”ja ja”, skynder Yubraj sig at sige ”det er også derfor vi støtter det her miljøvenlige design”.