Et liv langt væk fra civilisation og demokrati

Maja Tønning er Global Contact volontør i Sydsudan.

6. februar 2009 ankom jeg spændt til Yei i Sydsudan sammen med to andre frivillige piger fra Danmark. Før det havde vi haft en måned med skole, sol og sightseeing på Zanzibar og en uge på farten i Uganda, men jeg var nu helt klar på, at noget nyt ventede mig. På vores vej til Yei havde vi sagt farvel til asfaltvej for de næste tre måneder og kørt på en støvet jordvej, hvor Congo lå på den ene side, og Sudan på den anden. Jeg kunne efterhånden mærke fornemmelsen af at begive mig væk fra civilisationen.

Fremme i Yei, som ligger 70 kilometer fra grænsen til Uganda, fik vi strenge ordrer om ikke at begive os ud til fods efter mørkets frembrud. Risikoen for ballade i de mørke timer er stor, da mange drikker sig fulde, og flere stadig nægter at opgive deres våben fra krigen. Det er da heller ingen sjældenhed, at jeg hører skud om natten.

Optakt
De første uger i Yei gik med at lære om Sydsudans historie og nutid, med øvelser i at genkende landminer og med undervisning i post traumatisk stress og andre psykiske problemer, som mange lider af hernede. Det er blot nogle af de mange efterladenskaber af en borgerkrig næsten lige så lang som mit liv og alt sammen en del af min dagligdag hernede.

Sydsudan er da også først for nyligt kommet ud af krigen. Fredsaftalen mellem nord og syd blev underskrevet i 2005 af lederen af Sydsudans oprørsbevægelse Garang, som nu er død, og Sudans præsident Bashir, som i marts fik udstedt en arrestordre imod sig for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden af Den Internationale Straffedomstol. Det tegner jo godt! Meningen er, at der skal være valg i Sudan i 2009, det første frie demokratiske valg siden uafhængigheden i 1956, men valget er blevet udsat til 2010. I 2011 skal borgerne i Sydsudan beslutte, om de vil rive sig fri fra resten af Sudan eller fortsat være en del af Afrikas nuværende største land. Men det er slet ikke sikkert, Sydsudan er klar til at stå på egne ben endnu eller overhovedet bliver det.

Derfor arbejdes der hårdt på at gøre folk klar til demokrati og selvbestemmelse. Mellemfolkeligt Samvirke (MS) er en af de udenlandske NGOer, der arbejder for at opbygge lokaldemokrati, og det er med MS, at jeg er kommet til Sudan som frivillig. MS har arbejdet i Sydsudan siden 1998, og oprettede sidste år et særskilt program i Sydsudan.

Maja uden for sit sudanesiske hjem, foto: Janne Bruvoll.

Demokratiradio
Som frivillig har jeg mere eller mindre selv kunnet bestemme, hvad jeg gerne vil arbejde med. Som de første frivillige i Sudan for MS nogensinde krævede det selvfølgelig en del forberedelse, og vi skulle møde en masse mennesker, inden vi kunne kaste os ud i arbejdet.

Der gik dog ikke lang tid, før det blev kendt i byen, at vi var her, og vi blev inviteret til at deltage i et radioprogram om demokrati. Således befandt vi os en fredag aften tre danske piger på hver vores klapstol i et ganske primitivt radiostudie. Væggene var isoleret med skumgummi, vi havde en mikrofon til deling, og vores radiovært Uncle Robert lød lidt som en rapper, når han talte. I to timer fortalte vi om demokrati og valg i Danmark.

Vi fik dog også stillet nogle ganske chokerende spørgsmål, som da en lytter tvivlsomt spurgte, hvad fordelen er ved en valgt regering frem for en udpeget, og en anden spurgte, hvad vi ville gøre, hvis folk begyndte at kaste sten efter os under en valgkamp. Det var spændende og anderledes og gav et sus i maven at vide, at folk rent faktisk sad og lyttede med. Samtidig var det et startskud for mine to måneders arbejde i Sudan.

Efter vores introduktion i Yei valgte jeg at flytte ud i bushen for mig selv nærmere bestemt en lille landsby kaldet Rubeke en times kørsel fra Yei på nærmest ikke-eksisterende veje. Jeg er flyttet ind i min egen tukul, en lerhytte med stråtag, hos en lokal familie. Det er en del af den drøm, jeg havde hjemmefra, som nu er gået i opfyldelse.